Har fritiden en fremtid efter ’Fremtidens Fritidstilbud’?

De igangværende omstruktureringer på fritidsområdet i kølvandet på skolereformen har ramt de københavnske fritidshjem, klubber og ansatte med samme kraft som et nyreslag. Massiv usikkerhed, utryghed og uvished har været en del af lederes, medarbejderes, børns og forældres hverdag siden skolereformens længere skoledage blev til en nedtur af en virkelighed.

Skolereformen er skurken

Det der er vigtigt at få sagt er, at ’Fremtidens Fritidstilbud’ er en konsekvens af folkeskolereformen. ”Fremtidens Fritidstilbud” er en konsekvens af skolereformens længere skoledage for alle børn. ”Fremtidens fritidstilbud” er en konsekvens af skolereformens underfinansiering. ”Fremtidens fritidstilbud” er en konsekvens af skolereformen flytter millioner af kroner fra fritidshjem og klubber til skoler.  

Det er altså ikke en idé, der er født i København, hverken fra politikere, forvaltning, fagforeninger eller det pædagogiske område. Opgaven er at bevare så meget af Københavns unikke særkende, der er, at fritidshjem og klub er det primære fritidstilbud til byens børn. Opgaven er at bevar så meget af de eksisterende fritidstilbud, når skolereformen og dens lange arbejdsdage før eller siden bliver rullet tilbage, - så har København strukturen og matriklerne på plads.

Det er politikerne bag Ny Nordisk Heldagsskolereform på Christiansborg og KL, der er skurkene. Politikerne i København har fået en bunden lorteopgave af politikerne bag skolereformen. Det er dem vreden skal rettes imod. Samt alle dem som støttet politikerne i deres hærværk på børn og unges frihed og fritid.

Derfor Fritidshjem og klub:

• Den fritidspædagogiske institution tilbyder et unikt læringsrum, som ikke findes tilsvarende andre steder i vores samfund.
• Den fritidspædagogiske institution er den eneste arena for børn og unge, der i hele sin form er aldersintegreret og samtidig voksenstøttet.
• Den fritidspædagogiske institution kan bedst understøtte børn og unges egne kulturer, fordi alle aktiviteter sker på børn og unges præmisser.

De københavnske fritidshjem og klubber bidrager selvstændigt til børn og unges alsidige sociale, kulturelle, sproglige og æstetiske dannelse. Den kerneopgave skal bevares og give så gode muligheder, trods de svære tidsmæssige rammevilkår.

Red, hvad reddes kan

LFS’s (Landsforeningen for Socialpædagoger) mål er, at skabe en bæredygtig pædagogisk, personalemæssig, ledelsesmæssig, strukturel, økonomisk og arbejdsmiljømæssig udvikling.

Derfor vil LFS på det kraftigste fraråde, at Børne- og Ungdomsudvalget vælger en model, hvor tilbuddene ikke forankres i klynger.

Vi anbefaler, at Børne- og ungdomsudvalget vælger ”model 1”, hvor alle fritidshjem og klubber bliver kommunale fritidsinstitutioner i klynger, men med den tilføjelse, at alle nuværende KKFO’er (KKFO er Københavns svar på en SFO. Dog har KKFO’er sammen vilkår som et fritidshjem) bliver gjort til fritidshjem i klynger. For eksempel at KKFO-Uno på Vesterbro Ny Skole bliver til et fritidshjem under Klynge VE3, men fortsat er fysisk beliggende på skolen.

Det vil være det mest bæredygtige.

På grund af den længere skoledag vil fritidstilbud uden for klynger – med en ny budgetmodel og deraf meget mindre økonomi til alle tilbuddene – betyde, at de kun vil kunne opretholde deltidsstillinger. Dvs. ansættelser på 15-30 timer. Det vil gøre det meget svært at fastholde og rekruttere kvalificeret pædagogisk personale.

Tilsvarende på KKFO’erne. Hvis alle KKFO’er ikke bliver til fritidshjem under klynger, vil de heller ikke kunne tilbyde fuldtidsbeskæftigelse og ansættelse til deres nuværende medarbejdere.

Kun en løsning, desværre

Stort set alle nuværende fritidstilbud i København får i dag tildelt økonomi efter en virkelighed fra før skolereformen og den udvidede skoledag. Samtidig er der en særlig bevilling på 20 millioner kroner der i øjeblikket holder hånden under fritidstilbud, der ikke var bæredygtige i tiden før skolereformen.

Fritidstilbud uden for klynger, uanset hvilken konstruktion, vil selv skulle afholde alle udgifter til ledelse og administration og dermed have meget mindre til personale og kerneopgaven. Det står i modstrid til, at Børne- og ungdomsudvalget ønsker at reducere udgifter til bygninger og ledelse, for at få de fleste af de færre midler til fremtidens fritidstilbud til at gå til kerneopgaven.

Skal fritiden have en fremtid efter skolereformens ødelæggende virkning på børn og deres ret til frihed og fritid, så er der kun ét svar, én model, én løsning.

Først den 20. maj ved vi om politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget havde mod til at gøre det rigtige. Vi har i hvert fald givet dem alle argumenterne til det.

Indtil da må tusindvis af ansatte, ledere, forældre, børn og unge leve i utryg uvished.