I den sidste tid har jeg mødt flere mennesker, som spørger hvorfor jeg ikke længere blogger og skriver indlæg i den offentlige debat. Det gør jeg skam, men tiden har hovedsageligt været brugt på en række kommentarer i Dagbladet Information sammen med medlemmer af Selskabet for Kritisk Samfundsforskning (www.selskabet.info). Jeg har derfor valgt bringe kommentarerne her på bloggen også - én hver uge i den kommende tid.
Kommentaren blev bragt i Information d. 28. marts 2014 og er skrevet sammen med Bue Rübner Hansen og Lasse Folke Henriksen.
Coops nye bankinitiativ åbner mulighed for en demokratisering af kredittagningen. Men den tager ikke et opgør med det grundlæggende samfundsøkonomiske problem, at vækstøkonomien bygger på gæld.
Vores alle sammens andelsforening Coop åbnede i efteråret 2013 en bank. Selv om Coop Bank indtil videre kun har 20.000 kunder, har den potentiale til at ændre det finansielle landskab i Danmark. På godt og ondt. En tur i Dagli’ Brugsen efter rundstykker og dagens tipskupon kan snart være ledsaget af en ansøgning om et lån og en forhøjelse af kassekreditten.
Med Coops 1.200 butikker, 1,3 mio. medlemmer, og en endnu større kundebase får banken foræret infrastruktur og en potentiel kundekreds, som er hidtil uset i en dansk sammenhæng. Coop Bank kan som andelsforening måske skabe mere gennemsigtighed og demokratisk kontrol, der kan modvirke den spekulationsøkonomi, vi kender fra finanskrisens skurke. Men det grundlæggende samfundsøkonomiske problem, at vækstøkonomien bygger på gæld, er banken ikke et opgør med.
Tværtimod er der risiko for, at Coop Bank blot kommer til at bidrage yderligere til gældsætningen af den danske befolkning ved at bringe kredit til Udkantsdanmark. Danskernes forbrugslån er steget 50 procent det seneste årti, ligesom den private gæld ifølge Danmarks Statistik er blev mere end tredoblet siden begyndelsen af 1990’erne. Den voldsomme stigning hænger sammen med, at den nuværende samfundsøkonomiske model til dels hviler på lånefinansieret forbrug. Den private gæld er blevet en integreret del af økonomien. Dels fordi vi siden midt-1970’erne har haft en generel opbremsning i væksten i reallønnen for store lønmodtagergrupper, som medførte en relativ svækkelse af købekraften. Dels fordi det private forbrug, som i dag udgør 50 procent af BNP, kun har fået en vigtigere rolle i vores økonomi. Gælden har kort sagt muliggjort opretholdelsen af det stadig vigtigere private forbrug.
Coop Bank er blevet markedsført til danskerne med værdier som ærligt, enkelt og gennemsigtigt. Bankens markedsføring minder om den bangladeshiske Grameen Bank, som blev grundlagt af Nobelpristageren Muhammad Yunus. Den medlemsejede bank har i dag 8 millioner medlemmer og bygger på den særegne sociale sammenhængskraft, som kendetegner lokalsamfund verden over. Detaljeret viden om naboernes hverdagsliv bliver ikke kun brugt af banken til at sortere i gode og dårlige kunder, men også til at øve social kontrol over kundernes afbetalingsvaner. Med denne kontrol kommer til gengæld indflydelse på bankens finansielle beslutninger.
Coop Bank har et lignende potentiale for at rodfæste sin bankvirksomhed i landsbyfællesskaberne, hvor brugsuddeleren ofte også er omvandrende centrifugalpunkt for lokalsladder. Bankens sammenkobling af kreditgivning og indkøbssituationens umiddelbare pengebehov kan nemt blive et vigtigt konkurrenceparameter. Coop lever af, at vi forbruger, og hvis de selv kan låne os de penge, som vi skal bruge, kan Coop-forretningen betragtes som et lukket kredsløb. I en samfundsøkonomi, hvor forbrug i højere og højere grad skal finansieres af gæld, kan Coops banktiltag derfor ses som en simpel fremtidssikring. Coop Bank er en del af en mere generel tendens, hvor globaliseringen af det finansielle går hånd i hånd med en anknytning til de lokale fællesskabsformer.
Det centrale spørgsmål i denne sammenhæng er om banken – ligesom Grameen Bank – vil inddrage sine kunder i finansielle beslutninger. Indtil videre tyder intet på det. Bankens bestyrelse er næsten udelukkende sammensat af erfarne erhvervs- og finansfolk. Bestyrelsen er kontrolleret af Coops hovedorganisation med formand for COOP Danmark, Lasse Bolander, som formand, Jan Madsen som næstformand (koncerndirektør Coop) og Bjarne Dybdahl Andersen (bestyrelsesmedlem i Coop og økonomichef i Kalundborg Kommune). Michael Ahm er det eneste Coop-eksterne medlem og specialrådgiver i flere store finansforetagender og tidligere ansat i Finansiel Stabilitet og Amagerbanken. Bankens kunder har ingen stemme i bestyrelsen og dermed ingen mulighed for at påvirke bankens forretningsprincipper. Det tyder altså på, at Coop Bank skal drives, som banker er flest – nemlig ud fra strengt finansielle hensyn.
Et lånefinansieret forbrug har bl.a. været muligt, fordi en gennemgribende deregulering af de finansielle markeder gjorde det muligt for bankerne at ændre deres udlånspraksis, så det blev meget nemmere at låne flere penge. Udbruddet af den mest omfangsrige økonomiske krise siden Depressionen i 1930’erne har dog sat spørgsmålstegn ved troen på den vækst, som er en forudsætning for, at vi kan tilbagebetale lånene. Det peger på, at gældens integration i det samfundsmæssige væv vil blive både dybere og bredere.
Øget demokratisk kontrol med dele af kredittagningen løser ikke problemet, men ville kunne skabe grundlaget for lokale diskussioner af, på hvilke betingelser samfundets gældsætning skal ske. Ved at inddrage almindelige mennesker i beslutningsprocesser, der vedrører finansielle forhold, vil gældssamfundet kunne komme til at fremstå som en demokratisk udfordring snarere end et uforanderligt vilkår.
Men hvis andelsbevægelsens indtræden i gældssamfundet skal leve op til sin demokratiske fortid, må Coop sætte et nyt hold i ledelsen og gentænke en forretningsmodel, der ikke kun bygger på kundernes livssituation, men også giver dem medbestemmelse over deres finansielle liv.
Bue Rübner Hansen er ph.d. fra Queen Mary, University of London. Lasse Folke Henriksen er postdoc på CBS. Selskabet for Kritisk Samfundsforskning er et netværk af unge akademikere, der ønsker at bruge samfundsforskningen til at sætte spørgsmålstegn ved det aktuelle samfund og dets udvikling. Selskabet skriver for Information hver fredag og ved andre særlige lejligheder.
Læs alle Selskabets indlæg i pressen på www.selskabet.info