Annonce

Aftale med regeringen
11. juni 2014 - 19:29

Venstrefløjen jubler: Ansatte på byggepladser får ID-kort

Yes! siger Enhedslisten. Sådan! lyder det fra SF. Partierne og regeringen besluttede onsdag at indføre ID-kort på arbejdspladser, hvilket skal gøre det nemmere for fagbevægelsen og myndigheder at afsløre underbetaling af udenlandsk ansatte.

SF og Enhedslisten havde fundet udråbstegnene frem, da partierne onsdag den 11. juni skulle fejre en ny aftale med regeringen, der efter flere års tilløb indfører ID-kort på danske byggearbejdspladser.

Kortet skal indeholde oplysninger om blandt andet de ansattes navn, alder, arbejdsgiver, registrering hos Skat, forsikring samt uddannelse.

Det giver fagforeninger og myndigheder en nem og hurtig mulighed for at afgøre om den pågældende er på danske løn- og arbejdsvilkår, samt være med til at forebygge arbejdsulykker. 

»Yes! Det lykkedes. Enhedslistens mangeårige kamp for ID-kort på arbejdspladser som våben mod social dumpning har endeligt båret frugt,« skriver partiet på et foto som pryder toppen af partiets facebook side.  

»Sådan! Der er landet en aftale om ID-kort på byggepladser - med SF,« lyder det fra partiets formand Pia Olsen Dyhr, ligeledes på facebook.  

Læs artiklen »Rød blok klar med aftale om id-kort på byggepladser« hos Information.

Læs artiklen »Nyt ID-kort skal bekæmpe fusk og dårlig sikkerhed« hos Fagbladet 3F.

Læs pressemeddelelsen »Nyt våben mod social dumping« hos Enhedslisten.

Besøg SF’s facebookprofil her.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce