Annonce

Interview
20. maj 2016 - 16:00

Swaziland: Mlungisi står til 20 års fængsel for at bære politisk T-shirt

To toneangivende politiske aktivister fra Swaziland gæster i disse dage Danmark. De arbejder på at forbedre menneskerettigheder, demokrati og fordeling af ressourcer i det lille kongedømme, hvor politiske partier er ulovlige. Alt imens møder regimet aktivister med tortur, fængslinger og terrorsigtelser - for eksempelvis at gå med en politisk t-shirt.

Demokrati og menneskerettigheder lider en hård skæbne i det lille sydafrikanske land, monarkiet Swaziland.

Landet er kendt for at være det sidste absolutte kongedømme, hvor kongen er enevældig og kan skumme fløden fra landets naturressourcer.

Befolkningen lider til gengæld stor nød: 75 procent lever af subsistenslandbrug og fødevarehjælp fra FN.

Mphandlana Shongwe er medstifter af bevægelsen People's United Democratic Movement (PUDEMO) og går under kælenavnet ’Victim’ på grund af sit livslange politiske engagement, som har betydet adskillige fængslinger og tortur. Han har tidligere sultestrejket og siddet i isolation.

Mlungisi Makhanya er generalsekretær i PUDEMO og forsøger at udfordre Swazilands antiterrorlove, som han var været anklaget for at bryde ved at bære en T-shirt med sin demokratibevægelses navn på.

Begge har været fængslet og begge er fortsat løsladt mod kaution, mens de venter på at deres sager skal for retten.

Modkraft har talt med dem i forbindelse med deres besøg på Enhedslistens årsmøde.

Stram kontrol af befolkningen

Makhanya og Shongwe oplister de umiddelbare problemer i landet:

- Politiske partier er ulovlige, politisk TV også, medierne holdes nede, der er en begrænset mulighed for at organisere sig fagligt, og retssystemet er ikke uafhængigt. Swaziland er således et autokratisk styret land hvor monarken er den absolutte myndighed.

- Parlamentet består af 94 medlemmer i to kamre: 54 af 64 medlemmer i Nationalrådet bliver valgt på et individuelt niveau, de må ikke have et partiprogram eller lignende, og de er udpeget af de forskellige valgkredses høvdinge, som for deres vedkommende er udvalgt direkte af kongen. De resterende ti medlemmer er direkte udpeget af kongen. I Senatet sidder tredive medlemmer, tyve af dem er direkte udpeget af kongen, og de resterende ti er valgt af Nationalrådet. Men ethvert lovforslag, der potentielt kan være grundlæggende forandrende, kan ikke gå igennem disse kamre, da det kræver to tredjedele af medlemmernes godkendelse. Det er helt umuligt! De medlemmer som er kongens direkte eller indirekte udvalgte vil aldrig stemme for noget som helst der vil indskrænke kongens magt. Det ville være det samme som at forvente, at kalkuner stemmer for at bevare julen!

Hvordan ser befolkningen i Swaziland på kongen, og har han en elitær klasse omkring ham, som nyder godt af privilegier?

- 80 procent af jorden i Swaziland administreres af høvdingene. Så enhver, der har brug for græsningsarealer til sit kvæg, jord til dyrkning af afgrøder eller bare bygge et hus, har brug for en godkendelse af høvdingen. Men hvis du er sådan én som mig eller Victim Shongwe, får du aldrig adgang til et stykke land. Så der er en direkte konsekvens for en swazier, der protesterer mod forholdene i landet eller kongens magt. Det samme gælder for uddannelse, hvor du er afhængig af, at en høvding godkender og stempler det nødvendige stipendiumsdokument for at kunne tage en uddannelse. Eller hvis du skal have et pas eller et andet id-kort, der er du også afhængig af at kunne få en høvdings stempel. Det gælder for eksempel også, hvis du vil have et job. Vil man åbne en forretning, skal man betale halvdelen af sin indtægt til kongen, selvom der officielt er en meget lav skat. Der er en meget stram kontrol af befolkningen.

Monarker er udemokratiske parasitter

Hvordan er det overhovedet muligt at kunne ændre på et system, hvor nogle få magtfulde har meget at miste hvis dagens orden ændres?

- Vi arrangerer forskellige kampagner, hvor vi oplyser folk om det helt uholdbare i, at have et samfund, hvor alt er afhængigt af én familie. Og vi minder folk om landets historiske udvikling, hvor hver enkelt husholdning førhen skulle bidrage med en ko til en fælles fond, så indtjeningen herfra kunne gå til at tilbagekøbe jord fra tidligere hvide, britiske, koloniale jordejere. Fonden er nu blevet en privat bank for den kongelige familie.

