SF'ere: Sådan kommer vi videre

Dårlige meningsmålinger, masseudmeldelser og utilfredshed med partiledelse og regering i SF's bagland. Socialistisk Folkeparti synes ude i sin største krise, siden partiet blev sprængt under det røde kabinet tilbage i 1967.

Selv om krisen synes galopperende og råber på strategisk nytænkning, mener fire SF'ere, som Modkraft har talt med i ugen efter regeringens skatteforlig med Venstre og Konservative, ikke, at regeringssamarbejdet med Socialdemokraterne og Radikale Venstre skal droppes.

De er til gengæld ikke enige i, hvordan SF og regeringen kommer ud af krisen.

Læs artiklen »Skatteaftale koster SF medlemmer« hos Modkraft.

Fire bud

Poul Overlund-Sørensen, der er en skarp kritiker af skatteforliget, peger på et fast samarbejde med Enhedslisten som en nødvendighed, mens Anne-Mette Wehmüller ønsker brede, langtidsholdbare forlig uden om den yderste venstrefløj i Folketinget.

Karsten Hønge fra SF's Faglige Landsudvalg vil have SF og regeringen til at fokusere på nutidige hverdagsproblemer i stedet for teoretiske fremtidsscenarier, mens Dorte Skovgård Petersen fra SF Københavns bestyrelse tror, en realistisk forventningsafstemning mellem SF og Enhedslisten er nødvendig, hvis partierne skal kunne samarbejde.

Regeringen skal samarbejde med Enhedslisten

Poul Overlund-Sørensen, medlem af SF's Landsledelse, markerede sig som en af de meget skarpe kritikere af skatteforliget op til et landsledelsesmøde i SF søndag den 24. juni. Landsledelsen og Poul Overlund-Sørensen endte med at tage skatteforliget til efterretning, uden større begejstring.

Det er for Poul Overlund-Sørensen til gengæld vigtigt, at regeringen fremover samarbejder langt mere konsekvent og målrettet med sit parlamentariske grundlag i Enhedslisten.

– På den ene side er det nødvendigt, at hele regeringen erkender, at den har et fælles problem: Nemlig at såkaldt brede forlig, dvs. med de borgerlige, vil betyde massiv tilbagegang i vælgeropbakning. Det vil ikke kun betyde, at mange vælgere vil søge mod Enhedslisten, men også til de borgerlige - hvor man kan få den rene vare. Det har de menige socialdemokrater indset, men ikke ledelsen, siger Poul Overlund-Sørensen til Modkraft.

– Men Enhedslisten er på den anden side også nødt til at erkende, at der er kræfter i regeringen, der ønsker at modarbejde forlig med venstrefløjen. Derfor må Enhedslisten fremover sørge for at lukke aftaler, når hovedsynspunkterne i en aftale er bragt på plads. Det nytter ikke at lade aftaler afhænge af små detaljer, som kan bruges til at afvise partiet.

Du fokuserer her på regeringen og Enhedslisten, men hvad skal SF gøre?

– SF's overlevelse og succes er afhængig af, hvordan regeringen som helhed klarer sig. Vi har ikke interesse i andet end regeringens succes. Men vi kan selvfølgelig godt blive bedre til at kommunikere. Efter landsledelsesmødet synes jeg eksempelvis, at det var godt, at det blev markeret, at skatteforliget indeholdt elementer, der ikke var SF-politik. Det, mener jeg, er en mere åben kommunikation, siger Poul Overlund-Sørensen.

Hvis regeringen ikke erkender, at højresamarbejdet er et problem, skal SF så forlade regeringen?

– Nej, det ser jeg ingen kvaliteter i. For det vil være at afsværge sin politiske indflydelse.

Den næste politiske hurdle bliver finansloven - hvilke krav ser du som uundgåelige, hvis det ikke skal ende i fiasko for SF og regeringen?

– Det er afgørende, at der bliver lavet forlig med Enhedslisten, som sikrer regeringens parlamentariske grundlag. Men jeg har ingen eksplicitte krav, der skal opfyldes. Vi er lige nu i  en proces, hvor der dukker input til finansloven op - sikring af den danske flexicuritymodel må komme i centrum, når der er næsten 10.000 kroner i forskel i disponibel indkomst mellem at være i arbejde og på dagpenge - samtidig med at dagpengeperioden er blevet halveret og optjeningskravet fordoblet.

Brud på blokpolitikken er en succes

Anne-Mette Wehmüller, tidligere byrådsmedlem på Frederiksberg og nu menigt medlem i Brønshøj, argumenterer derimod for brede forlig.

– Selv om SF er klemt, er det meget væsentligt, at der er ved at blive gjort op med den blå blokpolitik - uden at der etableres en rød. Det er måske det væsentligste resultat ved skatteforliget, at det ikke blev vedtaget med Enhedslisten. Det sikrer dels, at en reformpolitik kan strække sig langt ud i fremtiden, og dels at man ikke presser midtervælgerne og styrker oppositionen i myter om rød stue.

Men den bredde ser ikke ud til at belønnes vælgermæssigt?

– Nej, ikke lige nu. Men politik er jo nogen gange et langt sejt træk. Lige nu er det et problem, at regeringens  politik vurderes ud fra to forskellige planer - situationen før og efter valget. Der mangler er en realisme i vurderingen af den politiske situation, som SF og regeringen står i.

Betyder den realisme en gentænkning af SF's strategi?

– Ja. SF skal være langt bedre til at give nogle konkrete bud på hvilket velfærdssamfund, vi tænker os i fremtiden. Når folk i dag har svært ved at se regeringens røde profil, må SF være bedre til at give sine egne bud og ikke lade Radikale Venstre bestemme. Det er eksempelvis nødvendigt at komme med egne forslag til, hvordan man kan indrette et socialt og rummeligt arbejdsmarked, siger Anne-Mette Wehmüller.

SF og vælgere på  samme planet?

Arbejdsmarkedspolitikken er omdrejningspunkt for Karsten Hønges diagnose af SF's problemer. Det er ikke så underligt, for han er formand for SF's Faglige Udvalg og tidligere arbejdsmarkedspolitisk ordfører for partiet i Folketinget.

– SF må finde ud af, om det bor på samme planet som befolkningen. Hvis partiet ikke kan finde løsninger på de problemer, som almindelige mennesker oplever, kan man heller ikke forvente opbakning. Derfor har det været helt forkert, at regeringen og SF har været så fokuseret på udbud af arbejdskraft i 2020, når problemet lige nu er arbejdsløshed, siger Karsten Hønge til Modkraft.

– Man skal i stedet tage fat i og finde løsninger på de problemer, der er opstået efter forringelserne i efterløn, dagpengevilkår og så videre. Det største problem lige nu er, at mange arbejdsløse har svært ved at leve op til de nye dagpengeregler. Det bekymrer folk, og det skal der findes en løsning på.

– Hvis fremtidens problemer skal adresseres, kræver det som minimum, at der skaffes forståelse for problemerne i befolkningen. Ellers ender det helt galt, siger Karsten Hønge.

Et det et regeringsproblem eller et SF-problem?

– Det er et fælles problem - og man ser det også andre steder, ikke mindst hos fagbevægelsen, hvor lederne også var helt ude af trit med medlemmerne, da de var villige til at sælge helligdage. Jeg retter min kritik mod SF, fordi jeg er SF'er. Partiet må simpelthen blive bedre til at positionere sig inden for regeringen og undlade at agere fange af Radikale Venstre.

Er det ikke et problem, der er indbygget i selve regeringskonstruktionen?

– Nej. Det er klart, at det er en besværlig situation at være i en regering med et parlamentarisk grundlag, der strækker sig fra de radikale til Enhedslisten. Men det skal kunne lade sig gøre. Og vi har en enestående chance for at bevise det. For alternativet er værre.

Den næste store udfordring er finanslovforhandlingerne, hvilke problemstillinger skal den løse efter din mening?

– Den skal først og fremmest skaffe markante forbedringer til dagpengemodtagere, og så skal der ske en massiv satsning på uddannelsesmulighederne for faglærte og ufaglærte arbejdere.

Sammenstød mellem flere strategier

Dorte Skovgård Petersen, folketingskandidat og medlem af bestyrelsen for SF København, mener at SF's nuværende krise først og fremmest skyldes samarbejdsproblemerne med Enhedslisten - og sammenstødet mellem to politiske strategier.

– SF er som parti ikke i mere krise lige nu, end vi har været siden regeringsdannelsen. Det er kompliceret at være et regeringsparti. Samarbejdsproblemerne mellem Enhedslisten og SF skyldes jo, at Enhedslisten ikke vil være i regering. Det giver nødvendigvis sammenstød - for man kan ikke være regeringsparti uden beskidte hænder.

Men det er vel også det, der nu giver en vælgermæssig krise?

– Ja, lige nu elsker alle at hade SF, blandt andet for at være med til at hæve topskattegrænsen. Man glemmer til gengæld, at Enhedslisten var parat til det samme. Problemet er, at SF ikke har nok muskler i regeringen og ikke åbenlyst kan agitere for sine strategiske interesser.  Folk, der stemmer med hjertet, vælger lige nu Enhedslisten, men svækker samtidigt venstrefløjen inden for regeringen. Hvis SF havde haft et bedre folketingsvalg i efteråret, ville Enhedslisten have haft større indflydelse - selv med en mindre folketingsgruppe, siger Dorte Skovgård Petersen.

–  Der er brug for, at SF og Enhedslisten får talt ud om de strategiske modsætninger - og får kridtet de reelle muligheder for resultater op. Det kan måske ikke ske offentligt, men der er behov for, at forventningerne mellem de to partiet bliver afstemt.