Krystalnatsdemonstration for asylret

Det er stadig nødvendigt, at vi den 9. november demonstrerer og mindes den pogrom, som Hitler satte i gang mod jøder i 1938. Pogromen blev også kaldt Krystalnatten, fordi så mange vinduer i jødiske butikker blev smadret.

Men der skete mange andre forfærdelige ting. Nazistiske SA-bander satte ild til alle synagoger i Tyskland. Og mange jødiske skoler og kulturelle institutioner blev ligeledes sat i brand.

Kendte jødiske personligheder blev arresteret og jaget gennem gaderne, før man anbragte dem i KZ-lejre, hvor mange døde.

Min far måtte skjule sig i et sommerhus hos ikke-jødiske venner, mens jeg sad med min mor i vores lejlighed i Berlin. Vi hørte Hitler brøle i radioen, at jøderne var en pest, der måtte udryddes i landets interesse.

Vi var frygtelig bange, men havde ingen mulighed at søge i sikkerhed hos vores naboer. Hitler havde nøje planlagt pogromen.

1938 var begyndelsen til den systematiske  udryddelsespolitik, som endte i de gaskamre, hvor jøder fra også de lande, som Hitler besatte efter udbruddet af Anden Verdenskrig, blev sendt til, hvis det ikke lykkedes dem at flygte.

Men man må heller ikke glemme, at det var under pogromen, at de tyske kommunister, som blev også grusomt forfulgt i Hitlertyskland, viste deres solidaritet med jøderne i Tyskland, og i deres illegale blade opfordrede den tyske befolkning at beskytte deres  jødiske medborgerne mod de forfærdelige overgreb, de var udsat for.

Efter Krystalnatten havde mine forældre forstået, at de måtte gøre alt, hvad de kunne for at komme ud af Hitlertyskland, hvis de skulle at have en chance at overleve.

Men det var næsten umulig at få indrejse til andre lande. Grænserne til alle europæiske lande var lukkede, og USA havde et kvotesystem, hvor man måtte vente mindst fem år, hvis man ikke var en kendt personlighed.

Mine forældre ville gerne til Danmark, som de kendte fra feriebesøg på Bornholm. Men der var dengang ligeså stramme regler som i dag, specielt for tyske jøder.

Den danske regering mente dengang, at tyske jøder ikke var individuelt forfulgte, og at der derfor ingen fare var for deres liv i Nazityskland.

Dengang kunne tyske statsborger med deres pas besøge Danmark uden visum. For at forhindre at tyske jøder benyttede sig af det til at søge asyl i Danmark, aftalte Hitler og den danske regering at sætte et J i jødernes pas.

På den måde kunne det danske politi ved grænsen stoppe jøderne og hindre indrejse til Danmark.

Vores chancer for asyl i Danmark var nul. Livet i Tyskland for jøder blev værre.

Desværre var den tyske befolkning så hjernevasket gennem de ensrettede medier, at ingen gik i opposition til Hitlerregimet. Mange var også bange på grund af Gestappos terror.

Bladet Der Stürmer bragte hver dag de mest frygtelige karikaturer af jøder, som med spot og forhånelse var med til at understøtte, at befolkningen ingen medfølelse havde for deres jødiske medborgere.

I Tyskland førte det til en folkestemning mod jøderne.

Når Göbbels kunne spørge befolkningen, »Vil I den totale krig«, var svaret ja.

Grænserne kunne rykkes.

Højrekræfter og racistiske organisationer fisker nu igen mange steder i Europa i rørte vande. De sætter ild til bygninger i Tyskland og Sverige, hvor krigsflygtninge skulle bo.

Derfor er det så vigtigt, at vi lærer af historien og demonstrerer den 9. november – for solidaritet med de mennesker, som må flygte fra deres land for at overleve, og for retten til familiesammenføring til de familier, som stadig befinder sig i krigszonerne uden beskyttelse.

Andet kan Danmark ikke være bekendt.

Se også linksamlingen på Modkraft  Biblioteket om Krystalnatten 2015 - og 1938.