- Vi fortæller folk, at ’hør her, vi er et meget lille land, med en meget lille befolkning, vi behøver ikke være fattige, vi behøver ikke at skulle leve af hjælp fra World Food Programme’, og forsøger at rette fokus på de reelle problemer i Swaziland. Vi taler ikke om noget abstrakt, vi taler om de daglige udfordringer mennesker møder hver dag i Swaziland: hvorfor de skal stå en halv dag i kø for at modtage nødhjælp, eller hvorfor deres børn ikke kan gå i skole. Vores opgave er at vise sammenhængen mellem deres daglige oplevelser og det autokratiske kongestyre.

- Vi går også ud og siger, at kongen godt kan være der, men han må tillade demokratiske reformer, som et konstitutionelt monarki. Vi siger ikke direkte, at han skal væk, fordi der stadig er mennesker, der mener, at han har nogle ’overnaturlige kræfter’, eller er en slags halvgud. Han tror også selv, at han er en halvgud.

- Men vi kæmper ikke som sådan for at få et konstitutionelt monarki. Monarker er i sig selv parasittiske og udemokratiske. Det skal være op til swazierne selv, hvad de vælger at have, men i et frit og demokratisk land.

- Ja, det vil tage noget tid at skabe forandring, men det kan ske gennem oplysning og det faktum at der er en stor, ung opvoksende generation på vej, som ikke er indstillet på at være ligeså underdanige som deres forældre- og bedsteforældregeneration. Vi er optimistiske. Forandring vil ske gennem en kombination af massemobilisering, oplysning, og international bevågenhed på de uhyrligheder, der forgår i Swaziland. Vi har krav på fundamentale menneskerettigheder, som ikke skal være afhængige af en kongens barmhjertighed.

- Forandringerne skal komme fra swazierne selv. Støtte fra det internationale samfund er vigtigt, men kampen skal ske indefra, så vi ikke igen står med en situation med et system, der bliver pålagt udefra, som det skete i Libyen for eksempel.

Stadig løsladt mod kaution

Både Makhanya og Shongwe er ude af fængsel på kaution. Det er en udbredt praksis i Swaziland: mennesker venter i årevis på at deres sager skal for retten, nogle helt tilbage fra 1980’erne. Det skyldes både, at retssystemet mangler ressourcer, men også at det er en måde at holde befolkningen i skak på: de pågældende lever i en evig frygt for repressalier, hvis de ikke overholder kautionsreglerne. De kan blandt andet gå ud på ikke at måtte tale offentligt eller forlade landet. Shongwe er eksempelvis nødt til at melde sig hos politiet hver sidste fredag i måneden. Det har han skullet siden 2006. Makhanyas T-shirtsag er endnu ikke afgjort.

- Men selvom retssystemet ikke er uafhængigt, bruger vi det også. Vi køber os tid. De ville skynde en kriminalret igennem, men vi mener, at antiterrorlovgivningen er forfatningsstridig og har indgivet en sag for domstolen, som skal afgøres først. Imens kan vi gøre dét, vi gør nu: mobilisere det internationale samfund, og fortælle, at bare det at iklæde sig en T-shirt kan give en dom på 20 års fængsel. Vi gør det vel vidende, at frihed ikke kommer gratis nogen steder.

- Udover stigmatiseringen og generne en kaution pålægger én, er der spørgsmålet om penge. Hvis man lægger alle de penge sammen folk har betalt i kaution er det tæt på en million rand. For at få sine kautionspenge tilbage må man gemme kvitteringen, men realiteten med papirkvitteringer er, at de med tiden bliver ulæselige af slitage. Og mister man kvitteringen, får man aldrig pengene tilbage. Det er statstyveri.

Læs indlægget »Parlamentarisk strategi er en succes i Swaziland«

Læs indlægget »Ingen nemme sejre i Swaziland«

Læs Modkraft-artiklen »Danske demokratiforkæmpere arresteret i Swaziland«

Læs Modkraft-artiklen »Pind vil ikke åbent fordømme vold mod danskere i Swaziland«

Læs mere om Mphandlana ’Victim’ Shongwe (Pambazuka News, engelsk)

Læs mere om Mlungisi Makhanya hos Afrika Kontakt her (engelsk)

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce