Kurdere som dansker: Alle elsker sang-ikonet Sivan Perwer

Vi stod i kø lang tid efter ”kurdernes stemme”, den verdensberømte sanger Sivan Perwer, havde leveret to timer og halvtres minutters intens historiefortælling som bare en flig af det kurdiske folks lidelseshistorie fredag aften i Albertslund Musikteater.

For mer’ vil ha’ mer’, af den folkekære kunstner, der har banet vejen for kurdernes ret til at tale deres eget sprog.

Og selvfølgelig stillede ”frihedens stemme” op til fotografering med sine fans, festklædte kurdere, nationalklædte babyer, som undertegnede dansker.

Den folkekære kurdiske sanger, Sivan Perwer gav koncert i Musikteatret Albertslund, fredag 17. maj 2013, foto:lilsim

Sivan Perwer sang desværre ikke KINE EM, klassikeren over alle klassiske kurdiske fortællinger, der stiller spørgsmålet ”Hvem er jeg”, med digtet af poeten Cegerxwîn, rappet af Sivan Perwer, og udødeliggjort i en videooptagelse, fra en koncert i Kurdistan Irak i 1991, og som i dag står som et symbol for bevidstgørelsen af kurdernes ret til at kræve deres identitet.

For som Sivan Perwer forklarede, da jeg mødte ham bag scenen efter koncerten, så er det en svær sang, der kræver den helt rette stemning. Og i øvrigt betegner han den berømte sang KINE EM som ”rap og hiphop”.

- Allerede i ’77 lavede jeg hip hop, det er der bare ingen der ved. I 1977 lavede jeg rap-musik, og det var dengang man endnu ikke havde hørt om rap. Den berømte sang KINE EM er hip hop.

Skærmbillede af et udsnit af en engelsk oversættelse af KINE EM/Hvem er jeg?, Sirvan Perwers fortolkning af et digt af poeten Cegerxwîn

Den forbudte mand

Koncerten i Musikteatret Albertlund forgik udelukkende på kurdisk, fortalte min sidemand mig, hverken på tyrkisk eller arabisk, men alene på den kurdiske dialekt Kurmanchi.

- Jeg synger på kurdisk, på tyrkisk, på engelsk og arabisk. I dag kun på kurdisk, for det er det, folk vil have, fortalte Perwer, der også betroede mig, at han lytter til al slags musik.

"Vi har mange sange om problemer" sagde Sivan Perwer og opfordrede til venskab, forståelse og tro på livet, foto:lilsim

- Jeg lytter til klassisk musik, jeg lytter til Schubert, Mozart og Beethoven, klassikerne, men også til pop, hip hop, reggae, jeg lytter til det hele!

På scenen var Sivan Perwer den intense stjerne og levende legende, der indgik i symbiose med et fire-mands-orkester af syntetiser, zurna (fløjte), tabla, dahol (tromme) og tamburasaz (tre-strenget lute).

Bag scenen var han nærværende, mild og tålmodig med en beroligende duft af orangeblomst.

Selv spillede hovedpersonen formidabelt  på tamburasaz (3-strenget lute), og hans stemme trak dybe klange og en erfaren vibrator fra stedet, hvor kun længslen bor. Gradvist for hvert nummer voksede den kurdiske stemme til et insisterende udsagn.

Det er vist ikke for ingenting han bliver kaldt ”kurdernes stemme” og ”frihedens stemme”. For sin styrke og rækkevidde, og fordi han altid har stået ved sit standpunkt om at ville fortælle sit folks historie, selvom han har været forbudt ophold i sit hjemland siden 1976.

I dag er den forbudte kunstner bosiddende i Tyskland, men ofte en kær gæst verden over.

På Sivans Perwers website står der:

”He sings of love and peace despite the fact that he can not go back to his homeland since the day he left his country in 1976. His land is a forbidden land and he's a forbidden man.”

Kurdernes stemme er et dybt og oprigtigt håb om fred

Om kurdernes situation lige nu, om hvad der kommer til at ske med fredsproces i gang i Tyrkiet, og om der kommer en god løsning på det hele, siger Sivan Perwer:

"Kirkuk er en meget smuk by, men desværre har de ødelagt den", sagde Sivan Perwer til modkraftblogger Lillian Simonsen, der også selv har været i den kurdiske olieby i Sydkurdistan, Nordirak, foto:Yilmaz Yildiz

- Det afhænger af så meget …..

- Vi er et folk, vi er mange, måske mere end 50 millioner, fordelt på fire lande, mange er i udlandet, spredt over hele verden, der er en masse kurdere i Aman, i Cairo, og i Teheran, i Xorasan/Horasan (kurdisk provins i Iran), i gamle Sovjet, i Europa og rundt i Vesteuropa er der 2,4 millioner, men alle vegne fra, lyder kurdernes stemme, også fra Kurdistan, med et dybt oprigtigt håb om fred.

- Kurdistans regering (Sydkurdistan, Irak) gør alt, hvad de kan for at forbedre infrastrukturen, de laver tunneller, motorveje, uddannelse, skoler, universiteter, mange ting.

- Det kan godt være naboerne rundt om kurderne ikke er så glade, men på den anden side, kan de se, at kurderne gør det godt, kurderne forsøger at blive venner med dem, og altid forhandle, og på den måde tror jeg, at der meget snart vil være et stort forenet Kurdistan.

Babyer blev rakt op på scenen til den populære kunstner, Sivan Perwer på fredagens koncert i Albertslund, foto:lilsim

Kulturcenter i Hawler/Erbil undervejs

- For to måneder siden lavede jeg et helt nyt album, og så er jeg lige nu også involveret et stort projekt i Kurdistan, i Erbil (Hawler), hvor vi forsøger at skabe liv i et kulturcenter, det er virkelig stort, vi har selvfølgelig en plan, men vi behøver mere tid, et par måneder mere og så har vi et stort kulturcenter i den kurdiske federale del af Irak, Region Kurdistan, fortalte Sivan Perwer.

Koncerten i Musikteatret Albertlund var arrangeret af den dansk/kurdiske forening KOMKAR.

Sivan Perwer officiel Website

For mere info på dansk, læs ”Sivan Perwer – de undertryktes stemme” hos dansk/kurdiske JIYAN.dk

Oplev den berømte protestsang fra 1991, KINE EM: