Unge skal skånes for farlig politik!

Kun 47,1 procent af de unge på 19-29 år stemte ved det seneste kommunalvalg i 2009, mens den generelle valgdeltagelse var 65,8 procent.

Jeg tror, de fleste kan være enige om, at det er et demokratisk problem, hvis en bestemt andel af den danske befolkning ikke stemmer, hvad enten de så hører til den udsatte gruppe, gruppen af danskere med anden etnisk baggrund, eller gruppen der ikke dansede med på ”Rhytm of the night” og ”No limit” i start 90’erne.

Vi synes, det er skrækkeligt, men som regel peges fingrene mod de unge selv, der ”ikke gider interessere sig for samfundet omkring sig”. Dog burde fingrene i virkeligheden pege mod os selv.

Forbud mod "politiske, religiøse eller kommercielle aktiviteter."

Artiklen om regionsrådskandidaten Maja Højgaard, der ikke må dele flyers ud på sit studie, er ikke ny og enestående, tværtimod.

Som lærerstuderende på Zahles læreruddannelse i indre København måtte vi som studenterpolitikere kun få besøg af partier og kandidater, når vi arrangerede valgdebatter, hvor de færreste studerende dukkede op, for de lærerstuderende skulle ikke generes af politikere og andet godtfolk der ville sælge dem noget.

Det var dog ikke sjældent, at skiture, byture og bogudsalg blev promoveret i stor stil på både opslagstavler og i form af sælgere, og selv har jeg mangen en gang besøgt klasser for at råde dem til at melde sig ind i både fagforening og a-kasse.

Nu er de to eksempler jo ret forskellige, men pointen er den, at man på uddannelsesstederne på den ene side viser tiltro til de studerende, som værende selvstændige mennesker, der selv kan tage stilling, og på den anden side siger, at når det gælder partipolitikere, så skal de holde sig langt væk, for så bliver de unge mennesker forvirrede og generede.

Der bliver altså sat en tyk fed streg under, at politikere er farlige og nogle lømler, som man skal skåne unge sind for. De unge vil ikke selv være i stand til at takke nej til en flyer, da politikeren vil være anmassende og grænseoverskridende, da denne kun er ude på at sælge et budskab, og aldrig er interesseret i bare at møde de studerende og lytte.

Og man undrer sig over, hvorfor mange unge ikke føler en særlig interesse for politik, og ikke bryder sig om politikere? De får jo kun mulighed for at se dem i fjernsynet i en ramme, hvor der forventes konflikter, løfter og løftebrud og tomme paroler!

Man skriger på, at politikerne kommer ud og taler med borgerne, men sandheden er, at de mange steder ikke er velkommen.

De unge skal tæppebombes med politik!

Som minimum burde man åbne både ungdoms- og videregående uddannelser for partierne hver dag under valgmåneden. På denne måde præsenterer man elever og studerende for politikerne, som de er 80 % af tiden: almindelige mennesker, der gerne vil lytte og gøre en forskel.

Vi kan dermed sætte en tyk fed streg under, at de unge er kompetente og selvstændige mennesker, der selv kan tage stilling, hvad enten det hedder ja tak eller nej tak til en folder og en snak. På denne måde bliver de jævnligt mindet om, at valget er deres, at de bliver taget seriøst og at de hører til i stemmeboksene.

Hvis vi virkelig vil have de unge til stemmeboksene skal vi tæppebombe dem med politik og politikere. Vi skal starte debatter og vi skal give dem nogle at heppe på og buhe ad. Og så skal vi starte tidligt, mens de er ved at danne deres samfundsorienterede jeg.