I løbet af søndagen meddelte de store ægyptiske oppositionspartier og bevægelser, inklusive den magtfulde bevægelse Det Muslimske Broderskab, at de nu har givet Mohammad El-Baradei mandat til at forhandle en aftale om en overgangsregering.
Den skal have til opgave at udfase loven om undtagelsestilstand, frigive alle politiske fanger samt planlægge den fredelige overgang til demokrati. Selvom dette nok ikke vil blive særlig godt modtaget af præsident Mubarak, så vurderes det, at initiativet vil lægge yderligere pres på styret.

Samtidig melder the Guardian, at over 20.000 demonstranter har fyldt Tahrir pladsen til bristepunktet, mens folk fra bevægelser som Det Muslimske Broderskab, Den Nationale Demokratiske Front, Den Nationale Forsamling for Forandring og den populære 6.April Ungdomsbevægelse samt mange andre er tilstede på Tahrir pladsen.
To jagerfly overflyver pladsen med 10 minutters mellemrum, mens de hyldes af tusinder, der råber slagord som »Vi vil ikke gå, før han går« og »Længe leve halvmånen og korset« med reference til angrebet på en kristen kirke i Alexandria sidste år.
Tahrir pladsen, hvis navn på arabisk betyder befrielse, har gennem de seneste dage vrimlet med demonstranter i alle aldre. De har opholdt sig på pladsen døgnet rundt, mens en følelse af en historisk forandring breder sig gennem det ægyptiske land.
Massedemonstrationer i et hidtil uset omfang voksede frem tirsdag den 25. januar og kulminerede på »Vredens fredag« den 28., hvor demonstranter i et historisk stort antal fyldte gaderne i alle storbyer i hele landet.
Igennem hele fredagen var der sammenstød mellem demonstranter og politistyrker, indtil politiet måtte se sig overrumplet og trak sig helt og aldeles tilbage fra gadebilledet. Først i byen Suez, som har været skueplads for de heftigste sammenstød, og sidst i hovedstaden Kairo, hvor politistyrkerne har overdænget grupper af demonstranter overalt i byen med tåregas, vandkanon-angreb og gummikugler.
Om aftenen, på »Vredens fredag« nåede masserne regeringspartiets centrale hovedkonto i Kairo’s centrum, som senere hen blev raseret og sat i brand.
Demonstranter dannede derefter et menneskeskjold omkring det nærliggende ægyptiske National Museum, hvor nogle af verdens mest værdifulde kulturskatte opbevares, for at forhindre flammerne i at nå det og for at beskytte det mod plyndring.

Sent fredag aften tonede præsident Hosni Mubarak frem på tv-skærmene verden over og talte til den ægyptiske befolkning i det, der kun kan anses som en sidste krampetrækning i forsøget på at beholde magten.
»Jeg har nøje fulgt med i protesterne og de fremlagte krav. Jeg har i mine anvisninger til regeringen understreget, at den skal tillade de protesterende at udtrykke deres krav… Jeg beklager dybt tabet af uskyldige liv blandt demonstranterne og politiet«, sagde Mubarak i sin tv-tale. »Der er en fin linje mellem frihed og kaos, og jeg hælder mod folkets frihed til at udtrykke sin mening, men holder i ligeså stor grad fast i nødvendigheden af at opretholde lov og orden og Ægyptens stabilitet og sikkerhed«.
Mubarak meddelte derefter, at han har bedt regeringen indsende sin opsigelse, og at han lørdag vil offentliggøre en ny regering.
Og lørdag udnævnte Mubarak en vicepræsident for første gang nogensinde i sin 30-årige regeringstid. Posten blev besat af den tidligere leder af den berygtede ægyptiske efterretningstjeneste, Omar Suleiman, en mangeårig loyal støtte til Mubarak. Et træk, der langtfra blev mødt med tilfredshed blandt demonstranterne, der har fyldt de ægyptiske gader de seneste dage.
Imens opfordrede Mohammad El-Baradei, den tidligere leder af FN’s Atomare Energi Agentur - som i dag er en fremtrædende person i oppositionsbevægelsen, og som nyder relativ stor popularitet - Mubarak til at træde tilbage og sørge for en fredelig magtoverdragelse. Han understregede, at Ægypten har passeret et punkt, hvorfra det ikke længere er muligt at vende tilbage.
Natten mellem fredag og lørdag rykkede militæret ind i byerne med mandskabsvogne og soldater i gaderne, og i Kairo udbrød der jubelstemning, mens soldater, viftende med det ægyptiske flag ovenpå militære mandskabsvogne spredte sig til de centrale områder i byen.
»Der er en masse usikkerhed om, hvor hæren står lige nu«, sagde Karim Ennarah, en af demonstranterne i Kairo. »De siger til folk, at tanks’ene er rykket ind for at beskytte dem, og folk har taget imod dem med stor glæde, mens de danser på kampvognene og krammer og kysser soldaterne.«
Igennem hele lørdagen og søndagen har man ikke kunnet se politi eller sikkerhedsstyrker i uniform på gaden i nogen af de store byer.
Det ægyptiske politi og sikkerhedsstyrkerne er berygtede for at gå meget hårdhændet til værks, når demonstrationer eller forsamlinger skal opløses i henhold til loven om undtagelsestilstand, som har været gældende i over 30 år i hele landet.
Imens har militæret i Ægypten gennem årtier nydt stor opbakning og respekt blandt befolkningen, mest fordi hæren igennem tiden har holdt sig uden for indenrigspolitiske konflikter.
Lørdag havde politistyrker forskanset sig i deres hovedkvarter inde i Indenrigsministeriets bygning, og da en gruppe demonstranter nærmede sig bygningen, begyndte politiet at skyde med skarpt, hvilket tvang demonstranterne på flugt, og tre personer blev båret blødende væk fra stedet.
Senere vendte demonstranterne tilbage i et af mange forsøg på at storme ministeriet, som fortsatte hele lørdagen, og som kostede op til 10 personer livet.
Søndag morgen rapporterede en ægyptisk gruppe på Facebook, at politistyrkerne havde forladt ministerierne i pansrede mandskabsvogne, og at hæren har taget kontrollen over bygningen.
I alt har protesterne i landet kostet omkring over 100 mennesker livet, og 2000 er sårede, mens ægyptere landet over har oprettet folkelige grupper for at beskytte nabolag, beboelsesområder og butikker mod hærværk, plyndring og kaos. Dette er nødvendiggjort af politiets fuldstændige tilbagetrækning fra gaderne i alle store byer.
Der er dog en udredt følelse af stolthed over den lederløse bevægelse, organiseret af folket, som af ægypterne beskrives som en ægte folkelig opstand.
Fraværet af oppositionspartier og ledere i bevægelsen er bemærkelsesværdig.
Imens venter demonstranterne på Tahrir pladsen på det, som i dag virker som en uundgåelig afslutning på opstanden: Nemlig faldet af det over 30 år gamle styre med Mubarak i spidsen.
Læs også Anders Lundkvists analyse af Ægyptens aktuelle situation:
Om Ægyptens politiske økonomi.
Se også Sarah Carr’s fotoserie:
Kairo’s vrede og glæde.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96