Torsdag den 1. april, kunne Ritzau bekræfte at »Danmark solgte uran til Irak«. Det er Enhedslisten, der har spurgt statsministeren om den danske eksport til det irakiske styre mellem 1980 og 1990. Enhedslistens Søren Søndergaard reagerede promte på nyheden. – Det er en ekstremt alvorlig sag, der i denne sag placerer Danmark som en slyngelstat. Det giver Anders Fogh Rasmussens bemærkning om, at »Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det« en helt ny dimension. Danmark har åbenbart aktivt bidraget til Iraks forsøg på at anskaffe sig sådanne våben, siger Søren...