Annonce

Militant islamisme
18. november 2015 - 10:05

Venstrefløjen efter terrorangreb: Bomber er ikke løsningen

Paris-massakren udfordrer også den danske venstrefløj. Modkraft har talt med tre venstrefløjsfolk om truslen fra islamisk terrorisme og politisk islam.

Fredag den 13. november blev Frankrigs hovedstad, Paris, ramt af et omfattende terrorangreb, da det lykkedes en gruppe terrorister bevæbnede med automatvåben og selvmordsbælter at slå 129 tilfældige civile ihjel.

Terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) har efterfølgende taget ansvaret for handlingen. Den begrunder terrorangrebet med Frankrigs deltagelse i bombningerne af IS' styrker i Syrien og Irak.

Efter angrebet har en række politikere været ude og tale for at optrappe den militære indsats mod IS. Men også det forhold, at flere af de formodede gerningsmænd bag angrebet var franske statsborgere, har vakt opsigt.

Modkraft har i den anledning snakket med flere personer på den danske venstrefløj om, hvordan venstrefløjen bør håndtere truslen fra militant islamisme.

Det drejer sig om: Trine Pertou Mach, blogger hos Modkraft og tidligere folketingsmedlem for SF; Mikael Hertoft, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse; og Magnus Esmark Schrøder, medlem af Socialistisk UngdomsFront.  

Bomber er ikke løsningen

Der hersker bred enighed blandt de tre om, at det ikke er nogen mirakelkur at optrappe Vestens militære indsats i Syrien og Irak, f.eks. ved at øge bombardementerne mod IS. Trine Pertou Mach siger i den forbindelse: 

- Man kan godt optrappe den militære indsats, som der er nogle, der taler for, men man skal bare være klar over, at det ikke løser konflikten. Der er derimod en stor chance for, at det kommer til at give bagslag. Blandt andet ved at give IS bedre muligheder for at vinde opbakning.

Ifølge Magnus Esmark Schrøder er det vigtigt, at venstrefløjen ikke lader sig rive med af dramatiske hændelser som i fredags, men bevarer klasseperspektivet i kampen mod IS:

- Det er som om, at der er nogle på venstrefløjen, der glemmer klasseanalysen, så snart talen falder på islamisk terrorisme. Men det er vigtigt at fastholde, at institutioner som FN eller det franske militær ikke tjener almindelige menneskers interesser. De tjener først og fremmest den vestlige imperialisme. Derfor bør vi undgå at støtte disse institutioner i kampen mod Islamisk Stat. I stedet bør vi støtte de undertrykte grupper selv, heriblandt de syriske kurdere.

Også Mikael Hertoft fremhæver støtte til kurderne som et afgørende element i kampen mod IS. Han advarer samtidig mod overfladiske eller forsimplede forestillinger om IS:

- Vi er nødt til at huske længere tilbage end 5-10 år, hvis vi gerne vil bekæmpe IS. Et fænomen som IS opstår ikke ud af den blå luft. Det er et produkt af over 100 års vestlig kolonialisme og imperialisme i Mellemøsten. Det er et vigtigt perspektiv at have med i analysen af bevægelsen.

En lus mellem to negle

Men en ting er hvordan militant islamisme bekæmpes i Mellemøsten og Nordafrika. En anden ting er, hvordan man forhindrer udbredelsen af radikal islamisme blandt unge danskere med indvandrerbaggrund, der føler sig marginaliseret og stigmatiseret i det danske samfund.

Her er det ifølge alle tre vigtigt, at venstrefløjen tager klart afstand fra radikal islamisme uden samtidig at understøtte højrefløjens racistiske dagsorden. Og det er en svær balancegang. Men ifølge Magnus Esmark Schrøder kan det lade sig gøre:

- Venstrefløjen har for længe været for dårlig til at tiltrække utilfredse unge med indvandrerbaggrund og give dem et politisk alternativ til islamisme. Vi har været gode til at kæmpe for undertrykte grupper, men knap så gode til at kæmpe sammen med dem. Men de solidaritetsbevægelser, som der er opstået i løbet af efteråret i forbindelse med flygtningekrisen, har givet mig håb. Her kæmper brune og blege danskere sammen med flygtninge mod regeringens racistiske politik. Socialistisk UngdomsFront og Enhedslistens samarbejde med de kurdiske bevægelser er et andet godt eksempel. Men venstrefløjen kan blive bedre endnu. 

Mikael Hertoft erkender at venstrefløjen er i defensiven i kampen mod radikal islamisme, og at den ofte befinder sig som en lus mellem to negle i kampen mellem højrepopulister og islamister. Derfor er det ifølge ham afgørende, at venstrefløjen bevarer nuancerne og ikke overtager højrefløjens agenda:

- Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at venstrefløjen tager 100 % afstand fra den terror, der fandt sted i Paris i fredags, ligesom fra bombeattentaterne mod en demonstration i Ankara og mod drabene i København i vinters. Det er uacceptable, voldelige handlinger, siger Mikael Hertoft og fortsætter:

- Men der er forskel på folk, som udfører terrorhandlinger, og utilfredse unge mennesker, som er i fare for at blive radikaliserede. Vi er nødt til at fastholde kontakten og dialogen med de islamiske miljøer, også dem som har ekstreme og ubehagelige synspunkter. Det er meget vigtigt, at venstrefløjen ikke hjælper højrefløjen med at drive islamisterne under jorden, for det er dér, at de for alvor bliver farlige. 

Stadigvæk den samme kamp

De tre er også enige om, at terrorangrebet i fredags - hvor brutalt det end var - ikke ændrer noget grundlæggende i kampen mod militant islamisme. De frygter derimod højrefløjens sædvanlige reaktion i anledning af terrorangreb: kravet om øget overvågning og stramninger af terrorlovgivningen.

Trine Pertou Mach udtaler i den forbindelse:

- Noget af det, som jeg er mest nervøs for, det er, at vi smider barnet ud med badevandet. At vi opgiver alle de konventioner og institutioner, som blev indført efter Anden Verdenskrig - menneskerettigheder, Geneve-konventionen, konfliktløsning, etc. - i forsøget på at bekæmpe terrorisme.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce