Gældssamfundet

 Denne tekst blev bragt som klumme i Avisen Kommunen 11. marts 2014.

400.000.000.000 kr. Det er hvad finanskrisen har kostet Danmark. Krisen har ikke bare ledt til et stort tab for Danmark som sådan, men har også løftet sløret for et andet økonomisk problem – nemlig størrelsen på den danske privatgæld. Igennem de seneste år er det igen og igen blevet påpeget, at danskerne er et af verdens mest gældsatte folkefærd. Den private gæld steg i følge Danmarks Statistik fra 1994 til 2010 med ca. 230 procent, fra 749.61 milliarder kr. til 2.475.87 milliarder kr.

Den voldsomme stigning i den private gæld hænger sammen med, at den nuværende samfundsøkonomiske model til dels hviler på lånefinansieret forbrug. Den private gæld er blevet en integreret del af økonomien dels fordi vi siden midt-1970´erne har haft en generel opbremsning i væksten i reallønnen i Danmark, som medførte en relativ svækkelse af købekraften, dels fordi det private forbrug kun har fået en vigtigere rolle i vores økonomi – i dag udgør det private forbrug ca. 50 procent af BNP. Et sådant lånefinansieret forbrug har yderligere været muligt, fordi en gennemgribende deregulering af de finansielle markeder, gjorde det muligt for bankerne at ændre deres udlånspraksis, så det blev meget nemmere at låne langt flere penge.

Denne deregulering har rigtig nok givet rum for voldsom fremgang og vækst på de finansielle markeder, men det har været på bekostning af almindelige mennesker. Den økonomiske krise har med alt tydelighed vist, at den vej, der baseres på at almindelige mennesker i større og større omfang forgældes, mens gevinsterne på de finansielle markeder og i bankerne skyder i vejret, ikke er i almindelige lønmodtagere, studerende, arbejdsløse og pensionisters interesse.

Fra at privat gæld før krisen havde åbnet op for flere muligheder, blev det efter krisen det der indskrænkede handlerummet og friheden. Gæld gik fra at være noget alle havde, og hvor man nærmest var lidt dum, hvis man ikke havde udnyttet alle de gode lånemuligheder, til at blive syndigt, skamfuldt og forbundet med skyld.

Der er i dag rekordmange danskere, som har gæld, de ikke kan betale tilbage. Antallet af personer der søger gældsrådgivning er fordoblet siden krisens udbrud og fra januar 2010 til juni 2011 steg den samlede gæld registreret i RKI med 39 procent. Gælden har været støt stigende, men det er først i forbindelse med den økonomiske krise, at den private gæld bliver problematisk for en langt større del af befolkningen. Den private gæld gik fra at være midlet, som kunne indfri vores drømme til at blive kæden der lænkede os – både i økonomisk og moralsk forstand.

Så mens gælden indtager en vigtigere og vigtigere rolle for samfundsøkonomien, bliver den samtidig, særligt under den aktuelle krise, i højere og højere grad et problem for den enkelte og individuelt ansvar. Vi accepterer altså på nuværende tidspunkt en samfundsmodel der baseres på almindelige mennesker i større og større omfang forgælder sig. Det har dybe konsekvenser, ikke kun på et samfundsmæssigt, men også på et personligt og individuelt niveau. Både mentalt og materielt indskrænkes vores frihed.

En af fremtidens vigtigste politiske kampe – det gælder lokalt, regionalt og nationalt – handler derfor om hvordan vi får indrettet en bæredygtig økonomi, der ikke bygger på, at vi hver især skal optage mere og mere gæld.