Flere prominente og menige medlemmer har meldt sig ud af Socialist Workers Party i Storbritannien på grund af utilfredshed med partidemokratiet og håndteringen af voldtægtsanklager mod et ledende medlem.
Anklager om voldtægt, kammerateri og magtmisbrug fyger rundt i foråret 2013 på den britiske venstrefløj - ikke mindst fra tidligere medlemmer af det største engelske venstrefløjsparti Socialist Workers Party, SWP.
Det sker efter et ekstraordinært landsmøde i SWP søndag den 10. marts 2013, hvor et flertal af partiets delegerede godkendte en indstilling fra partiets centralkomité om, at anklager mod et ledende medlem for voldtægt og sexchikane er udredt og sagen dermed lagt død.
Beslutningen har fået utallige medlemmer, heraf mange unge og medlemmer i partiets studentersektion, samt flere ledende intellektuelle, til at forlade partiet med offentlige anklager om ikke alene selvtægt og kammerateri, men også om bureaukratisk og politisk degeneration i organisationen.
Internt i partiet har anklagen om voldtægt flere år på bagen, men uenighederne om partiets behandling af sagen eksploderede i december 2012, da SWP var i gang med at forberede et ordinært landsmøde i januar 2013.
Fire medlemmer blev op til landsmødet ekskluderet, da de oprettede en Facebook-gruppe, hvor de ville diskutere, hvordan man skulle reagere, da nye anklager om seksuel chikane mod det samme medlem fremkom. Begrundelsen for eksklusionen lød på »hemmelig fraktionsdannelse«
Eksklusionen og de nye anklager medførte, at der op til kongressen blev dannet to formelle fraktioner, hvor den ene krævede en tilbagetrækning af eksklusionerne og afvisning af en partiintern afgørelse om at afvise en fem år gammel voldtægtsanklage, mens den anden støttede partiets ledelse og afgørelsen.
På landsmødet i januar led de partikritiske medlemmer nederlag, men med en meget smal margin. De to fraktioner fik ved afslutningen af landsmødet besked om at opløse sig, og partiledelsen erklærede, at spørgsmålet nu var lagt helt dødt.
Men da historien dukkede op i britiske aviser, og en intern opposition på over 500 medlemmer blev dannet, blev det vedtaget at afholde et ekstraordinært landsmøde den 10. marts. Her blev beslutningen fra januar konfirmeret.
Partikritikere anklager imidlertid partiledelsen for manipulation med både debatgrundlag og delegeretvalg.
Anklagen om voldtægt daterer sig helt tilbage til 2008 og er rettet mod et ledende medlem af SWP, som på daværende tidspunkt var med i partiets centralkomite. På en partikonference i 2010 blev sagen omtalt som rygter, men uden at anklagen om voldtægt blev nævnt.
Partiledelsen måtte i september 2012 imidlertid udpege et såkaldt »tvistighedsnævn«, da den forurettede kvinde indgav formel anklage mod det nu tidligere centralkomitémedlem.
Kritikerne af SWP anklager nævnet for at være sammensat af venner til den anklagede mand og for at have behandlet det angivelige kvindelige offer nedladende og sexistisk.
Et andet kvindeligt medlem, der også har klaget over seksuel chikane fra den anklagede, beskylder nævnet for det samme - og er senere blevet fyret en stilling fra partiet.
Nævnet nåede i løbet af efteråret 2012 frem til en »dom« om, at anklagen ikke var bevist. Medlemmer af partiets centralkomité konkluderede derefter. at den anklagede var blevet frifundet og kunne fortsætte sin partiaktivitet.
Efter de to årsmøder, hvor partiledelsen har fået flertal for sin håndtering af sagen, fortsætter en meget følelsesladet debat mellem nu tidligere og nuværende medlemmer af SWP i aviser og på nettet.
Ud over udmeldelser har krisen i SWP også ramt partiets årlige internationale træf, »Marxism«, hvor flere oplægsholdere skal have meldt afbud. Derudover har flere medlemmer af SWP's canadiske søsterorganisation meldt sig ud i protest.
Uenighederne og krisen i SWP handler imidlertid ikke kun om partiets håndtering af anklagerne om sexchikane og fejlbehæftet partidemokrati.
Omkring hundrede udmeldte tidligere medlemmer har nu dannet et nyt netværk, IS Network, der blandt andet diskuterer muligheder for at danne en ny venstrefløjsorganisation med inspiration fra blandt andet enhedsorganisationer som Syriza i Grækenland og Enhedslisten i Danmark.
Jan Hoby, dansk venstrefløjsaktivist og næstformand i den københavnske fagforening, LFS, vurderer, at håndteringen af sexanklagerne er et symptom for en dybere partikrise:
– Konflikten er dråben, der har fået bægeret til at flyde over. Partiet lider af en angst for internettet og den digitale verden og holder krampagtigt fast i en forældet leninistisk model, hvor avisen Socialist Worker er omdrejningspunkt for partiopbygningen, siger han til Modkraft.
Han henviser til, at den aktuelle afskalning af medlemmer er den tredje på blot to år.
– SWP lider som organisation af et demokratisk underskud og intellektuel dovenskab. Partistrukturerne er blevet kommandoveje for ledelsen, ikke for demokratisk udvikling af partiet. Og kun fremtrædende medlemmer må tænke nyt - medlemmerne skal blot parere ordrer, siger Jan Hoby.
Jørn Andersen fra Internationale Socialister i Danmark, som er søsterparti til SWP i Storbritannien, er enig i, at sagen ikke kun handler om anklagerne om voldtægt og sexchikane.
Han understreger over for Modkraft, at han ikke ved noget om, hvad der er sandt og usandt i sagen, men også at det er vanskeligt at håndtere den slags situationer:
– Blandt andet fordi alle kender alle på venstrefløjen, og blot det at rejse anklagen kan virke som en dom, siger Jørn Andersen.
Uden at kunne forholde sig konkret til sagsforløbet, kan han dog ikke se noget principielt forkert i den måde, SWP har håndteret sagen:
– Man kan jo ikke komme uden om, at der i SWP er to landsmøder, der nu har godkendt den måde, partiet har behandlet sagen. Og det er jo et brud på disciplinen i den demokratiske centralisme, hvis man så bagefter går ud og siger, at man er uenig i afgørelsen, siger han.
– Jeg tror, at det store bølgesvulp i konflikten i virkeligheden også handler om hvilken slags organisation, man ønsker sig på venstrefløjen. Det er jo kendt, at der i længere tid har været ledende medlemmer af SWP, der ønsker at udvikle en bredere venstrefløjsorganisation efter mønster fra Syriza i Grækenland, mens SWP's flertal ønsker at fastholde en tæt revolutionær organisation med demokratisk centralisme.
Så hele diskussionen får ikke konsekvens for IS' bånd til SWP?
– Nej, vi støtter SWP's partiopbygningsmodel. Vi synes, at der er flere skræmmende spor fra brede venstrefløjsorganisationer med mange fraktioner - ikke kun Syriza, som vi åbent har kritiseret, men også eksempelvis NPA [Nouveau Parti Anticapitaliste, red.] i Frankrig og for så vidt også Enhedslisten i Danmark, siger han.
– Men det er samtidigt klart, at Labours fallit efterlader et hul, som den øvrige venstrefløj endnu ikke har udnyttet. Men det er altså meget nemmere at kunne se den gode idé i en bred samling, end at realisere den, siger han.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96