SU-reform skubber fattige studerende ud

Else-Marie Stilling er direktør for de 55 medarbejdere i Studenterrådgivningen, som arbejder med at rådgive studerende på videregående uddannelser om alt fra eksamensangst og gruppearbejde til ensomhed og depression.

Hun frygter, at regeringens planer om at ændre SU-reglerne vil betyde, at mange unge afholdes fra at begynde på en videregående uddannelse.

– Jeg er bange for, at vi taber nogle ved at indføre en lavere SU til studerende, der starter sent. Selvom du er ganske ung, kan du jo godt komme ud for skilsmisse, dødsfald eller alvorlig sygdom. Folk der ryger ind i sådanne kriser tidligt i deres liv, er ofte ikke så tilbøjelige til at starte på en videregående uddannelse.

– Hvis de så oven i købet skal starte på dårligere vilkår, er jeg bange for at mange helt ved lade være med at læse. Og det gælder især dem, som kommer fra økonomisk dårligt stillede familier, siger hun.

Flere igennem på kortere tid

Regerings velfærdsudspil »Fremtidens velstand og velfærd« rummer en lang række forslag til ændringer af SU-systemet. Formålet med reformerne er, at få studerende til at starte tidligere på studiet og komme igennem på kortere tid.

Mest omtalt er forslaget om, at sænke SU’en med 1.000 kroner om måneden for studerende, der venter mere end to år, fra de afslutter deres ungdomsuddannelse, til de starter på en videregående uddannelse. Et andet forslag går på, at SU’en til samtlige studerende nedsættes med 1.000 kroner om måneden, som så udbetales i portioner af 6.000 kroner hvert halve år, men kun hvis den studerende består sine eksaminer.

Derudover ønsker regeringen at afskaffe det ekstra SU-år, bedre kendt som »fjumreåret«, som giver de studerende SU et år længere, end deres studie er normeret til.

Øget eksamensangst

Else-Marie Stilling er også utryg ved idéen om, at en del af SU’en først skal udbetales, når den studerende har bestået sine eksaminer.

– Mange af de studerende, der kommer i vores rådgivning, lider af eksamensangst, hvilket giver dem meget store problemer. Årsagen er sjældent, at de er dumme, men oftest at de er for ambitiøse.

– Hvis de studerende har udsigt til ikke bare at dumpe, men også blive straffet økonomisk, risikerer man, at mange elever vil blive så angste for at gå til eksamen, at de simpelt hen vil give op på forhånd og droppe ud af studiet.

Social slagside

Else-Marie Stilling frygter i det hele taget konsekvenserne af at stramme de studerendes økonomi.

– De problemer de studerende kommer til os for at få løst, er enten studierelaterede problemer eller sociale problemer eller som ofte en kombination af begge dele. Men det er meget sjældent, der kommer studerende med økonomiske problemer. Sådan har det i hvert fald været i de 11 år, jeg har været direktør. Men jeg er bange for, at vi nu også vil opleve studerende, der kommer med økonomiske problemer oven i de to andre typer problemer.

– De sidste mange år har den sociale slagside ikke været så voldsom i det danske uddannelsessystem på grund af SU-systemet. Men jeg er bange for den vil slå stærkt igennem nu, så det mest er de økonomisk bedst stillede, som kommer i gennem.

Godt med specialefrist

Et af regeringens forslag er, at studerende skal have en fastsat tidsfrist på specialeaflevering. Hvis tidsfristen overskrides, skal det tælle som et eksamensforsøg.

– Det synes jeg, er en god idé. Studerende bruger alt for lang tid på deres specialer, og på mange uddannelsessteder har der nærmest været en holdning om, at de studerende ikke var seriøse, hvis de skrev specialet inden for den afsatte tid. Vi skal huske, at det ikke er ph.d. afhandlinger, der skal skrives, siger Else-Marie Stilling.

– Jeg kan dog være nervøs for specialeskriverne, fordi regeringen samtidigt strammer deres økonomiske kår ved at fjerne det ekstra års SU. I dag må de fleste studerende arbejde samtidigt med, at de skriver speciale. Det er uhensigtsmæssigt. Det bedste ville være, hvis der kunne skabes økonomiske rammer for, at den studerende ikke behøvede at arbejde i de første år af studiet og ved specialeskrivningen, hvor der typisk er stort frafald.

Af Nicolai Bentsen

Se også tidligere artikel på Modkraft:

»Velfærdsreform: stress, nedslidning og øget ulighed«