USA’s højesteret afviser fangeappel

Præsident Bush slipper for at forsvare fangemishandlingen og tilbageholdelsen af fanger på Guantánamo-basen uden retsgrundlag.

Af Ole Wugge Christiansen/Monsun

USAs højesteret afviste mandag den 2. april at tage stilling til en appel fra tilbageholdte fanger på Guantánamo-basen i Cuba. Beslutningen betyder, at præsident George W. Bush slipper for retsligt at forsvare tilbageholdelsen af fanger, der har været spærret inde i op til fem år.

De næsten 400 tilbageholdte fanger ønskede i en appel, at det amerikanske retsvæsen skulle tage stilling til, om den langvarige indespærring er lovlig i henhold til den amerikanske forfatning.

Men højsteretsdommerne underkendte appellen, der handlede om en antiterrorlov, som præsidenten pressede gennem Kongressen sidste år. Loven fratager Guantanámo-fangerne retten til at få deres tilbageholdelse afprøvet ved en domstol.

Bush-regeringen betegner fangerne på basen i Cuba som »illegale kombattanter« og afskærer dem dermed fra en række borgerlige rettigheder, fordi de hverken er civile eller soldater.

En lavere retsinstans afviste allerede i februar de terrormistænktes krav om retslig afprøvning af deres tilbageholdelse. Det var denne afgørelse, som Højesteret ikke ville tage selvstændig stilling til.

Højesteretsafgørelsen blev vedtaget med seks stemmer mod tre.

Højesteret har ellers i afgørelser fra 2004 og 2006 åbnet for, at »illegale kombattanter« på et eller andet tidspunkt kan få deres sag vurderet af en føderal domstol.

Første dom faldet
Afgørelsen i Højesteret falder umiddelbart efter, at en amerikansk militærdomstol på Guantánamo-basen har idømt den australske statsborger David Hicks ni måneders fængsel. Straffen lød ellers i første omgang på syv år.

Strafnedsættelsen skyldes en aftale om tilståelse, der ifølge politiken.dk bl.a. indeholder et påbud om, at David Hicks ikke må udtale sig om sagen i mindst ét år.

Det er dog usikkert, om den aftale holder, da den australske regering ikke kan håndhæve forbuddet uden at bryde grundlovens sikring af ytringsfrihed.

Den australske justitsminister har også rejst tvivl om, hvorvidt Hicks vil kunne udleveres til USA, hvis han bryder aftalen. Den indebærer ellers, at et aftalebrud vil betyde udlevering og seks års fængsel i USA som straf.

Hicks egen forsvarer, der er udpeget af det amerikanske forsvarsministerium, står dog fast på, at et aftalebrud vil føre til et nyt ophold på Guantanámo-basen.

Hicks rejste før forliget anklager om fysiske og psykiske overgreb, men i aftalen har han skrevet under på, at han aldrig er blevet udsat for overgreb af den amerikanske stat.