Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
10. marts 2015 - 10:28

Regeringens hokuspokus-økonomi gør ingen sommer

Regeringen roser sin politik for at have øget antallet af beskæftigede med 40.000 personer, men det er en sandhed med modifikationer: Regeringens politik er ikke rettet mod akut krisebekæmpelse, og tallene dækker samtidig over et øget antal skyggeledige.

Der er opsving på vej i den danske økonomi, kan man læse ud af de seneste tal for nationalregnskabet. Og regeringen har ikke været sene til at tage æren for det, og tillægger det de mange reformer, der er blevet gennemført.

Tallene skjuler dog en fortsat høj skyggeledighed, en reformpolitik, der virker modsat, og at opsvinget først og fremmest må tilskrives udefrakommende forhold som kvantitative lempelser fra Den Europæiske Centralbank og lave oliepriser.

Eneste sikre vej til en vedvarende højere beskæftigelse er en bæredygtig investeringspolitik og et brud med EU’s sparepolitik.

40.000 flere i beskæftigelse

Da Helle Thorning-Schmidt regeringen kom til magten i 2011, blev det fastslået i regeringsgrundlaget, at den nye regering ville fortsætte den tidligere VK-regerings økonomiske politik i »bredeste forstand«.  

Hele den nuværende regerings troværdighed hviler på at sikre vækst og beskæftigelse i Danmark. Med andre ord at få gang i den danske økonomi. Og grundlaget for det var altså den forrige regerings økonomiske politik og i forlængelse af det at gå »reform-amok«.

Indtil nu har der ikke været tegn på vækst i økonomien, men nu peger nye tal i en anden retning.

De seneste tal for nationalregnskabet fra Danmarks Statistik (4.kvartal) og den økonomiske redegørelse fra regeringen (december 2014) viser, at der er fremgang i dansk økonomi, både når det gælder beskæftigelse og vækst.

Og beskæftigelsen er da også den højeste i fem år med et antal af beskæftigede, der er vokset med 40.000 personer siden 2013. Samtidig ses en stigning på 0,4 procent i BNP.

Men kan man stole på tallene, og kan de tilskrives regeringens reform-amok?

Hvad med de skyggeledige?

Et nærmere kig på tallene viser en række forskellige nuancer.

Hvis man kigger på ledigheden, er der lidt forskellige tal alt efter, hvordan man regner.

Lige nu er bruttoledigheden på 4,9 procent, hvilket svarer til 130.200 fuldtidsledige i januar 2015. Bruttoledighed dækker over modtagere af dagpenge, arbejdsmarkedsparate modtagere af kontanthjælp og arbejdsmarkedsparate aktiverede.

Problemet med tallene er, at de skjuler et stort antal skyggeledige, der som følge af dagpengereformen, forsvinder ud af statistikkerne.

Skyggeledige er altså personer, der er arbejdsløse, men ikke modtager understøttelse samt andre typer overførselsmodtagere, som er aktivt jobsøgende, men som ikke tæller med i bruttoledigheden.

Antallet af skyggeledige var i 3. kvartal 2014 ca. 56.000 personer (sæsonkorrigeret). Skyggeledige opgøres gennem Arbejdskraftundersøgelsen (AKU).

Korrigeret for sæsonudsving var der i januar 181.000 AKU-ledige, hvilket svarer til 6,2 procent af arbejdsstyrken.

Beskæftigelsen er godt 80.000 personer lavere end den vil være i en normal konjunktur situation. Man skal tilbage til midten af 1990’erne, før tallene var tilsvarende dårlige.

Det kan dog ikke benægtes, at både antallet af bruttoledige og skyggeledige er faldende.

Regeringen har været hurtigt ude for at tage æren for opsvinget. Ifølge økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard er der ingen tvivl om, at regeringens reformer er forklaringen på fremgangen. 

I Økonomisk Redegørelse fra december 2014 lyder det:

 »Gennem omfattende reformer har vi sørget for, at Danmark er godt rustet til at hægte sig på den internationale fremgang, når det tager fart. Virksomhedernes konkurrenceevne er blevet styrket afgørende. Danske familiers privatøkonomi er blevet sundere. Boligmarkedet er i bedring. Regeringen har arbejdet hårdt for at styre Danmark fri af krisen… Det kræver fortsat ansvarlig økonomisk politik i at holde kursen, og vi kan glæde os over, at reformerne virker. De baner vejen for endnu flere i job og giver samtidig plads til at styrke velfærden«. 

Det er mildt sagt en skønmaling af regeringens politik, der dækker over, at reformerne måske i realiteten har modvirket et opsving i økonomien.

Neoliberale tryllerier

For at påstå, at reformerne skulle gavne beskæftigelsen, er ganske enkelte noget vås, og Morten Østergaard ved bedre end det.

Reformer af dagpenge, kontanthjælp, førtidspension mv. handler lige så meget om tilpasning til en ændret demografi i befolkningen på den lange bane, mere end om akut krisehåndtering.

