Banker, grådighed og de borgerliges fallit

Nogle ideer kastes bort fordi tiden løber fra dem.  Venstrefløjens ideer og drømme skal følge med tiden. Men det kompas vi navigerer efter er stadig intakt. Drømmen om et stærkt fællesskab hvor vi lykkes sammen og hjælper de, der har brug for det. Drømmen om en mere ligelig fordeling af magt og velfærd. Et lige og frit samfund. Et socialistisk samfund. På mange måder er vi langt fra målet – men vores ideer er vigtigere end nogensinde.

Den nuværende økonomiske krise udstiller at tiden er løbet fra nogle af de ideer der er allerkærest blandt de borgerlige. Den vilde spekulation i det amerikanske boligmarked og krisen der fulgte er endnu ikke drevet over. Så langt fra. Afmatningen af den amerikanske økonomi startede i december 2007 og krisen brød ud for fuld skrue i august 2008. Det er nu 5 år siden. I løbet af de 5 år har vi fået en alvorlig og vigtig lektion i økonomi og samfundskundskab. Og det af den slags, der for sjældent gives på universiteterne.  Det er det 11. økonomiske tilbageslag i USA siden 2. verdenskrig, så måske er det på tide at vi begynder at lytte. Den dygtige (og ganske vittige) amerikanske økonom Richard Wolff bemærker til dette faktum at hvis vi selv levede med nogen, der er så omskiftelig og svingende som den amerikanske kapitalisme ville vi insitere på at de modtog hjælp.

Boblen der brast i USA var ikke blot et kollaps på et boligmarked, det var også et kollaps af et borgerligt luftkastel. De der troede at markedet nok selv skulle rette sig op, hvis nogen dristede sig ud hvor de ikke kunne bunde tog fejl. De der troede at konsekvenserne ville være forbeholdt de, der spekulerede og tjente godt i de gode tider tog også fejl. De konsekvenser bæres af arbejdsløse over hele verden og af alle de, der oplever at velfærden og fællesskabet holder for.

Indtjeningen i de amerikanske banker er så småt tilbage på niveauet fra før krisen. Reguleringen der fulgte i krisens kølvand er både mangelfuld og al erfaring viser, at stærke kræfter vil bruge al deres energi på at rulle den tilbage. Det samme skete med de reguleringer der blev indført i kølvandet på krakket i 1928. Den blinde tro på det uregulerede markeds lyksaligheder og den naive tillid til folkene på direktionsgangene i kæmpe banker må stoppe. Den næste krise skal afværges. Det kræver opdeling af banker, en finansskat og også en ny forestilling om, hvad der er vigtigt for samfundet. Vi skal have et samfund der sætter almindeligt arbejde højere end spekulation – og en regulering der sørger for, at bankerne ikke vokser os over hovedet.

Det er vigtigt at huske i den her diskussion, at bankvirksomhed kan være både nyttigt og godt. I sin simplesteform formidler bankerne jo netop penge fra de der har nok til at låne af, til de der mangler kapital til gode ideer og projekter. Spekulation er i sin mest absurde form helt helt anderledes. Der bliver bankerne tættere på casino-virksomhed, der udlover væddemål på om en given aktie stiger eller falder og forsikringsfolk, der sælger falsk tryghed til de, der er bange for at blive ramt når drømmene brister.