Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Mindeord
20. juni 2014 - 12:18

Peter Fuglsang 1948 – 2014

Peter Fuglsang, der har været kulturelt og politisk aktiv siden slut-60'erne, er efter kort tids sygdom død torsdag den 12. juni.

Peter Fuglsang er ikke mere iblandt os. En ildsjæl er borte. Som få kunne han brænde for de ting han stod for og med stort engagement, humor og indlevelse kunne han forvandle enhver situation til noget stort.

Han har været aktiv i Folkebevægelsen mod EF (som det hed dengang), formand for den progressive seer- og lytterorganisation Kig og Lyt, bestyrelsesmedlem i FSB (Foreningen Socialt Boligbyggeri) samt verdensmusikspillestedet

Etnorama. Han var en ivrig fotograf og lavede adskillige billedserier, bl.a. fra koncerter. Billeder, der var absolut unikke.

Han var sine venners ven - personligt har han reddet mig flere gange – bl.a. fra politiets knipler. Redninger, jeg for evigt vil være ham taknemmelig for.

Peter var et varmt, givende og humoristisk menneske. Han levede på alle måder livet fuldt ud, og han efterladet sig et stort tomrum.

Jeg har haft den store ære at kende ham i mere end 40 år.

Han vil blive savnet.

Peter Fuglsang bisættes i Sundby Krematoriums kapel, Kastrupvej 51, Amager, lørdag den 21. juni kl. 13.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce