Aktiv dødshjælp – Et spørgsmål om liv

I disse dage og uger forbereder medlemmer af diverse ungdomsorganisationer og unge medlemmer af partierne sig på det kommende skolevalg, små 400 folkeskoler skal besøges på under en uge.
Det har internt i SUF og Enhedslisten blandt andet medført debat om holdningen til ”aktiv dødshjælp”, en debat som også opstod ved sidste skolevalg (lidt uventet) og kom til at fylde forholdsvis meget.
Jeg har i den forbindelse erfaret at der er delte holdninger til spørgsmålet, og at en meget stor procentdel af gode partikammerater er tilhængere af muligheden for aktiv dødshjælp, på trods af at både SUF og Enhedslistens officielle standpunkt er at være modstandere.
Det er ej heller et emne vi har diskuteret voldsomt internt, men jeg vil gerne forsøge at skitsere hvor jeg mener den rigtige snitflade bør ligge.

Så langt så godt… Men inden man kaster sig ud i et område man ikke beskæftiger sig voldsomt med til dagligt, rådfører man sig selvfølgelig med dygtige kammerater der har beskæftiget sig væsentligt mere med spørgsmålet, og får deres feedback (uden at de nu skal tages til indtægt for dette skriv J ).
I dette tilfælde kontaktede jeg Jan Jacobsen fra Enhedslisten Ringsted, en usandsynlig skarp og dygtig person, som også har muskelsvind. Jan har blandt andet skrevet en del om spørgsmålet på hans blog (link i bunden). Sammen med andre fantastiske mennesker har Jan i disse dage også stiftet initiativet ”Ikke død endnu”, hvor de gør et kæmpe arbejde for at bidrage konstruktivt og oplysende til debatten om aktiv dødshjælp, som desværre består af en masse misforståelser – link i bunden.

Intet moralsk eller etisk problem
Efter at have nærlæst partiets argumenter og holdning til spørgsmålet, samt læst en række interne debatter omkring dette, må jeg desværre konstatere at der til tider argumenteres ud fra ”etiske og moralske principper” – hvilket altid er diffust da disse løbende ændres, samt at de altid er defineret med afsæt i den herskende klasses moralske og etiske principper.

Dertil kommer at min holdning til politik klokkeklart er, at man aldrig skal argumentere ud fra moralske/etiske principper man ikke selv har tænkt sig at holde – man skal gøre som man prædiker.

Jeg har været i en situation, hvor jeg har set min dødssyge far langsomt skrumpe ind, med flere og flere smerter – jeg har ALDRIG haft moralske/etiske skrupler ved tanken om at afslutte det for ham, hvis det kom dertil (”heldigvis” gik den ”naturlige gang” forholdsvist hurtigt) – ligesom jeg aldrig ville have moralske/etiske/juridiske bekymringer ved at bede andre hjælpe mig, hvis jeg sad i situationen.
Og i debatter vil vi altid kunne møde netop den slags eksempler, som skriger til himlen om hvor inhumant det er ikke at hjælpe en person med en værdig død og hurtig afslutning på smerter. Derfor tror jeg man skal være meget påpasselig med at opstille faste teoretiske rammer for hvad der er bedst for alle, de vil hurtigt komme til kort i mødet med virkeligheden.

Derudover må vi indrømme, at argumenterer man etisk ud fra en vinkel om ”livets hellighed” – så vil man ikke bare placere sig selv i en teologisk-klingende tilgang til politik, som i et større perspektiv betyder at der er spørgsmål vi ikke frit kan diskutere og afstemme – man vil også lynhurtigt ryge ud i massive problemer. For eksempel hvis vi prøver samme principper af på spørgsmål omkring abort – som en kammerat formulerede det: ”tænk hvis svaret på et ønske om abort var at personen skulle snakke med en psykolog”.

Hvis ønsket er at fremføre et bare nogenlunde ideologisk svar på spørgsmålet, vil jeg først påstå at vores politiske ideologi på venstrefløjen kan nedkoges til at vores politiske projekt altid vil medføre en større grad af frihed til den enkelte. Det er helt logisk at denne frihed også skal berøre spørgsmålet omkring ”det gode liv” og ”den værdige død” fordi det er et eksistentielt grundvilkår for mennesker at være herre over eget liv og død. Og det er generelt problematisk at fratage os vores grundvilkår. - Så jeg mener det er forkert at argumentere mod aktiv dødshjælp som en absolut størrelse.

(Her vil jeg lige indskyde at vi skal huske på at vi faktisk har ”passiv dødshjælp” her i landet, ikke bare muligheden for ikke at modtage lægelig behandling, men også at modtage smertebehandling selvom dette kan medvirke at personen mister bevidstheden)

Aktiv dødshjælp – hvordan?
Hvis vi køber præmissen om større råderum over eget liv, så bliver spørgsmålet også ændret til hvordan man i praksis skulle kunne udføre aktiv dødshjælp?
Her rammer vi to massive problemstillinger:
1. Skæve forudsætninger – Alle statistikker og undersøgelser påpeger at der er nogle gigantiske slagsider i hvem der efterspørger aktiv dødshjælp, herunder især sociale og økonomiske betingelser. Dette antyder at ”det frie valg” måske ikke er så frit igen, så hvordan sikrer vi os at valget er "frit”?
2. Hvem skal udføre handlingen? – I et sundhedssystem som dagligt laver fejl, styret af en borgerlig stat med egne interesser, hvordan kan man så lave en beslutningsproces der garanterer at det ”går rigtigt til” – og der aldrig ”opstår fejl”?

Ud fra ovenstående to problemer, har jeg desværre ikke fantasi til at forestille mig hvordan et system med aktiv dødshjælp skulle kunne indfases i dagens Danmark, da vi i så fald skal havde gjort op med dybere samfundsmekanismer, før vi ville kunne snakke om et frit valg hos det enkelte menneske, og før vi ville kunne sikre en uvildig instans til at udføre dette efterfølgende.

Så i det nuværende samfund ville jeg ikke turde indføre aktiv dødshjælp.

Derimod mener jeg at slagsmålet netop nu skal stå på et helt andet område – Hvordan sikrer vi den ”aktive livshjælp” – Altså, hvordan sikrer vi forudsætningerne for at folk faktisk kan opretholde deres liv, også selvom de f.eks. bliver syge. En undersøgelse fra Oregon angiver at 49 % ønsker på aktiv dødshjælp af frygt for at ligge familien til last – kun 28 % nævner smerter.
Første skridtet i dette handler helt naturligt om at få udviklet vores velfærdssektor, den bedste forudsætning for at folk skal kunne finde livsmodet, er som minimum at de faktisk kan se muligheden for at fortsætte livet, at de kan få en god lægebehandling og hvad de ellers har brug for i en udbygget sundheds- og omsorgssektor, at de kan få tekniske hjælpemidler, økonomisk understøttelse, psykologhjælp, muligheden for sociale relationer mm.

- Allerede her er vi i dyb modstrid med den politiske udvikling, samfundets øgede effektiviseringer og nedskæringer, samt den herskende teori om at folk skal tvinges tilbage ud og ”bidrage til arbejdsmarkedet”. Men disse forudsætninger jeg stiller op for et ”troværdigt alternativ til døden” er også et minimum før vi overhovedet kan snakke om at folk kan tage et reelt frit valg.
Eller sagt med andre ord - står man i en situation hvor eneste fremtid i livet er: smerter, dårlig behandling, ingen sociale relationer, intet økonomisk grundlag – Så er det grotesk at tilbyde folk muligheden for at få afsluttet livet, og så undskylde det med ”et frit valg”.

Så konklusionen må være, at så længe vi ikke får taget det grundlæggende opgør med de økonomiske interesser der styrer vores samfund, vil vi aldrig reelt kunne gøre valget over eget liv frit, da vi ikke kan sikre at menneskelige hensyn vejer højere end økonomiske interesser, både hos den enkelte og i det store samfundsspil.

Jeg ved godt at ovenstående på mange måder kan minde om et ”ikke-svar” – Men i forhold til grundlæggende spørgsmål omkring hvordan vi orienterer os, i forholdet mellem frihed og socialisme, mener jeg det er afgørende at slå fast at vi ingen principiel modstand har mod aktiv dødshjælp, tværtimod ville vi ønske at valget var frit, og folk havde råderum over egen krop. Men det kræver at nogen kan formulere forslag der tager højde for de punkter jeg har ridset op her, før vi kan tilslutte os at tillade nogen lovligt at afslutte folks liv. Det er et meget komplekst spørgsmål og vi kan ikke tilslutte os en holdning der ikke tager højde for det. 

Til sidst vil jeg advare mod alle former for ”glidebane-argumenter”; at afvise fastdefinerede forslag ud fra tænkte eksempler på ”hvordan det måske vil blive ændret i fremtiden” synes jeg er dårligt udgangspunkt for en sober debat.


Beklager meget, men:
Vi må desværre konkludere at den nuværende kapitalisme ikke kun bestemmer over vores livsforhold – men desværre også over vores død…


Et af Jans blogindlæg om aktiv dødshjælp: http://jan-jakobsen.dk/?p=6462
Det nye initiativ ”Ikke død Endnu” – hjemmesiden: http://ikkedodendnu.blogspot.dk/p/hvad-vil-vi.html
Det nye initiativ ”Ikke død Endnu” – facebook: https://www.facebook.com/ikkedodendnu/?fref=ts