Indholdsfyldt liv eller kamp for overlevelse

Om at blive voksen, færdiguddannet og at kæmpe mod en indholdsløs tilværelse.

D. 27. November modtog jeg en fin karakter for mit speciale. Det betyder at jeg nu kan kalde mig Kandidat i Pædagogisk Psykologi. En rigtig titel til et 30-årigt voksent færdiguddannet menneske.

November er også en interessant måned fordi det var der jeg blev løsladt fra varetægtsfængsel i 2011 og besluttede mig for at stoppe med at sætte mit liv og fremtid på spil gennem aktivisme. Det er fedt at stå her efter to år konstatere at det går rigtig godt. Jeg har ikke engang været tæt på at gøre ulovlige eller dumme ting siden den gang.

I det hele taget er der en narrativ samhørighed over de sidste par år af mit liv der næsten kunne være et filmmanuskript værdigt. Jeg blev fængslet. Besluttede mig for at skrive speciale om fængslet. Specialet trak ud fordi retsagene trak ud. Det hele endte med en dårlig dom der udløste et kort fængselsophold jeg brugte til gøre mit speciale rigtig godt.

Nu er det hele overstået og jeg er har scoret et udmærket eksamensbevis fra en lang videregående uddannelse. Samlet set en rigtig happy ending på mine lidt for vilde ungdomseskapader.

Indholdsløshed

Nu står jeg så i den lidt underlige situation, at jeg virkelig ikke aner hvad mit liv skal handle om nu. Det er sådan en underlig tom fornemmelse. Jeg har lige pludselig fået rigeligt med tid og relativt trygge rammer for min tilværelse. Der er ingen retsager eller andre trusler i horisonten. Noget jeg mere eller mindre har levet med siden jeg var 18.

Det har selvfølgelig nogle konsekvenser at jeg har levet med ballade og drama i mit liv så længe. Udover at jeg kan blive angst og bekymret uden god grund føler jeg også en generel mangel på indhold i mit liv. Ikke fordi mit liv mangler noget som sådan. Jeg har gode venner, et fantastisk netværk samt rig adgang til sjove fester og gode oplevelser. Der er egentlig ikke meget jeg ville lave om på hvis jeg havde muligheden.

Mere end overlevelse

Jeg tror mit mærkeligt perspektiv kommer af at jeg har brugt så lang tid i en eller anden kamp for min egen overlevelse. Så lang tid at jeg ikke rigtig ved hvordan man bare lever normalt.

Jeg tror egentlig at mange eks-kriminelle og andre der har levet en vild ungdom, har det på samme måde når livet stabiliserer sig. Og føler alle mennesker sig ikke ramt af en tanker om hvad livet egentlig handler om når de nærmer sig 30?

Det får mig til at tænke på menneskeheden mere overordnet. Er vi egentlig overhovedet designet til at leve uden trusler mod vores eksistens? Hvordan kan det være at vi har livsstilssygdomme alle steder hvor det ikke er farligt at leve? Det er som om vi i den rige del af verden opfinder en kamp for at overleve når der ikke er noget der truer os direkte.

At holde sig i gang

Livet i velfærdsstaten gælder måske i virkeligheden om at holde sig i gang med projekter. Helst ting der er så spændende at de kan overtage den plads kampen for overlevelse har i andre samfund. Men helst ikke projekter der er så farlige at de reelt bliver en reel trussel mod ens eksistens sådan som mine aktivistiske handlinger var tæt på at blive.

Mange finder erstatning for kampen for overlevelse gennem gambling eller online virkelighedsflugt. Andre finder den gennem sport eller religion. Venstrefløjen finder den naturligvis i troen på en bedre solidarisk verden og en kamp for at nå derhen.

Mine projekter

Mit næste år kommer selvfølgelig til at blive en kamp for at få et arbejde. I disse tider er Danmarks imaginære kamp for overlevelse blevet synonym med kampen for de få arbejdspladser der er. Den er imaginær fordi der er mindst lige så mange der stresser over at arbejde for meget som der er folk der mangler arbejdet. Konsekvensen for at tabe kampen er til gengæld meget reel. Så bliver man kastet ud i et stadig mere ydmygende og nedværdigende arbejdsløshedssystem.

Heldigvis er jeg sikret et par år af dagpengesystemet og har fængslet lært mig noget så er det at respektere og navigere i et bureaukrati ligegyldigt hvor nedværdigende og meningsløst det er. Det bliver givetvis ikke sjovt, men der er en fair chance for at det bliver sjovere end at gå rundt og vente på at retssager og fængsel samtidig med at man forsøger at skrive et speciale færdig.

Politik over arbejde

Så selvom den næste for mig kommer til at indeholde udfordringer er det ikke sandsynligt det bliver ligeså dramatisk som de sidste mange år har været det. Det betyder jeg nok hellere må have nogle projekter i baghånden som kan holde mig i gang hvis livet skulle blive kedeligt eller synes indholdsløst. Derfor har jeg lavet en liste over projekter der kan holde mig i gang i 2014. En slags nytårsfortsæt der kan aktiveres hvis kampen for at få styr på arbejde osv. ikke giver mig indhold nok i livet.

Kontinuerlige kampe

Arbejdsløshed er klassekamp

I 2014 kommer vi i Danmark for alvor til at mærke konsekvenserne af dagpenge- og kontanthjælpsreformer. Eftersom jeg nok skal tilbringe noget tid der er det et oplagt sted at bringe noget klassekamp ind i kontanthjælpskøen.

Kapitalisme i krisens baghave

På den internationale front har Grækenland EU-formandskabet i en periode hvor EU har en stor del af ansvaret for de hardcore sparepakker grækerne i disse tider mærker. Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at udvikle sig. Hvis der bliver fælleseurpæiske aktionsdage eller andet i den anledning er jeg klar!

Enkeltstående Events

15. Marts er international dag imod politibrutalitet. Jeg kunne godt tænke mig at vi i Danmark fik en tradition op at stå hvor man markerede dagen hvert år. Så kan demonstrationerne handle om de ting der er oppe i tiden som f.eks. fjernelse af lømmelpakken og aktindsigt i patientjournalerne.

10. Maj er der Eurovision i København. Jeg synes det kunne være vildt fedt at holde et alternativt græsrodsmelodigrandprix. Eksempelvis kunne man holde en gadefest hvor man inviterede alle mobile lydssystemer til at komme til et befriet område og afholde en konkurrence om hvem af dem der kunne fyre den vildeste fest af.

D. 25 maj skal danskerne stemme om hvorvidt vi skal tiltræde den europæiske patentdomstol. Patentdomstolen er mareridt for uafhængige softwareudviklere og internetpirater. Derudover vil patentdomstolen også gøre det sværere for de fattige lande at få fingrene i vores immaterielle rigdomme. Så når tiden kommer skal jeg simpelthen ud og lave helt almindelig god gammeldags valgkamp.

Fremtiden er foran mig

Alt i alt bliver år 2014 et rigtig spændende år for mig. Vi lever på mange måder i en tid hvor aktivister kan gøre en stor forskel i verden. Heldigvis lader mine planer også til at være projekter der kan gennemføres uden at jeg skal sætte løbe en større reel risiko for min tilværelse. År 2014 bliver altså et år hvor jeg skal lære at putte kampen for en bedre verden ind der hvor kampen for min egen overlevelse var.

Godt nytår!

kampen fortsætter!