Annonce

16. august 2016 - 9:37

DFs grænseløse had mod flygtninge

Dansk Folkeparti kræver udlændingestramninger, hvis de skal går med at stoppe topskattelettelser.

Socialdemokraterne har forslået DF, at de i fællesskab stopper de planlagte topskattelettelser, som Liberal Alliance kræver. Partiet truer ellers med at vælte den smalle Venstre-regering.

Men Dansk Folkeparti stiller stramme betingelser for at forhindre topskattelettelser.

På deres sommermøde har DF opstillet 3 krav: et opgør med internationale  konventioner om menneskerettigheder, statsløse og flygtninge og en permanent grænsekontrol,som skal stoppe alle flygtninge i nød, som gerne vil til Danmark for at søge asyl.

Men de flygtninge, som slipper alligevel igennem, skal sendes hjem igen så hurtig som muligt.

Men det mest rystende er, at man vil slippe af med de forpligtelser til FN-konventionerne, som blev vedtaget efter anden verdenskrig af de lande, som sejrede over Hitlertyskland.

Konventionerne skulle forhindre, at der ikke igen bliver begået så frygtlige forbrydelser mod menneskeheden. 

Men den plan, DF fremlægger og benytter som ultimatum for at stoppe topskattelettelser, er en farlig plan og en international enegang, som vil isolere Danmark.

Spørgsmålet må være, hvor meget Danmark vil fjerne sig fra alle andre lande i verden?

Var det ikke slemt nok. at mange kendte aviser i andre lande har fordømt Danmark for loven at tage smykker fra de flygtninge, som kom til landet?

Skal man skamme sig endnu mere, fordi DF vil gå enegang angående de tre vigtigste konventioner, som skal beskytte alle mennesker i hele verden?

Der må være et ramaskrig fra alle partier i Folketinget, som forsvarer retsprinciper.

Man må håbe, at også DFs vælgere fordømmer partiledelsens opførsel i denne vigtige sag og stemmer anderledes ved næste folketingsvalg.

Annonce