Græsk selvransagelse efter anarkistbomber dræber tre

Den 5. maj lammede en generalstrejke det kriseramte Grækenland og samme dag dannede landets hovedstad Athen rammen om voldsomme gadekampe.

I omegnen af 200.000 mennesker gik på gaden i protest mod regeringens planer om nedskæringer på den offentlige sektor. I forreste række gik aktivister fra landet store anarkistiske miljø, som sammen med tusindvis af vrede borgere, forsøgte at bryde politiets afspærringer og storme parlamentet.

Under demonstrationen blev der kastet en brandbombe mod en bank, hvilket resulterede i at tre ansatte omkom, herunder en gravid kvinde.

Attentatet tilskrives venstreradikale aktivister og har skabt stor debat ikke kun i massemedierne, men også givet anledning til selvkritik i det anarkistiske miljø.

Debat om militant strategi

Blog-hjemmesiden OccupiedLondon.org, som redigeres af græske aktivister, har samlet en række artikler og udtalelser fra græske anarkister, der tager skarpt afstand fra aktionen.

Grækenlands anarkistiske bevægelse fører an i kampen mod regeringen og kapitalismen med demonstrationer, gadekampe og attentater. Foto: Flickr.

Det gennemgående i teksterne er et opråb til den venstreradikale bevægelse om at bryde tavsheden omkring konsekvenserne af deres militante strategi

»Den anarkistiske bevægelse i Grækenland oplever i øjeblikket totalt tavshed. Det skyldes, at der er presserende omstændigheder, der tvinger os til en alvorlig selvkritik, som kommer til at gøre ondt,« skriver aktivisterne fra OccupiedLondon.org.

Hvem er ansvarlig?

Grundlæggende er de græske anarkister enige om, at det aldrig var et bevidst ønske eller mål at slå nogle ihjel, da banken blev angrebet med brandbomber under sidste uges demonstration.

Mange aktivister samt de ansattes fagforening har peger på, at den ansvarlige for dødsfaldene den 5. maj i sidste ende er chefen for Marfin Egnatia Bank. Han tvang, ifølge kritikerne, sine ansatte til at arbejde i aflåste lokaler uden brandudgang eller brandudstyr langs demonstrationsruten.

Militant retorik og æstetik er en integreret del af den venstreradikale bevægelse i Grækenland. Efter den 5. maj 2010 er flere grupper dog begyndt at øve offentlig selvkritik. Foto: Flickr.

Dermed udsatte han sine ansatte for unødig risiko, da det er velkendt at banker og andre symboler på kapitalismen er yndede mål for vrede demonstranter, lyder argumentationen.

Flere aktivister skriver dog, at de hverken kan eller vil afskrive sig et ansvar for tragedien.

»Den eneste myndighed på gaden, i den udstrækning vi har taget magten over denne, er os selv. Ansvaret for hvad end der sker, hvem der lever og hvem der dør, er også vores,« skriver aktivister i en artikel offentliggjort af magasinet Rioters Agency.

Bevægelsen har mistet sin uskyld

I artiklen »Anarchy is struggle for life, not death« minder en anden gruppe om, at hvis man ikke tager afstand fra og højlydt beklager de bankansattes død, så ender bevægelsen i menneskefjendsk kynisme.

»Forstår vi ikke, at hvis vi bruger samme taktik som det monster vi bekæmper, så bliver vi blot en del af problemet? Den anarkistiske kamp handler om liv, frihed og værdighed. Det er en kamp for en verden hvor ingen autoritet har ret til at slå ihjel,« skriver aktivisterne.

Det athenske magasin Flesh Machine kalder begivenheder den 5. maj for »et tab af uskyld« for den venstreradikale bevægelse i Grækenland. En bevægelsen der i høj grad er blevet styrket af protester mod netop et dødsfald - nemlig politiets nedskydning i 2008 af den kun 15-årige Alexandros Grigoropoulos i Athen.

Politiets mord på den unge aktivist blev startskuddet på optøjer, der har kostet menneskeliv blandt både betjente og aktivister. Men det er første gang at civile er døde som følge af venstrefløjsaktivisternes aktioner.

Kritik af »rebel-maskulinitet«

Dødsfaldene den 5. maj har nogle steder ført til en generel kritik af den militante strategi i en situation hvor hele landet i forvejen er i oprør.

Revolutionens fortrop eller adrenalinjunkier? Debatten om militant-strategi raser i Grækenland efter at tre bankansatte har mistet livet. Foto: Flickr.

Flesh Machine skriver i en artikel, at når 200.000 mennesker går på gaden i demonstration mod regeringen så fungerer de militante aktioner alene til det formål at »afstive ynkelige mennesker identitet« som »militant avantgarde«.

»Kernen i disse handlinger (brandattentater, red.) er i virkeligheden blot rituelle opvisninger, som fastholder og reproducerer »hårdhed«, »styrke«, »militans« og »kampklarhed« eller andre ting, som danner den symbolske orden som rebel-maskulinitet består af«, skriver aktivisterne i artiklen »The Morbid Explosion of Ideology«.

Det lader dog til at en militante strategi stadig bliver brugt til at protesterer mod myndighederne. Torsdag den 13. maj sprang en bombe ved Korydallos-fængslet nær Athen. Ingen kom tilskade og der blev på forhånd indtelefoneret en advarsel om attentatet.

Græsk politi tolker bombesprængningen som en protest mod fængslingen af aktivister fra gruppen »Revolutionær Kamp«, der tidligere har taget ansvaret for mord på politibetjente og bombeanslag mod regeringsbygninger med mere. Seks personer der mistænkes for forbindelse til gruppen blev anholdt i april og sidder indespærret i Korydallos-fængslet.

Fredag den 14. maj sprang endnu en bombe. Denne gang i en retsbygning i byen Thessaloniki. Her blev en enkelt person såret.