Annonce

11. maj 2014 - 11:47

Marx: Mere levende end død

Da det kommunistiske Manifest blev 150 år i 1998, udtalte en finansmand til The New Yorker: ” Jo længere tid jeg er på Wall Street, desto mere bliver jeg overbevist om at Marx havde ret! Jeg er absolut overbevist om at Marx’s forståelse af kapitalismen er den bedste!”

Måske havde finansmanden læst Det kommunistiske Manifest, der er lavet som om det var skrevet i går:

 (Borgerskabet) ”...har opløst den personlige værdighed i bytteværdi, og i stedet for de utallige tilsikrede og velerhvervede friheder har det sat den samvittighedsløse handelsfrihed som den eneste. Det har, kort sagt, i stedet for den udbytning, der tilsløres af religiøse og politiske illusioner, sat den åbne, skamløse, direkte, beregnende udbytning”

Men det er ikke sikkert at finansmanden deler Marx’s ide om at afskaffe det kapitalistiske system og erstatte det med et verdenssystem, hvor de mennesker der producerer værdierne også kollektivt fordeler dem.

Der er stor forskel på at argumentere for at kapitalismen har “problemer” og så argumentere for, at skal menneskeheden overleve, så må kapitalismen – gennem sine egne modsætninger – erstattes af en højere form for menneskelig sameksistens, uden klasseforskelle, uden krig og sult.

At argumentere for at kapitalismen kun har ”problemer”, er revitaliseret af den unge franske økonom Thomas Piketty. Hans bog Capital – in the Twenty First Century, beskrives som, den måske mest udførlige og betydningsfulde analyse af kapitalismen i dette århundrede, fra anmeldere verden over, og nobelprisvinderen Paul Krugman vurderer, at ”den vil forandre vores analyse af samfund og økonomi”.

Selvom bogens hovedpointe og diagnose, er rigtig; at den økonomiske ulighed er steget konstant i det 21. århundrede og accelererer nu med en alarmerende hast. Og at der er en tilsyneladende grænseløs succes for en lillebitte elite, som kontrollerer en stadig større del af verdens rigdomme og at kløften til middelklassens og underklassens indkomster vokser. Så undlader han, desværre, i at gå langt nok med hensyn til behovet for, at forbinde teori med handling

På trods af, at bogen med sin titel, forsøger at være en hyldest til Karl Marx’ kapitalen, så er det ikke! Ikke desto mindre vil denne bog blive værdsat af marxistiske økonomer, mens den på samme tid er en frustrerende teoretisk skuffelse, - men ikke desto mindre en uundværlig bog for alle interesserede i at lære mere om den ulige fordeling af velstand i verden i dag..

Marx & Engels skrev ikke Manifestet som en akademisk øvelse, men som et aktionsprogram! Dets mål var ikke blot at afsløre systemets problemer, men at vise hvordan det kunne afskaffes gennem arbejderklassens kollektive kamp, sammen med alle andre undertrykkede folk: ”Arbejderne må gennemgå 15, 20, 50 års borgerkrige og folkekampe ikke blot for at ændre omstændighederne, men også for at ændre sig selv”

De samme finansmænd der er så begejstrede for Marx’ økonomiske analyser, siger samtidig, at marxismen som ideologi er død. Den sidste gang denne antagelse så dagens lys var da Sovjetunionen kollapsede i 1991. Den herskende klasse og alle deres venner råbte: “Socialismen er død! Kapitalismen har sejret!”

Denne begejstring kom til trods for, at kløften mellem rige og fattige øges verden over!

Magthaverne forsøger at afskrive ham, men Marx bliver ved med at komme tilbage! Hans ideer er i live, fordi hans beskrivelse af kapitalismen som et klassesamfund, der skaber større og større ulighed, et samfund der bringer krise, krig og elendighed for millioner, bliver bekræftet dagligt!

De som højlydt bifaldt stalinismens endeligt glemte en vigtig faktor – det som gik for at være kommunisme i Øst, var i virkeligheden bureaukratisk statskapitalisme. Det har givet millioner af mennesker mulighed for at genopdage den virkelige marxistiske tradition efter års forfalskning i både Øst og Vest.

Langt fra at være død, oplever marxismen en fornyet styrke. Kapitalismen kritikken er tilbage.  I denne omgang i form af en ikke-marxistisk kritik af kapitalismens ”problemer”. Som Piketty siger: ”Der er en dyb tro hos kapitalisterne på, at kapital vil redde verden, men det har bare vist sig ikke at være sådan. Ikke af de grunde Marx, påpegede, de interne modsætninger i kapitalismen, men simpelthen på grund af kapital. Som sådan.”

Men skal den internationale venstrefløj, bringes videre, men vores store udfordringer, så kræver det mere Marx og mindre Piketty.

For grundlæggende set, handler det hele om, hvordan arbejderklassen bliver en ”klasse for sig selv” i stedet for kun en ”klasse i sig selv”, - altså, hvordan kan arbejderklassen udvikle sig politik. Hvordan kan arbejderklassen blive bevidst omkring dens egen rolle i samfundet og i dens historiske rolle i at fjerne kapitalismen.

Annonce