Annonce

20. april 2006 - 13:46

Socialdemokrater mod VM-prostitution

Mellem 40.000 og 100.000 prostituerede forventes at komme til Tyskland i forbindelse med fodbold-VM til sommer, og en meget stor del af dem vil formentlig være ofre for kvindehandel.

Det vil de danske socialdemokrater sætte fokus på med en landsdækkende uddelingsaktion i maj, skriver fagbladet 3F.

– Der er varslet et kæmpe rykind af kvinder, som man har bygget særlige prostitutionsbyer til. Det er en så alvorlig ting, at vi gerne vil sige fra over for det, siger ligestillingsordfører for Socialdemokraterne, Kirsten Brosbøl til 3f.dk.

Kunderne har et ansvar

Socialdemokraternes aktion er ikke mindst rettet mod de mange danske fodboldfans, der rejser til VM. Ligestillingsordføreren mener, at dem, der rejser til Tyskland som potentielle kunder, har et ansvar for at sige fra over for det:

– Inden det hele går løs, vil vi gerne gøre opmærksomme på, at hvis man rejser derned og benytter sig af nogle af bordelbyerne, så er man med til at bidrage til kvindehandel, siger Kirsten Brosbøl.

Socialdemokraterne går på gaden i alle landets større byer den 6. maj med en underskriftsindsamling og uddeling af postkort og foldere i.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs mere hos 3F

Se også kampagnesiden Stopkvindehandel.nu

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce