Pibekoncert er ikke udemokratisk

Et Facebook-event, som opfordrer til at overdøve statsminister Helle Thorning-Schmidts tale den 1. maj i fælledparken, har skabt stor debat på venstrefløjen.

Den fredelige happening bliver af nogle folk på venstrefløjen kaldt for udemokratisk, et angreb på ytringsfriheden, og senest har Christian Juhl (MF Enhedslisten) offentligt opfordret til at droppe den farlige larme-metode, som mest af alt minder ham om højrefløjens stormtropper.

Har Christian Juhl og de andre mistet deres virkelighedssans?

Har de såkaldte »demokratiske metoder« knust den mindste form for arbejderkamp, der måtte være tilbage på venstrefløjen?

1. maj er arbejdernes internationale kampdag. At en socialdemokratisk statsminister, som har stået i spidsen for en mildt sagt løgnagtig og arbejderfjendsk regering, tillader sig selv at stille sig op på talerstolen den 1. maj og tale i floromvundne gloser endnu engang, er mangel på respekt for denne dag.

For hvem er det egentlig, som er de udemokratiske i her? Politikerne bryder åbenlyst løfte efter løfte og tager beslutninger, som de vil hen over hovedet på befolkningen. Den demokratiske proces i samfundet er så langt væk fra den almene befolkning, at vi er nødt til at handle.

At se ytringsfriheden som magthavernes ret til at ytre sig ubesværet i alle situationer er et borgerligt syn på ytringsfriheden.

Samfundet er bygget op på en fuldstændig ulige magtrelation, og det er netop ytringsfrihedens job at beskytte de svagt stillede i denne relation.

Det er ikke Helle Thorning-Schmidt, som hverken før, under eller efter 1. maj får problemer med at promovere sig i diverse medier i bedste sendetid. Det er derimod de mennesker, som hver dag mister deres livsgrundlag eller på anden vis bliver ramt af den politik, hun fører.

Man burde nærmere se denne begivenhed som en generobring af ytringsfriheden til dem som ikke har en stemme i den offentlige debat og dagligt bliver overhørt.

Sidste år skabte en gruppe venstreorienteredes buh’en og piften både glæde og harme på venstrefløjen. Og det ser ud til, at venstrefløjen igen står splittet omkring dette.

Sidste år var Johanne Schmidt-Nielsen hurtig ude og tage afstand fra buh-råbene imod SF’ere og socialdemokrater på Fælledparkens talerstol. Christian Juhl og Finn Sørensen (begge MF Enhedslisten) hopper også med på samme vogn.

Det er ikke kun ærgerligt, men også beklageligt, at venstrefløjspolitikere hopper med på de borgerliges præmisser.

For hvad er det egentlig for nogle »demokratiske metoder« som bl.a. Christian Juhl og andre henviser til? Skal arbejderne købe en bod for enden af Fælledparken, hvor man kan komme forbi og diskutere utilfredshederne, imens beslutningstagerne står på den store scene med rettet ryg og forsvarer deres arbejderfjendske politik?

Opfordrende til de såkaldte »demokratiske metoder« må indse, at der ikke er nogle meningsfuld demokratisk debat i samfundet. Befolkningen skal åbenbart blot finde sig i at blive trampet på og overhørt. Man har såmænd forsøgt at protestere i store befolkningstal mange gange, f. eks imod SU-reformen, lærerlockouten, salget af DONG, osv., men lige lidt nytter det.

De folk, som forsvarer statsministerens ret til at ytre sig fra talerstolen på denne dag, burde gøre op, om hvorvidt Socialdemokratiet overhovedet er en del af fællesskabet på arbejdernes internationale kampdag eller ej.

For ganske vist stemmer mange arbejdere også på Dansk Folkeparti, men skal vi derfor kategorisere dem som et »arbejderparti« af denne grund?

Selvfølgelig ikke!

Socialdemokratiet har for længe, længe siden, mistet sin værdighed som et arbejderparti. Partiet har i årevis ført arbejderfjendsk og ny-liberalistisk politik, og dets tilstedeværelse på talerstolen 1. maj i Fælledparken er ikke kun en misforståelse af arbejdernes internationale kampdag som begivenhed, men også en decideret mangel på respekt for dagen, som skal mødes med utilfredshed, protest og larm!

Emil Vatani er studerende på Københavns Universitet og medlem af Enhedslisten.