1400 ledige mister retten til dagpenge hver måned

Ledige, som risikerer at blive ramt af regeringens dagpengereform, vokser måned for måned. Og det vil have en massiv social slagside.

Nye beregninger fra AK-Samvirke viser, at 1.400 ledige hver måned (eller 17.000 folk alene i 2011) vil miste deres dagpenge som konsekvensen af regeringens halvering af dagpengeperioden.

Oven i hatten er kravet til, hvor lang tid man skal have været i job for at genoptjene retten til at få en ny dagpengeperiode, blevet fordoblet.

– Reformer som denne er med til at klippe store huller i det sociale sikkerhedsnet, som tidligere var internationalt berømmet for at være særdeles finmasket, siger Arbejdervevægelsens Erhvervsråds senioranalytiker og ekspert i arbejdsmarkedspolitiske forhold, Jes Vilhelmsen, til Modkraft.

Social slagside

Siden juli 2010 har AK-Samvirke efter eget udsagn »fulgt udviklingen nøje«. I september 2010 viste den sidste analyse, at 14.000 ledige på årsplan ville miste dagpengene, fordi de ville ramme det nye toårs-loft for hvor længe, man kan få dagpenge. En udvikling som kun vil stige.

Det er ikke gode nyheder for de ledige, der ikke kan få et job. I mange tilfælde har de ikke har andre muligheder end at forsøge at få kontanthjælp, når dagpengene slipper op.

– På tre måneder er antallet af ledige, som ville stå uden dagpenge vokset med over 20 procent. Det viser, at konsekvenserne af reformen kan gå hen og blive alvorlige for rigtig mange mennesker – specielt i en tid hvor langtidsledigheden er stigende, siger Verner Sand Kirk, der er direktør i AK-Samvirke.

Flere end hver tredje nyudlærte er utilfreds med den samlede indsats hos jobcentrene, og endnu flere mener, at den tilbudte aktivering er nytteløs, det viser en undersøgelse lavet af A4. Foto: Gabriela Manzur

Men kontanthjælp kræver, at man ingen formue har. Heller ikke i form en bolig eller en bil. Og det betyder at mange ledige slet ikke kan få økonomsik bistand, når de smides ud af dagpengesystemet.

– Ikke alene oplever den ledige en massiv lønnedgang, han eller hun kan også blive straffet for at have formue eller en partner der tjener penge. Det vil i sidste ende betyde. at folk i langt højere grad kan blive nødt til at gå fra hus og hjem med det nye regelsæt, siger Jes Vilhelmsen.

Han tilføjer, at det er en situation, der bestemt ikke bliver bedre af 225 timersreglen

– Hvis den ledige har en ægtefælle, der har en indkomst, risikerer man at blæive fuldstændig afhængig økonomisk af ham eller hende.

»Regeringen tager fejl«

Regeringen hævder, at kun få ledige vil blive ramt af dagpengestramningerne. Man hævder, at erfaringen er, at de ledige bliver mere aktivt jobsøgende og mindre kræsne, når de nærmer sig kanten af dagpengeperioden.

AK-Samvirke mener ikke, at den påstand helt kan afvises, men at det kun vil være tilfældet for de få, som rent faktisk ikke er aktivt jobsøgende. For de fleste ledige er argumentationen nærmest er en hån.

– Dynamiske effekter, fordi folk strammer sig an og får et job når dagpengene løber ud, har ingen eller kun begrænset effekt, når man som Danmark befinder sig i en periode med høj ledighed og lavkonjunktur. Det er simpelthen svært at få et job. I øjeblikket er der ti ledige for hvert opslået job, siger Michel Klos, som er arbejdsmarkedspolitisk konsulent i AK-Samvirke.

Læs AK-Samvirkes analyse her