Til kamp mod den europæiske neoliberalisme

Jeg var længe usikker på, om Enhedslisten skulle stille selvstændigt op til EU-parlamentsvalget eller ej. Primært fordi jeg også ønsker at sikre en venstreorienteret og progressiv EU-modstand og kritik også på længere sigt - og valgte mandater i 2014 er ikke nogen garanti for dette.

Der er især 3 forhold, som jeg mener er vigtige for at anbefale, at Enhedslisten stiller selvstændigt op - i et teknisk valgforbund med Folkebevægelsen - hvor der er en realistisk mulighed for, at man sammen kan få to mandater.

• For det første vil det - i lighed med sidst - blive overordentligt svært i EU-valget i 2014 at få folk fra venstrefløjen til stemmeurnerne, på trods af at Søren Søndergaard klarede sig glimrende i øvrigt og trak både S- og SF-stemmer. Målinger efter valget viste, at mange af Enhedslistens vælgere ikke havde stemt. Dette gælder især de unge vælgere.

En væsentlig årsag til dette er naturligvis, at Enhedslisten desværre ikke har prioriteret EU og kampen mod EU særligt højt.

Denne situation ændrer man ikke med opfordringer til aktivisterne og vælgerne. Her kan en opstilling konkret være med til i højere grad at få medlemmer og vælgere til at identificere sig med Enhedslistens politik på området og dermed også gøre det naturligt for vælgerne at stemme ved valget.

Desuden er det klart, at hvis to repræsentanter - fra Folkebevægelsen og Enhedslisten - får tid i medierne op til valget, slår den progressive EU-modstand langt bedre igennem, end hvis der kun er en.

• Med en politisk situation med et politisk, økonomisk og socialt pres på velfærden og på lønmodtagerne og de socialt udstødte fra centrum-venstre regeringen er det politisk mere nødvendig end nogensinde tidligere at opprioritere den socialistiske og anti-kapitalistiske EU-modstand.  En kampagne med støtte til Folkebevægelsen er ikke tilstrækkeligt. Stillet over for en markant profil hos DF som Morten Messerschmidt, der på mange måder tegner EU-kritikken i den brede offentlighed idag,  skal der meget mere til fra Folkebevægelsen og Enhedslisten. Den socialistiske EU-modstand træder i baggrunden, hvis ikke Enhedslisten stiller op.

• Endelig står vi i en historisk situation: EU’s og regeringernes angreb på velfærden, på arbejdsvilkår og lønninger har mange steder gjort kampen mod disse angreb til en kamp for overlevelse.  Det sydlige Europa er i oprør - den europæiske venstrefløj og bevægelserne mobiliserer sammen mod Trojkaens diktater og EU’s krisepolitik og nedskæringer.

Intet ville være mere naturligt i denne situation, end at Enhedslisten stillede op og brugte valgkampen til at markere sig som en del af denne bevægelse. Ja, Enhedslisten deltager allerede i et europæisk venstrepartisamarbejde - European Left.

Men en plads også til Enhedslisten i GUE/NGL i EU-parlamentet vil give os langt bedre muligheder for at deltage på lige fod med de andre venstrepartier for at bruge GUE/NGL som platform for mobiliseringen af de folkelige kræfter også uden for parlamentet. 

Efter valget i 2014 vil GUE/NGL blive en langt større og stærkere gruppe - her bør Enhedslisten være med. Søren Søndergaard gør et stort arbejde i GUE/NGL. Men Folkebevægelsen er som bred bevægelse observatør i GUE/NGL. Et medlemskab af gruppen vil give langt flere muligheder.

Inger V. Johansen, medlem af  Enhedslistens Europapolitiske Udvalg igennem mange år -  ligeledes mangeårigt medlem af Folkebevægelsen. Samt Enhedslistens repræsentant i European Left’s styrelse (ExBoard)