Annonce

5. januar 2015 - 19:01

Svineren: Letz go fucking sushi!

Intro: Har været hårdtarbejdende med et projekt henover julen og nytåret som stod til aflevering, så har dårligt haft tid til det store politiske, i dag kom jeg endelig på facebook, og skrev en opdatering omkring Dan Park, som blev foreslået blev lagt op som blog…
Er dog ikke så doven at jeg blot genbruger tekster, men kom i tanke om denne lille tekstbid som aldrig blev bragt i SUFs medlemsblad, grundet for lidt plads (især da Erik Storud skrev: ”Godt brølt” til min opdatering).
Den stammer fra en gammel tradition i BoB (Blomster og Barrikader – SUFs medlemsblad) om at bringe én ”Sviner” af noget aktuelt – den er dog lige et par dage gammel.
Derfor er der skruet ned for analysen og op for retorikken :)

(så har jeg reddet mig en uge mere uden dårlig modkraft-samvittighed)

______________________________________________________________________

 

Svineren: Letz go fucking sushi!

 

Så skete det fandeme igen! Endnu en rigmand føler sig hævet over lov og orden og mener, at han kan tillade sig at undergrave de fælles overenskomster, som er indgået på vores arbejdsmarked i kampen mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

Denne gang var det vores ellers ”folkekære” jyde, Lars Larsens, med sit side-firma ”Letz Sushi”.

 

Lars buldrer dagligt frem på TV-skærmene med ”jeg har et godt tilbud til dig!” som direktør for Jysk (2100 butikker i 35 lande, overskud på 2,4 milliarder i 2013) - og det er sgu da logisk, at Jysk har billige priser, når deres produkter bliver produceret af børnearbejdere i Indien!

F.eks. rejste en svensk journalist afsted for at lave et indslag om fabrikken under titlen ”når tilbud dræber”, men før han fik lavet indslaget, blev han opdaget af fabriksejeren og fik lammetæv. Efter denne sag kom frem i pressen, valgte Jysk at stoppe samarbejdet med fabrikken, og har nu fundet en ”ny og bedre fabrik”…

 

Men det er ikke kun i Jysk, at Lars Larsen har foragt for arbejdsforhold. Også herhjemme på det danske arbejdsmarked, som ellers burde havde klare overenskomster og nogenlunde ordnede arbejdsforhold, som selv Lars Larsen burde kunne forstå, med hele sin juridiske HR afdeling i ryggen, også her får han nu opmærksomhed for arbejdsforholdene i sin nye kæde ”Letz Sushi”

Her består det gode tilbud til de ansatte, slet og ret i at de ingen løn får under sygdom, at de har rådighedsvagter uden genetillæg, og at de ansatte ikke må være fagligt organiseret. Således meddelte deres direktør f.eks. under et personalemøde, at alle, der meldte sig ind i 3F, ville blive fyret, og de få, der nu var medlemmer, ville miste jobbet, når konflikten med 3F var slut – Så meget for ”frit fagforeningsvalg” – Men det viser også essensen i de borgerliges pis om den frie ret – det er ikke vores frie ret at bestemme, hvem vi vil arbejde sammen med eller vores ret til at stå sammen. Det er arbejdsgiverens ret at lede, fordele og diktere!

 

De danske arbejdsforhold og overenskomster er tilkæmpet gennem 100 års kamp mod arbejdsgiverne, hvor alle midler har været taget i brug for at presse arbejdsgiverne til at indgå aftaler og respektere vores faglige organisationer.

Men sandheden er jo desværre også, at siden denne kamp startede for over 100 år siden, er ”kampmidlerne” blevet mildere og blødere, det hele er nu om dage pakket ind i vat, hvor selv en sympatikonflikt ikke må være så hård at den truer virksomhedens eksistens (jævnfør dom fra arbejdsretten), det hele er sat i systemer, og ikke kun det faglige bagland har i vid udstrækning glemt hvordan faglige konflikter kan føres mest muligt hårdtslående, og med størst mulig succes – Arbejdsgiverne har skam også så småt glemt den frygt, hvori de indgik aftalerne i tidernes morgen.
Det er jo basalt set en joke (om end dårlig) at landets største fagforbund, med over 300.000 medlemmer, og milliardbudgetter endnu ikke har knækket en lille Shuzi restaurant.
Men når nu fagbevægelsen har bundet sig selv på mund og hånd, og når troen er falmende, så er det måske på tide at andre kræfter byder ind, kræfter som er fri af det fagretslige system, og som åbenhjertet kan opfordre til kundeboykot af Letz Sushi – især fordi jungletrommerne lyder at Lars Larsens ”gode tilbud” er lykkes så godt, at selv dyneforretningen har set muligheder…

 

Måske tiden var inde til at minde folk som Lars Larsen, og andre kreative virksomhedsejere om, hvilke forskellige og kreative midler vi har brugt de sidste 100 år? i kampen for ordnede løn og arbejdsvilkår…

LETZ GO FUCKING SUSHI!

Annonce