Reformerne er udtryk for en udbudsøkonomisk tankegang, der arbejder med strukturpolitiske forandringer i et langsigtet perspektiv. Det kunne man måske mere passende kalde en neoliberal politik.

Når regeringen derfor i sit grundlag skriver, at den vil videreføre VK-regeringens økonomiske politik i «bredeste forstand,« handler det om et øget arbejdsudbud. Ordet arbejdsudbud er per definition misvisende og skaber en illusion i befolkningen om, hvad regeringen rent faktisk foretager sig.

En undersøgelse fra tænketanken CEVEA viser, at 73 procent af befolkningen tror, at øget arbejdsudbud betyder, at det er udbuddet af job, der øges.

Sådan er det desværre bare ikke.

Arbejdsudbuddet er det samlede antal timer, som personerne i en befolkning ønsker at arbejde ved en given realløn. Det er altså udbuddet af arbejdskraft, ikke udbuddet af jobs.

De økonomiske incitamentsstrukturer skal indrettes, så flere vil arbejde mere og kræve mindre i løn.

Hvis de, der har arbejde, er mere bange for at miste det, vil de holde igen med lønkrav. Og hvis forskellen mellem løn og offentlig forsørgelse er større, så vil flere ønske at arbejde. Og så forbedres konkurrenceevnen, og beskæftigelsen vil stige.

Det kan man eksempelvis opnå gennem lavere ydelser, kortere dagpengeperiode m.v., ved at gøre det mere utrygt at være ledig.

Man kan også vælge at øge arbejdsstyrken ved at forringe efterlønnen og hæve efterløns- og pensionsalderen, eller ved at åbne mere for arbejdskraft fra udlandet.

Teorien er, at et øget arbejdsudbud automatisk skaber øget beskæftigelse. Det er imidlertid en hokus-pokus antagelse, der ikke har meget med virkeligheden at gøre.

Reformer skaber langtidsledige og utryghed

Finansministeriets regnemodeller forudsagde eksempelvis, at dagpengeforringelserne blot ville ramme 2-4.000 personer om året, men tallet har allerede rundet 50.000 mennesker. De mennesker er altså ikke kommet i beskæftigelse, men blot røget tættere mod afgrunden.

Dertil kommer, at langtidsledige forbliver langtidsledige. Nyansættelser går til mennesker, der lige er blevet arbejdsløse. Tal fra 2013 viser eksempelvis, at kun 4,5 procent af nyansættelser går til langtidsledige.

Desuden gør de mange reformer befolkningen utrygge, fordi den ikke ved, hvad fremtiden bringer. Når folk er utrygge, tør de ikke bruge penge, og det betyder de holder igen på alle større udgifter som eksempelvis investering i bolig eller andet.

Det betyder, at regeringens reformer faktisk bliver en hæmsko for vækst. Det er en absurditet alt den stund, at dansk økonomi faktisk er overordentlig sund og kører med store betalingsbalanceoverskud, hvor tallet i 2014 var 119,7 mia. kr.

Rid med på bølgen fra udlandet – spark gang i økonomien

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skal forklaringen på det aktuelle opsving findes i lave oliepriser, følgevirkningerne af Den Europæiske Central Banks kvantitative lempelser og en stigende realløn som følge af de seneste overenskomstaftaler.

Dertil kommer nogle generelle opsving fra udlandet. Med andre ord er der tale om udefrakommende faktorer som årsag til fremgangen.

Det bliver ikke i denne regeringsperiode, at der bliver taget et opgør med den altdominerende neoliberale økonomiske politik. Der kunne ellers være behov for det.

Det vil være befriende med en politisk regering, der tog ansvaret på sig og fokuserede på jobskabelse gennem grøn omstilling, flere hænder i velfærden, arbejdsdeling og inklusion på arbejdsmarkedet.

Indtil nu har man stort set gjort alt det modsatte.

Men mindre kan også gøre det for nu. Regeringen kunne eksempelvis forsøge at sparke grundigt gang i økonomien. Men det kræver en helt anden dagsorden end reform-amok, VK-regeringens økonomiske politik i »bredeste forstand« og EU’s stramme budgetregler, som vi frivilligt har tilsluttet os gennem Finanspagten.

Det kommer nok ikke til at ske, men man kunne da fristes til at citere den socialdemokratiske nestor Mogens Lykketoft:

»Det er teoretisk rigtigt, at øget arbejdsudbud i det lange løb skaber sin egen efterspørgsel. Men risikoen er, som Keynes sagde: I det lange løb er vi alle døde«.

Hvis regeringen har intentionen om at overleve, så vil det nok være fornuftigt at lytte lidt mere til både Lykketoft og Keynes.

For ellers kan regeringen være død allerede på den korte bane.

Michael Hunnicke Jensen er økonomisk rådgiver hos Enhedslisten

Kilder:
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Gruppen af skyggeledige er faldet

Danmarks Statistik: Stort set uændret ledighed

Danmarks statistik: Fortsat økonomisk fremgang

Sand Kirk, V: Idéen bag dagpengereformen 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce