Annonce

Forvirring
19. november 2014 - 21:03

Palæstina: Venstrefløjsgruppe afviser at stå bag angreb i synagoge i Jerusalem

Den venstreorienterede oprørgruppe PFLP kalder drabet på fire amerikanske og britiske rabinere og en politimand for et »naturligt svar« på Israels besættelse af Palæstina. Men afviser at stå bag angrebet.

Den marxistiske oprørsgruppe Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) er i flere medier sat i forbindelse med tirsdagens massakre i en synagoge i Jerusalem, hvor fem mennesker blev slået ihjel med kødknive og en pistol.

PLFP har ganske rigtig – ligesom den muslimske bevægelse Hamas – udtrykt forståelse for ’aktionen’ og udråbt gerningsmændene til at være ’martyrer’.

Men ifølge en talsperson for oprørsgruppen, så kan de endnu ikke hverken be– eller afkræfte, at det var medlemmer af deres organisation, der stod bag.

– Vi støtter operationen og de to unge mænd, der udførte den. Men vi har ikke modtaget nogen bekræftelse på, at den var planlagt af PLFP, selvom den er konsistent med vores organisations historie, siger Jamil Mizher, leder oprørsgruppen onsdag til den arabiske nyhedsstation al-Araby al-Jadeed.

Læs artiklen »Synagogue attack: Israel vows retribution, demolishes Palestinian homes« hos al-Araby al-Jadeed.

Voldsomste angreb i årevis

Gerningsmændene – to unge palæstinensiske fætre – blev selv skudt og dræbt af israelske sikkerhedsstyrker kort efter, at de havde overfaldet og dræbt fire jødiske rabbinere med amerikansk og britisk statsborgerskab, samt en politimand.

Angrebet er blot det seneste af en række, hvor palæstinensere har angrebet civile jøder, ligesom israelske bosættere og soldater den seneste måned har dræbt adskillige civile palæstinensere i en fortsat lav-intensivskrig.

Konflikten er blusset op kort tid efter, at sommerens Gaza-krig kostede flere end 2.000 mennesker livet – langt overvejende civile palæstinensere – og sendte fredsprocessen ned i endnu en blindgyde.

Angreb den 18. november udmærker sig fordi den foregik i en synagoge, ramte britiske og amerikanske statsborgere og har det største samlede civile dødstal i årevis på israelsk side. 

Israels premierminister Benjamin Netanyahu har da også allerede annonceret at de to gerningsmænds hjem vil blive ødelagt – enten med buldozere eller sprængstof, sådan som Israel har for vane at gøre i tilfælde af terrorangreb – ligesom flere af deres familiemedlemmer er blevet arresteret.   

Læs artiklen »Anti-Palestinian violence surges after Jerusalem synagogue attack« hos Electronic Intifada.

Fra Twitter til New York Post

Forvirringen omkring PFLP’s rolle i sagen er formentlig opstået fordi organisationens militante gren, Abu Ali Mustafa Brigaderne, allerede samme dag som angrebet fandt sted udsendte en erklæring, hvori de omtaler gerningspersonerne som »vores kammerater« ligesom der er forlydner om, at de var medlem hos PLFP.

Erklæringen blev hurtigt oversat til engelsk og lagt på Twitter af en journalist fra Al Jazeera, hvor hun dog tilføjede, at erklæringen ikke kunne tolkes som en tilståelse fra gruppens side.

Få timer efter skriver BBC og New York Post, samt danske medier, at det var PFLP der stod bag angrebet – dog uden en henvisning til original-kilden.

Se Al Jazeera-journalist Dalia Hatuqa's Twitter-besked her.

Læs artiklen »Palestinian terror group claims responsibility for deadly attack« hos New York Post her.

Forvirringen bliver ikke mindre af, at hovedorganisationen PFLP senere samme dag offentligøre en pressemeddelelse på deres officielle hjemmeside, hvor de ligesom deres bevæbnede gren omtaler angrebet i synagogen som et »naturligt svar« på Israels besættelse af Palæstina.

Her omtales gerningsmændene dog hverken som medlemmer eller »kammerater«, men alene som »martyrer«, der er en mere generelt betegnelse for folk, der er døde i kamp mod Israel.

Samtidig understreger organisationen, at i deres optik handler konflikten mellem palæstinensere og Israel ikke om religion, men om den »racistiske politik« som Israel har.

– PLFP vil gerne gøre det klart for vores muslimske brødre og søstene, at vores kamp ikke er rettet imod jøder og ikke er baseret på religion. Vores kamp handler udelukkende om retfærdighed, frihed og retten til at vende tilbage til vores hjemland, udtaler medlem af centralkomiteen i PFLP, Khalil Maqdesi. 

Læs hele erklæringen på PFLP hjemmeside her.

Læs artiklen »Who are the Abu Ali Mustafa Brigades?« hos Euro News.

Ny modstandsform er individuel

At PLFP og Abu Ali Mustafa Brigaderne kommer med forskellige tolkninger af den samme situation og udtaler sig tvetydigt kan ifølge den internationalt anerkendte journalist og Mellemøstenekspert, Ramzy Baroud, skyldes flere faktorer.

PFLP havde sin storhedstid i 1960'erne, 70'erne og 80'erne, og var en del af et stort internationalt netværk, men har mistet flere af deres ledere, politisk indflydelse og militære kapacitet de seneste årtier.  

I dag er organisationen en lille spiller rent politisk og der ikke nødvendigvis er 100 procent enighed internt: De militante dele kan have et ønske om at positionere sig i og på den måde få opbakning i befolkningen, lyder vurderingen.

– Hvis nogen er en martyr (dør i kamp mod Israel, red.), så er det almindeligt acceptabelt for at enhver, at påstå, at denne person tilhøre netop deres gruppe. Når alle siger, at vedkommende er vores, så bliver det sværere for Israel, at slå ned på en enkelt organisation, forklarer Ramzy Baroud, til hjemmesiden MiddleeastEye.net.

Dertil kommer, at den seneste bølge af angreb mod israelere ikke som tidligere udspringer direkte fra Hamas, Fatah eller PFLP centralt, men i højere grad er udtryk for enkeltpersoners spontane protest.

Der er således flere eksempler den seneste tid på at palæstinensere med perifer eller ingen tilknytning til de nævnte grupper har kørt israelere ned i bil eller på anden vis har dræbt folk i såkaldte ’non-factional’-aktioner.

– Denne type aktioner er mere effektive i forhold til at skade Israel. Årsagen er at Israel ikke kan reagere med en målrettet operation mod organisationerne, men derimod er nød til at forholde sig til individer. Det gør det sværere for Israels efterretningstjenester at opdage dem på forhånd, forklarer Ramzy Baroud.

Læs artiklen »Conflicting reports: Were the Jerusalem attackers PFLP?« hos MiddeleastEye.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce