Røde og sorte faner, revolutionære sange og en masse taler
fra bl.a. det italienske kommunistparti Rifondazione Comunista, det østrigske studenterforbund ÖH og
diverse venstrefløjsrepræsentanter og økologiske initiativer prægede
stemningen på protestmanifestationen, som ifølge arrangørerne samlede omkring
2.000 deltagere på banegårdspladsen i Salzburg.
Efter stærkt pres tillod
Salzburgs politidirektør, Karl Schweiger, denne manifestation, som fandt sted
langt væk fra de økonomiske og politiske magthaveres konferencecentrum.
Indskrænkning af bevægelsesfriheden
Forud for denne manifestation havde bayrisk politi
forhindret omkring 40 aktivister fra forskellige steder i det sydlige Tyskland
i at rejse ind i Østrig.
Flere aktivister fra den bayriske hovedstad München
havde i dagene før topmødet modtaget en skrivelse fra politiet, hvori de under
trusler om bøder forbydes at forlade byen i de dage, hvor topmødet finder sted.
Udstedelsen af dette forbud er juridisk baseret på en lov, som har til formål
at opnå kontrol med personer, der er kendt som hærgende fodbold-hooligans.
Ifølge den bayriske politidirektion blev to aktivister
anholdt ved grænsen, da der angiveligt blev fundet jernstænger, benbeskyttere og en benzindunk i deres bil.
Mindre aktioner og små sammenstød med et kollossalt
politiopbud
Ifølge aviser som henholdsvis det konservative Salzburger Nachrichten og det progressive TAZ har mellem 4000 og 7000 politifolk indtaget Salzburg og omdannet byen til en miniudgave af en politistat.
Kvarteret omkring topmødet er helt afspærret. Enhver ”mistænkelig klædt”
person, der færdes i byen bliver i disse dage kontrolleret og checket i
politicomputeren. Til stor irritation for mange af byens beboere.
Erhvervsdrivende klager over store økonomiske tab. Ethvert tilløb til
aktiviteter bliver øjeblikkeligt forsøgt omringet af politistyrker.
Omkring 700 aktivister ville ikke finde sig i denne
knægtelse af ytringsfriheden. Derfor forlod de manifestationen
foran banegårdspladsen og gik i hurtigt tempo i retning mod
kongrescentret.
”No nation – no border!“,
”Bryd bankernes og koncernernes magt“ og
”Angrib og demaskér neoliberalismen!” var hovedparolerne.
Demonstrationen blev standset og omringet af store politistyrker, da den nåede
frem til det afspærrede kvartér.
I denne forbindelse kom det til nogle mindre
sammenstød. Demonstranterne blev omringet af politi og efter en del forhandlinger måtte demonstranterne i grupper
forlade de politikæder, som havde omringet demonstrationen.
En del af
demonstranterne måtte legitimere sig.
” No nation
– no border ! ”
Allerede i lørdags gennemførtes nogle protestaktiviteter
mod topmødet: Omkring 50 aktivister blokerede en hovedtrafikvej i Salzburg, andre aktivister
besatte en fast-food restaurant, og en teatergruppe med en stor
transparent (”no nation – no border!”), bar under pressens opmærksomhed en
stor sortmalet kiste rundt i gaderne, mens de ironiserende bebudede, at ”her
kommer den sorte blok”.
I løbet af mandag og mandag aften er der bebudet flere
demonstrationer.
Af folk fra
autonomi-kollektivet
Læs mere i:
Nachrichten
Wien
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96