Annonce

2. januar 2015 - 13:30

Er kropskameraer virkelig en god idé?

Om hvorvidt verden bliver bedre af at overvåge dem der overvåger os.

Kun Socialdemokraterne og Venstre er imod at putte kropskameraer på alle betjente i arbejdstiden. Disse er små kameraer der monteres i brysthøjde på politiets uniformer og således filmer alt foran betjentene. Dermed vil det være umuligt for politiet at begå politivold uden at samle bevismateriale imod dem selv samtidig.

Idéen er jo egentlig fantastisk og politiet har rigtig svært ved at argumenterer imod det af åbenlyse årsager. Politiforbundets formand Claus Oxfeldt fremstår i hvert fald rigtig pinlig når han prøver. Med kropskameraer slutter alle problemer med betjente der dækker over hinanden, lyver i retten eller smider bevismateriale væk.

Dårlige mavefornæmmelser

Hvor det meste af venstrefløjen og den politikritiske bevægelse er ihærdige fortalere døjer jeg med dårlige mavefornæmmelser omkring hele projektet. Ikke fordi jeg på nogen måde er på politiets side. Folk der følger med på min blog eller i mit liv ved godt hvor mine sympatier ligger.

Når kropskameraerne vækker instinktiv modstand fra min side er det fordi jeg grundlæggende har rigtig svært ved at tro på mere overvågning kan løse de sociale og politiske problemer jeg mener der er med politiet. I værste fald kommer kropskameraer til at virke modsat hensigten og hjælpe politiet med at holde borgere nede i stedet for at hjælpe borgere med at overvåge politiet.

Derfor har jeg listet de potentielle problemer ved idéen om kameraer på alle betjentes uniformer.

Politiets perspektiv på optagelserne

Et kamera på en skjorte af en politimand vil filme politiets perspektiv. Jeg sad og diskuterede det med en nørd der lavede film i klassen idag. Filmteknisk får man altid sympati for det perspektiv man ser begivenhederne fra og med kropskameraer vil det være politiets perspektiv. Kameraet er endda positioneret i brysthøjde hvilket vil få folk betjenten står i nærheden af til at virke store og truende.

Vil man have et overblik over hvad der rent faktisk sker til f.eks. en gadekamp finder jeg altid de optagelser der filmer situationen fra oven. Ikke fra et kamera i brysthøjde midt i mængden. Det er fint til at fortælle personlige historier, men det bliver historier fra politiets perspektiv.

Politiets bevægelser imod demonstranter vil virke mere naturlige eller usynlige imens at demonstranters bevægelser imod betjente vil virke mere truende og aggressive end de nødvendigvis er. Der er en grund til at magtkritiske dokumentarfilmproducenter (f.eks. Frank ser rødt og Michael Moore) altid filmer håndholdt fra neden når de skal afvises af aggressive politiske modstandere. Kropskameraer er altså ikke objektive optagelser. Det er politiets subjektive perspektiv der bliver optaget.

Oceaner af bevismateriale i hænderne på politiet

Selvom idéen med kropskameraer er at de skal optage til en uafhængig instans tror jeg ikke på at det vil blive praksis. Det vil være politiet der har kameraerne i deres varetægt og derfor vil kropskameraer også i  første omgang levere bevismateriale i hænderne på politiet. Det vil være politiet der ligger inde med alle optagelserne. Kameraer kan gå i stykker på belejlige tidspunkter som ved Brorsonskirken 2009 eller der kan ske sære ting med optagelser før en retssag som da svensk politi redigerede gadekampslyde ind i optagelserne af en betjent der skød en demonstrant for at få situationen til at virke mere farlig for betjenten end den var.

Det vil altså i sidste ende stadig være politiet der sidder med flere kort på hånden i juridiske twister da retssystemet stadig favoriserer dem der arbejder med det til dagligt. Optagelserne får lettere ved at finde vej til sager hvor politiet sigter borgere end sager hvor borgere sigter politiet. Dette vil i længden betyde at optagelser fra krospkameraer i længden vil hjælpe politiet mere end borgere udsat for politivold.

Videooptagelser afgører ikke retssager i et retssystem der tjener politiet

Det er rigtigt at der er dukket flere sager op hvor video-optagelser er afgørende. Det er altid spændende at se hvor meget politiets eller Claus Oxfeldts forklaring afviger fra det vi allesammen kan se på video-optagelser. Men video-materiale afgør sjældent sager fordi retssystemet vægter politiets vidneudsagn højest. Derfor tæller politiets ord højere end almindelige mennesker og ofte højere end det indtryk man får af video-optagelser. Video er i Danmark stadig ret dårligt bevismateriale og retssystemet vil stadig holde med politiet. Det problem bliver næppe løst af kameraer. Til gengæld kan politiet og dem der forsvarer dem altid sige ”Nu har i fået kameraer. Så er der ikke mere kritik at komme efter!”

Kan overvågning løse sociale og politiske problemer?

Er overvågning virkelig den vej vi vil gå? Rent socialt tror jeg ikke vi kan løse problemerne i politiet med overvågning. Vi overvåger i forvejen postbude, hjemmehjælpere, cykelbude osv med GPS'er for at effektivisere deres arbejde. Det har ikke ført til et løft i kvaliteten, men til rigtig mange stressede medarbejdere. Jeg tror at de fejl politiet begår hænger sammen med et psykisk dårligt arbejdsmiljø og en dårlig kultur (korpsånd) i politiet kombineret med at politiet som organisation aldrig kan indrømme de begår fejl og derfor ikke kan blive bedre og lære af dem. At putte kameraer på betjente og overvåge dem 8 timer i streg kan simpelthen ikke hjælpe på nogen af delene.

Jeg er bange for at kameraer ikke kan hjælpe på de grundlæggende problemer i politiet. Til gengæld tror jeg de kan fjerne fokus fra dem. Min frygt er at med kameraer tror vi at det altid vil være muligt at bringe politiet til ansvar for deres forbrydelser. Jeg tror det vil give dem flere kort på hånden. Stresse dem til at begå flere fejl samtidig med at de vil blive sværere at kritisere sagligt.

Dårlig mavefornæmmelse

Da jeg i sommers uberettiget blev administrativt frihedsberøvet stod jeg og diskuterede situationen med en betjent der havde et kropskamera monteret på brystet af sin uniform. Det var rigtig grænseoverskridende og ubehageligt at vide at alt jeg sagde blev optaget og kunne bruges imod mig. Samtidig vidste jeg at det ikke kunne betale sig for mig at tænde min smartphone og optage dem. Når man er i politiets varetægt er det altid dumt at gøre dem sure på dig. Det illustrerer meget godt hvordan politiet stadig kan tage fejl og deres kameraer ikke hjælper mig en milimeter!

Problemet med kropskameraer er primært at det er politiets magtmiddel. Som Information skriver bruger de dem allerede imod os. Jeg har indædt svært ved at tro at vi kan forandre politiet eller vinde over dem ved at bruge deres egne våben imod dem. Vi skal vinde over dem ved selv at optage dem fra vores perspektiv. Fortælle vores egne historier om hvordan de opfører sig og fortælle historier om hvordan verden og politiet kunne være anderledes. Vi skal vinde over politiet ved at være noget andet og bedre end dem!

Annonce