Annonce

21. august 2001 - 17:35

Racistisk vold lever i Sydafrika

De seks hvide betjente havde taget deres hunde ud på en træningsøvelse. Men det der skulle trænes på, var tre sorte mænd, der mentes at være illegale indvandrere.

Selvom de tre mænd inderligt bad om nåde, pudsede betjentene gentagne gange deres hunde på dem, og de blev skambidt på ben, arme og i ansigterne, samtidig med at betjentene grinende slog og sparkede dem.

Det brutale overfald blev videofilmet og uheldigvis for de seks dukkede filmen op sidste år. Offentliggørelsen af den udløste ophidsede demonstrationer med paroler som »One Settler – One Bullet«.

Betjentene blev alle suspenderet fra tjeneste og fængslet, men løsladt mod kaution. For nyligt startede sagen imod dem så i Pretoria, men straks udsat til november.

Slæbt til døde

Også en anden opsigtsvækkende retssag om hvid racistisk vold er netop startet. Her er den 45-årige ejer af et entreprenørfirma, Pieter Odendaal, sigtet for det bestialske mord på Mosoko »John« Rampuru.

Rampuru blev den 25. august 2000 spændt fast med en wire til Pieter Odendaals bil, og slæbt til døde gennem gaderne i Sasolburg.

Pieter Odendaal selv hævder, at han ikke kan huske noget af, hvad der skete. Han har forklaret, at han havde haft et skænderi med sin kone, havdfe derfeter taget adskillige beroligende piller og kørt til sin arbejdsplads, og på vejen købt en flaske brændevin.

Mosoko Rampuru ankom til hans kontor senere på aftenen, og Odendaal tilbød ham en drink. Herefter har han så mistet hukommelsen, og han »vågnede« først, da han hørte stemmer, og var omringet af betjente.

Men tre studenter, der havde været til fest, overværede mordet, der efterlod et flere kilometer langt kød- og blodspor.

Ligesom de seks betjente blev Odendaal løsladt mod kaution, og flyttede senere med sin familie til Durban.

Af Martin Lindblom/Monsun Nyheder

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce