Annonce

22. februar 2011 - 18:35

Libyere i Danmark kræver Gadaffis afgang

Tirsdag den 22. februar gennemførte omkring 50 eksil-libyere en protest-demonstration i hjertet af København med krav om, at Libyens diktator Muammar Gadaffi træder tilbage.

På Rådhuspladsen råbte demonstranterne også slagord mod USA og EU, som de mener har forholdt sig alt for passiv i forhold til regimets nedskydning af civile.

Læs artiklen »-EU og USA, hvor bliver I af?« hos DR.

Læs artiklen »Voldsomme kampe i Libyen« hos Modkraft.

JPEG - 64.7 kb
Protest. Omkring 50 libyere holdt tirsdag demonstration på Rådhuspladsen i København. Foto: Steen Flemming Jørgensen.

FN kræver undersøgelse

Tirsdag blev også dagen, hvor FN’s menneskeretschef, Navi Pillay, krævede en undersøgelse af de seneste dages nedskydning af demonstranter i Libyen begået af politi, militær og lejesoldater i et forsøg på at knække den omsiggribende opstand i landet.

FN-chefen frygter, at der er blevet begået forbrydelser mod menneskeheden mens Ban Ki-moon, FN’s generalsekretær, opfordrer Muammar Gadaffi til at stoppe volden mod befolkningen.

Læs artiklen »FN: Angreb muligvis en forbrydelse mod menneskeheden« hos Politiken.

Den arabiske nyhedskanal Al Jazeera fortæller, at dødstallet nu er 300 efter snart to uger med demonstrationer og gadekampe.

Se nyhedsindslag om Libyen (22/2 2011) hos Al Jazeera:


Læs artiklen »Fresh violence rages in Libya« hos Al Jazeera.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce