Venstrefløj uenig om retsforbehold eller tilvalgsmodel

De danske vælgere skal i første kvartal af 2016 tage stilling til, om Danmark fremover skal opretholde et »retsforbehold« eller om man skal overgå til en såkaldt tilvalgsmodel, hvor man i første omgang tilslutter sig 28 ud af 50 retsakter om blandt andet politisamarbejde på tværs af EU.

Den danske regering, Venstre, Konservative og SF fremlagde på et pressemøde tirsdag den 17. marts en aftale, som nu sendes til folkeafstemning. Aftalen betyder, at Danmark fortsat holdes uden for 22 af 50 retsakter i EU's retssamarbejde, blandt andet inden for asyl- og flygtningeområdet, og tilslutter sig de 28 andre retsakter.

Danmark vil dog fremover kunne tilslutte sig de 22 punkter uden påkrævet folkeafstemning – hvis der er enighed inden for forligskredsen og flertal i Folketinget.

Danmark har siden 1993 haft fire såkaldte forbehold i EU-samarbejdet: ud over retsområdet drejer det sig om statsborgerskab, euroen og forsvarssamarbejdet.

SF: Ja – Ø og Folkebevægelsen: Nej

SF anbefaler et ja til aftalen. Pia Olsen Dyhr skriver på sin Facebookside, at samarbejdet kan »hindre menneskehandel, beskyttelse af kvinder og børn« og bekæmpe kriminelle.

Besøg Pia Olsen Dyhrs Facebook-side

Enhedslisten kritiserer aftalen, som partiet mener forsøges solgt på forkerte præmisser:

– De EU-begejstrede partier forsøger at bilde befolkningen ind, at afstemningen bare handler om, hvorvidt Danmark skal deltage i Europol eller ej. Men det er så tæt på løgn, som man kan komme, siger Pernille Skipper, retspolitisk ordfører for Enhedslisten på partiets hjemmeside.

– Afstemningen handler reelt om, hvorvidt vi skal give EU nøglen til maskinrummet til vores retspolitik, siger hun.

– Afskaffer vi retsforbeholdet – tilvalgsordning eller ej – overlades der magt til EU, som vi ikke senere kan tage tilbage, siger hun.

Se pressemeddelelsen fra Enhedslisten

Stærkt eller svagt retsforbehold?

Samme toner lyder fra Rina Ronja Kari, EU-parlamentsmedlem for Folkebevægelsen mod EU:

– For mig at se står valget mellem et stærkt retsforbehold og et svagt retsforbehold. Med det nuværende stærke forbehold bestemmer vi selv samtidig med, at vi kan samarbejde internationalt. Med det svagere forbehold afgives øjeblikkeligt magt til EU på over 20 retsakter samtidig med, at vi giver EU-partierne frie hænder til at skalte og valte med dansk retspolitik, siger hun på Jyllands-Postens hjemmeside.

Læs mere hos Jyllands-Posten