Annonce

1. september 2016 - 12:21

Spørgsmål og svar om topskatten

I de kommende måneder vil sænkelser af topskatten blive en vigtigt diskussion. Jeg har lavet denne Q&A som jeg håber kan inspirere når der skal argumenteres på arbejdsplader og uddannelsessteder og hvor debatten ellers tages. Den tager udgangspunkt i mange af de argumenter som fx på min facebook har oplevet at liberalisterne bringer frem.

God kamp !

Hvorfor skal Danmark ikke sætte topskatten ned?
Det er helt forkert at bruge milliarder på at sænke skatten for dem, der i forvejen har mest, mens børn vokser op i fattigdom, og vi skærer på børneinstitutioner og ældrepleje. De danskere, der betaler topskat, er allerede blevet tilgodeset ved de seneste skattereformer. De har i forvejen oplevet en voldsom stigning i deres indkomster i de senere år sammenlignet med alle andre danskere. Det er dem, som er blevet mest tilgodeset ved de seneste skattereformer, og de har mest tilbage til sig selv, efter de har betalt skat. Hvorfor skal vi bruge milliarder på at gøre den gruppe endnu mere velhavende?

Hvorfor er topskatten en retfærdig skat?
Det er retfærdigt, at dem, der har mest, også bidrager mest til finansieringen af vores samfund. Topskatten sikrer, at den økonomiske ulighed i Danmark ikke bliver alt for stor, fordi det er kun de mest velhavende i vores samfund, som betaler topskat.
Det er kun mennesker med meget høje indkomster, som får glæde af, at vi sænker topskatten, og derfor er sådan et initiativ meget asocialt.
Mens en gennemsnitlig lønmodtager ikke får en krone mere i lommen, vil topdirektøren med regeringens forslag få omkring 21.000 kr mere på kontoen om året. Det vil øge uligheden i samfundet markant. Progressionen i skattesystemet er blevet mindre og mindre over de sidste årtier, og hvis vi går bare et par årtier tilbage, så var marginalskatten 12 procent højere end i dag. Den udvikling er forkert. Progression i indkomstskatten er nemlig med til at mindske den økonomiske ulighed og rette op på den meget skæve indkomstfordeling, som de uregulerede markedskræfter skaber.

Hvad er problemet med, at uligheden vokser?
Komparativ forskning viser, at lige samfund klarer sig bedre end ulige samfund på næsten alle parametre. Lavere kriminalitet, højere tillid, bedre sundhedstilstand etc etc. I Danmark har vi traditionelt haft en relativ høj grad af lighed, og det er altså ikke bare retfærdigt. Det er også samfundsmæssigt gavnligt.Desuden viser nyere økonomisk forskning, at en stigning i uligheden skader den økonomiske vækst. Der er altså ikke nogen trade-off mellem lighed og vækst. Tværtimod. Forskningen kommer fra blandt andet den franske økonom Piketty samt OECD og IMF.

Men topskatten rammer også almindelige lønmodtagere?
Antallet af danskere, der betaler topskat, er lavere end nogensinde. Man har flyttet topskattegrænsen opad, så man skal tjene omkring en halv million om året, før man skal betale. Når den seneste skattereform er fuldt indfaset vil kun 7 pct. af LO-lønmodtagerne betale topskat, og de, som gør, vil kun betale topskat af en meget lille del af deres indkomst. En reduktion af topskatten vil således kun komme en meget begrænset del af befolkningen i de højeste indkomstgrupper til gode.

Er det rigtigt, at Danmark har verdens højeste skatter?
Nej. Danmark ligger i den lave ende, når det gælder marginalskatten for almindelige indkomster. Og vi ligger heller ikke i top, når det gælder marginalskatten på de højeste indkomster. Her ligger blandt andet Sverige, Finland og Irland betydeligt højere.
I øvrigt giver det ikke mening at sammenligne skatteniveauet i forskellige lande uden samtidig at se på, hvilke ydelser og services, skatten giver adgang til i det pågældende land. Det kan fx godt være, at skatten er lavere i Storbritannien end i Danmark. Til gengæld koster det over 10.000 kroner at have sit barn i daginstitution på fuldtid, og der er brugerbetaling på de videregående uddannelser.

Er det rigtigt, at topskatten står i vejen for vækst og velstand?
Nej. Det er en myte, som skal få os til at sluge en sænkning af topskatten, som i virkeligheden skaber mere ulighed.
Myten bygger på en slidt teori om Trickle Down-effekten. Idéen er, at de rige vil skabe velstand til alles bedste, hvis man sætter skatten ned. Men den idé er skudt godt grundigt ned de seneste år. Nyere international økonomisk forskning har vist, at kagen ikke bliver større ved at sænke marginalskatten. Man fordeler den bare mere skævt. Den franske økonom Piketty har dokumenteret, at der ikke er nogen sammenhæng mellem at sænke marginalskatten og vækstraterne i de enkelte lande.
Det er heller ikke nogen historisk sammenhæng mellem marginalskat og vækstrater i Danmark. De årlige vækstrater er tværtimod lavere i dag, end før man begyndte at sænke marginalskatten.


Men finansministeriet siger, at lavere topskat vil øge velstanden, og at topskattesænkninger derfor er delvist selvfinansierende?

Finansministeriet antager, at en sænkelse af topskatten vil øge udbuddet af arbejdskraft, fordi det vil få folk til at arbejde flere timer. Da de så betaler mere i skat, fordi de tjener mere, vil det kunne dække en del af udgiften til at sænke topskatten.
Men blandt andre har Folketingets uafhængige økonomiske konsulenter påpeget, at det videnskabelige grundlag er yderst usikker for den antagelse. Finansministeriet bygger deres antagelse på data fra 1996, der viste en svag øgning i arbejdstid ved skattereduktioner. Andre senere undersøgelser fra blandt andet Jørgen Goul Andersen kommer til det modsatte resultat. De viser, at flere vil arbejde mindre, hvis de kan have samme indkomst med kortere arbejdstid på grund af en skattereduktion. Hvis vi ser på den faktuelle udvikling, kan vi altså se, at den gennemsnitlige arbejdstid alt andet lige ikke er steget. Tværtimod er den faldet i takt med, at marginalskatten for de mest velhavende er faldet. Der hersker altså meget stor usikkerhed om finansministeriets antagelser, og det er derfor hverken ansvarligt eller seriøst at antage, at en sænkning af topskatten øger velstanden, og dermed er delvist selvfinansierende. Desuden kan man heller ikke udregne effekten af skattenedsættelser uden at se på hvor pengene kommer fra. For skæres der fx på velfærd og uddannelse, vil det have modsatrettede effekter på velstanden. 

Er det rigtigt, at afskaffelse eller nedsættelse af topskatten skaber flere job?
Nej. Det er forket at en afskaffelse eller nedsættelse af topskatten skulle skabe flere job. Selv hvis man tror på at lavere topskat vil medføre, at de, der allerede har et arbejde, begynder at arbejde flere timer, så vil det jo netop ikke skabe flere job. Tværtimod vil det gøre det sværere for arbejdsløse at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis dem, som allerede er indenfor begynder at arbejde mere. Hvorfor skal vi bede folk om at arbejde mere, når der er mange, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet?

Og hvor skal pengene til nedsættelse af topskatten komme fra? Det vil jo koste job for sygeplejersker, skolelærere og andre offentligt ansatte, hvis de fx kommer fra nedskæringer i velfærden.

Er topskatten ikke en straf til de flittige og dygtige, der gør en ekstra indsats?
Nej. Den påstand er udtryk for en monumental arrogance over for det store flertal af danske lønmodtagere, som aldrig kommer i nærheden af at betale topskat. Er den SOSU-hjælper, som tager nattevagten på demenscentret ikke flittig og dygtig? Er den butiksassistent, som møder ind i helligdage og weekender ikke flittig og dygtig? Er den taxachauffør, som arbejder 40-50 timer om ugen ikke dygtig og flittig?
Det er helt igennem absurd at forklare høje indkomster med en større arbejdsomhed, dygtighed eller flittighed. Det kan vi bare se på indkomstudviklingen over de seneste år for at afgøre.
Mens almindelige lønmodtageres real-løn stort set har stået stille i de seneste år, så er indkomsterne blandt topdirektørerne eksploderet. Alene fra 2013 til 2014 steg lønningerne for C20-direktørerne med 32 procent. Er det, fordi danske topdirektører på ét år blev 32 procent mere flittige, arbejdsomme eller produktive end deres medarbejdere? Selvfølgelig ikke. Der er hverken retfærdighed eller logik bag den skæve indkomstudvikling. Den skyldes ganske enkelt, at det er lykkedes toppen i indkomstpyramiden at stikke af med en stadig større andel af den samlede velstand. Derfor er det også helt urimeligt, hvis de samme grupper nu oven i købet skal slippe billigere i skat.

De rige betaler en større andel af skatten i dag end for 15 år siden
Det er rigtigt. Men det skyldes ganske enkelt det faktum, at de mest velhavende i samme periode har øget deres andel af velstanden i samfundet. Deres del af kagen er blevet større, og derfor er deres skattebidrag også steget.
Men deres gennemsnitlige skatteprocent som andel af deres indkomst faldet i samme periode, De har med andre ord betydeligt mere tilbage til sig selv efter skat, end de havde for 15 år siden. Det er svært at forstå, hvordan det nogensinde kan være et argument for at sænke eller afskaffe topskatten.

Men viser det ikke, at de dynamiske effekter virker – at de rige betaler mere i skat, når vi sætter skatten ned?
Nej. Det er der ikke belæg for den sammenhæng. At de rigeste bevilliger hinanden stadig større lønstigninger, bonusser og gyldne håndtryk for det samme arbejde som tidligere er ikke udtryk for en ekstra produktiv adfærd, der har skabt ekstra velstand. Det er bare udtryk for, at de har tilegnet sig en større del af velstandsstigningen i samfundet.

Men hvorfor skal skatteprocenten være højere i toppen?
Danmark og de fleste andre udviklede lande har altid haft et progressivt skattesystem. Det vil sige, at man betaler en højere procentsats af den øverste del af indkomsten, hvis man har meget høje indkomster. Det bygger på idéen om, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs, og at dem, der har mest, også er i stand til at finansiere størstedelen af vores velfærdssamfund.
Dem, som har den højeste private velstand, er jo også dem, der har lukreret mest på den samfundsmæssige infrastruktur, som vi betaler over vores skatter. Man skaber jo ikke velstand i et vakuum. Selvfølgelig spiller dygtige individer en rolle. Men der var slet ingen velstand uden infrastruktur, uden uddannelsessystem, uden politi, uden broer og veje osv osv. Derfor er det kun rimeligt, at man betaler mest til fællesskabet, hvis man har det største udbytte af samfundets infrastruktur.

Men selv med en flad skat betaler de rigeste jo mere – hvorfor skal vi straffe dem hårdere?
Hvem er det egentlig, der bærer den største byrde? Man kan jo også vende det om og sige, at de mest velhavende har meget, meget mere tilbage til sig selv end den gennemsnitlige lønmodtager – selv efter topskat. Er det så de velhavende, der bærer den største byrde? 

Hvorfor må folk ikke beholde flere af deres egne penge? Ved at lette topskatten giver vi jo ikke de rige flere penge, de får bare lov at beholde flere af deres egne.
INu er det jo sådan, at vi er borgere i et samfund. Det samfund har en række udgifter til fx infrastrruktur, politi, sundhed, uddannelse, daginstitutioner mm. Hvis ikke de udgifter blev afholdt, ville der slet ikke være nogen værdiskabelse i vores samfund. Så det giver i virkeligheden meget lidt  mening at tænke på penge, vi har før skat som "vores penge". Uden vores bidrag til skat, ville vi slet ikke have nogen indkomst, fordi den samfundsmæssige infrastruktur som velstanden skabes i ikke ville være tilstede. 

 

Annonce