Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
21. januar 2015 - 13:41

TTIP vil (også) skade det globale Syd

Fortalere for EU-USA frihandelsaftalen (TTIP) påstår, at den vil fastlægge fornuftige regler for den globale handel. Men TTIP er ikke udtryk for fornuft – kun for Vestens forsøg på at diktere rammer for udviklingslandene og pleje erhvervslivets globale interesse.

I et stort solointerview i Information for nyligt hævder handels- og udviklingsminister Mogens Jensen, at den kontroversielle handels- og investeringsaftale mellem USA og EU (TTIP), som i øjeblikket forhandles, kan blive en »progressiv løftestang til hele verden«, herunder også »den tredje verden«.

Det er klart, at TTIP har globale perspektiver, men den vil næppe presse i en progressiv retning.

Mere reelle udmeldinger om det geopolitiske perspektiv er kommet fra USA’s ambassadør til EU, der har talt for, at TTIP skal ses som en slags »økonomiske NATO«. Og ikke mindst det amerikanske handelskammer (en lobbyorganisationer for multinationale selskaber) har i en rapport på lignende vis slået fast, at »TTIP vil styrke EU’s og USA’s økonomiske akse over for udviklingslandene«.

Hvad ministeren glemmer at fortælle – men som man kan forstå på de fortalere, der taler mere lige ud af posen – er, at aftalen først og fremmest går ud på at konsolidere EU’s og USA’s tilgang til den globale handel.

Det handler slet og ret om at sikre erhvervslivets muligheder for at se stort på arbejdstagerrettigheder, miljøhensyn og forbrugerbeskyttelse i jagten på profit.

En »guld-standard« for erhvervslivet

Den tilgang til handel er bedst eksemplificeret i det måske mest kontroversielle element af frihandelsaftalen: den såkaldte investorbeskyttelse (forkortet ISDS).

ISDS-mekanismen vil bl.a. give udenlandske virksomheder mulighed for at sagsøge nationalstater, hvis parlamenter vedtager love eller regler, som virksomhederne er utilfredse med.

Det transatlantiske erhvervsliv er derfor selvsagt yderst tilfreds med det, som EU-Kommissionen – og den danske minister – lægger for dagen. Erhvervslivet ser ikke mindst muligheder for, at ISDS i TTIP kan bruges til at sætte en »guld-standard« globalt, sådan som bl.a. Dansk Industri udtrykte det i et indlæg i Financial Times i marts 2014.

Formålet er således, at en ISDS-mekanisme svarende til den i den potentielt kommende frihandelsaftale skal sætte en standard, hvor erhvervslivets ret til at plyndre sikres og herefter eksporteres i lignende aftaler verden over.

Selv efter konklusionerne på en høringsproces, der affødte knap 150.000 svar, viste en overvældende folkelig modstand mod den ensidige prioritering af erhvervslivets interesser (97 procent af høringssvarene krævede, at ISDS-mekanismen helt droppes), lægger EU-Kommissionen kun op til små kosmetiske justeringer af mekanismen.

I det lys er det interessant at se, hvad lande rundt omkring i verden har gjort sig af erfaringer, og hvorfor Ministeren og EU-Kommissionen har så travlt med at »sætte standarder«.

For selvom ISDS-diskussionen for mange af os i Europa er ny, har en række udviklingslande i mange år måtte døje med ISDS-mekanismens konsekvenser.

På den baggrund er flere af udviklingslandene begyndt at tage en helt anden og reelt progressiv tilgang ved helt at droppe ISDS-mekanismen.

Umuliggør progressive tiltag

I Sydafrika har man f.eks. været igennem en grundig analyse af fordele og ulemper ved landets 19 investeringsaftaler, der indeholder en ISDS-mekanisme.

Undersøgelsen konkluderede, modsat hvad fortalerne hævder, at er der ikke nogen sammenhæng mellem beskyttelsen af investorer og niveauet af udenlandske investeringer.

Undersøgelsen nåede ligeledes frem til, at den vidtgående beskyttelse af investorer udgjorde et alvorligt problem for muligheden for at regulere i offentlighedens interesse.

Derfor ræsonnerede den sydafrikanske regering, at en ISDS-mekanisme først og fremmest er til gavn for investorerne – ikke økonomien eller befolkningens velvære i øvrigt.

Et konkret eksempel var, da man efter sejren mod apartheidstyret og i et forsøg på at leve op til landets nye forfatning introducerede lovgivning, der på ganske beskeden vis, skulle gøre op med årtiers akkumulation af værdier hos den hvide befolkning. 

Det var for meget for et par italienske investorer, der var involveret i den sydafrikanske minesektor – også under apartheid.

Investorerne lagde derfor sag an mod Sydafrika for brud på nogle af de investeringsaftaler, som var indgået i apartheidtiden.

Sagen endte med et forlig, der undtog investorerne fra lovgivningen, mens den sydafrikanske statskasse måtte betale over 37 millioner kroner i sagsomkostninger.

Med den erfaring er det næppe overraskende, at den sydafrikanske regering nåede frem til sin kritiske konklusion om, at beskyttelsen af investorer stod i skarp kontrast til regeringens mulighed for at forfølge den progressive agenda, som landets forfatning lagde op til.

Lignende erfaringer har man foretaget i andre udviklingslande som f.eks. Ecuador, Bolivia og Indonesien, hvor man ligesom i Sydafrika er begyndt at opsige de erhvervslivsvenlige investeringsaftaler og hermed gøre op med ISDS-mekanismen.

En internationalistisk kamp

Lykkedes det at forhandle TTIP igennem med en ISDS-mekanisme og hermed sætte en global standard, vil man uden tvivl se et øget pres på udviklingslandene for at komme med lignende indrømmelser. Konsekvenserne vil derfor ikke kun ramme befolkninger og miljøet i EU og USA, men også i verdens fattigste lande i det Globale Syd.

TTIP vil gøre vilkårene endnu sværere for de kræfter, der kæmper for at sikre befolkningens sociale og økonomiske rettigheder og kæmper imod en yderligere udplyndring af udviklingslandenes naturressourcer.

Derfor er det afgørende, at alle, der kæmper for at styrke international solidaritet, melder sig ind i kampen mod TTIP.

Mads Barbesgaard er politisk formand og Tobias Clausen er politikmedarbejder i solidaritetsbevægelsen Afrika Kontakt

TTIP-netværket har indkaldt til aktivmøde i København lørdag den 24. januar. Information og tilmelding her.

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce