Annonce

11. august 2011 - 11:48

Retssikkerhed for Ekrem? Ikke fra højrefløjen

Man skulle mene, at dersom et menneske døde i et fængsel vil sagen straks blive undersøgt til bunds. For hvordan skal vi ellers have tillid til fængselsvæsnet?
Systemer der undersøger sig selv, kan ingen have tillid til.

Men sådan er det ikke - retten kan afgøre, at en sag skal undersøges, men den kan også i sin uudgrundelige visdom komme frem til, at det skal sagen ikke.
Det sker når, der ikke foreligger forhold der tyder på, at der er foregået noget ulovligt.
Et eksempel kan være, hvis man finder en der er død i sin celle - ved selvmord.
Det sker iøvrigt skræmmende tit:
I perioden 2006 til nu er der død 58 personer, de 57 heraf ved selvmord, sygdom eller overdosis.

Den 58ende er Ekrem Sahin,

Man kunne tro, at når det skete så sjældent, så ville by- og landsretten beslutte at se den sag yderst grundigt efter.... men nej - der var skam ikke noget, der tydede på, at der var sket noget ulovligt. Så familien kunne ikke få en bistandsadvokat.

Nu er sagen så blevet taget op igen - men jo kun pga den massive omtale, der har været den sidste tid.

Politikere fra højre til venstre falder over hinanden for at gøre sig til med al deres velvillighed og handlekraft i sagen.

Går vi blot en smule tilbage i tiden, til 15.04. i år, ser vi et helt andet billede.

Line Barfod stod for et beslutningsforslag, hvis sigte det var, at sikre at der altid skulle stilles en bistandsadvokat til rådighed for de efterladte.

Højrefløjen taler altid om retssikkerhed, og lov og orden og hensynet til ofrene - men, som du selv kan læse i det følgende, gælder denne omsorg ikke for indsatte.

Her går der et klart skel mellem højre og venstre side i politik.
DF , Kons, og Venstre vil ikke stemme for - de radikale vakler - mens S, SF og Enhedslisten vil sikre en undersøgelse.

Interessant læsning.

http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok...

Annonce