Curt Sørensen har skrevet et usædvanligt og imponerende værk. Anmeldelse af første bind af »Nation, Stat, Klasse«.
En lykkelig forening af lærdom og lidenskab gennemsyrer Curt Sørensens kolossale samfundsvidenskabelige og historiske forfatterskab, hvor han uforfærdet har taget livtag med store historiske og teoretiske problemstillinger.
I sine foregående værker Marxismen og den sociale Orden 1-2 (1976) og Mellem Demokrati og Diktatur 1-2 (1992) og et utal af artikler har han insisteret på at skrive teoretisk informeret historie og historisk funderet teori.
Det viderefører han til overflod i trebindsværket med den samlede titel Stat, Nation, Klasse, hvoraf de to første bind er udkommet [bind tre er udkommet efteråret 2014, red.]
Tilsammen er der tale om et værk på over 3.000 sider, hvor Curt Sørensen følger de socialøkonomiske, politiske og delvis de idémæssige processer, der har formet det moderne Europa med særlig vægt på de central- og østeuropæiske regioner.
Det er områder, som i hvert fald i dansk sammenhæng hidtil har været underbelyst, men de senere års politiske begivenheder har med al ønskelig tydelighed demonstreret deres relevans også for resten af Europa.
Bøgerne udgør således et vidensmæssigt reservoir til forståelsen af de mange krydsende tendenser og konflikter, vi kan iagttage i de stater, der har viklet sig ud af de tidligere imperier og multinationale regimer, som det tyske kejserrige, det zaristiske Rusland, senere det sovjetiske imperium, det habsburgske (Østrig-Ungarske) og til dels det ottomanske rige.
Det er Curt Sørensens ambition at indramme og forklare de sidste 500 års historiske processer, og det gør han på grundlag af en faghistorisk og teoretisk litteratur af et næsten lammende omfang.
Der er ikke mange om overhovedet nogen værker fra de seneste 40-50 års forskning, der er gået Curt Sørensens blik forbi – måske med undtagelse af den fransksprogede, hvoraf en del dog er læst i engelsk oversættelse.
Bind 1, som skal diskuteres i denne anmeldelse, omhandler »Socioøkonomisk udvikling, stats- og nationsbygning og udvikling af regimeformer og massepolitik i Central- og Østeuropa samt Rusland«.
Curt Sørensen lægger ud med en præsentation af sit teorigrundlag sat op mod en række af de fremherskende udviklingsteorier og teorierne om tilblivelsen af de forskellige regimeformer i det 19. og 20. århundredes Europa.
Er der, spørger Curt Sørensen, en sammenhæng mellem social-økonomisk udvikling og politisk-demokratisk regimeform. Det er nødvendigt at forstå forudsætningerne for fremkomsten af andre regimeformer end de vesteuropæiske demokratier, og det er navnlig nødvendigt ikke at betragte den vestlige demokratiform som en given og nødvendig slutsten på historien.
Curt Sørensens teoretiske hovedfjende er således »den evolutionistiske determinisme, der har været så udbredt i historieskrivning og samfundsvidenskab« (s. 25).
Evolutionisme og determinisme har domineret især moderniseringsteorierne, men også deres modstandere. Forestillingen om, at udviklingen har én vej og kun én vej, hvis endestation er de moderne vestlige samfund, har gennemsyret de væsentligste dele af udviklingstænkningen.
Teorier eller blot ideer om, at der kunne være andre veje er fortrængt af »en ensidig celebrering af en idealiseret model af ’det liberale demokrati’ og af en lige så idealiseret fortælling om dets tilblivelseshistorie« (s. 44). Det er en smuk fortælling.
Problemet er, at den i følge Curt Sørensen ikke passer med de historiske realiteter. Europa var længe »et mørkt kontinent« domineret af autoritære regimer og med brede befolkningsgrupper, som massivt støttede anti-demokratiske, måske endda fascistiske kræfter.
Curt Sørensen har mange opgør i gang, og særlig veloplagt er hans kritik af Francis Fukuyamas universalisering af den markedsøkonomiske og liberal-demokratiske slutning på historien.
Dette glansbillede af den lige vej til det vestlige demokrati vil Curt Sørensen bryde med. Hans inspirationskilder er talrige med Marx som det solide grundlag, men også med udstrakt brug af senere marxister som Luxemburg og Gramsci, neo-marxister som Perry Anderson og Robert Brenner samt fra Max Weber og andre af de store klassiske sociologer, fra historisk-sociologiske værker af blandt andre Barrington Moore, Stein Rokkan, Charles Tilly og Michael Mann.
På det grundlag vil han anlægge en struktur-aktør tilgang til historien. Thi, som Curt Sørensen skriver, består historien »af struktur-aktør relationer i fortløbende processer af socioøkonomisk udvikling, stats- og nationsbygning og udviklingen af internationale relationer, samt de komplekse samspilsrelationer mellem disse. De forskellige historiske ’spor’ og de forskellige regioners og landes særegenhed fremkommer netop ved den særlige karakter af disse tre grundprocesser i det pågældende område og ved deres særlige ’skæringer’ og sammenfletninger« (s. 24).
Derved vil Curt Sørensen forme et nyt begreb om modernisering, der rummer muligheden for at identificere flere forskellige udviklingsveje.
En sådan definition af den moderne stat skal rumme i hvert fald fire forudsætninger: for det første at mindre end 40 pct. af befolkningen er beskæftiget i agrarsektoren; for det andet at staten har erhvervet effektiv og monopolagtig kontrol over samfundet i forhold til andre magtgrupper, og at der er udviklet et rationelt bureaukrati; for det tredje at der er udviklet en »massepolitik«, som har muliggjort indslusning af den store befolkningsmasse i det politiske system; og endelig for det fjerde at der er udviklet et inter-europæisk og internationalt statssystem og tilsvarende økonomisk system.
I modsætning til de fleste moderniseringsteoretikere anlægger Curt Sørensen et meget langt historisk perspektiv på udviklingen af det moderne Europa. Han trækker linjer fra senmiddelalderen op igennem de følgende århundreder frem til nærværende binds afrunding omkring Første Verdenskrig.
I tråd med hans inspirationskilder er Curt Sørensens tilgang udpræget komparativ og bygget på en kolossal mængde litteratur og et noteapparat i et omfang, der overgår alt, hvad jeg tidligere har mødt i historiske værker.
Overordentlig nyttigt, men også lidt vanskelig at holde styr på, fordi Curt Sørensen har så mange dagsordener og opgør undervejs både i tekst og noter.
Tematisk-geografisk omhandler bind I fire regioner: Tyskland, Central-og Østeuropa, Rusland og Østrig-Ungarn. Netop regioner, fordi de i hvert fald i udgangspunktet ikke kan identificeres som egentlige statsdannelser.
Det, der interesserer Curt Sørensen, er således udviklingen frem mod de stater, der fra 1914-18 konfronterede hinanden (og andre).
Hvad var det for økonomisk-sociale, klassemæssige, politiske og nationale processer, der formede det europæiske statsbillede?
Det bliver på mange måder en fortælling om feudalismens og kapitalismens ulige og ujævne udvikling, hvor Curt Sørensen sammenligner med England som kapitalistisk frontstat.
Det bliver også en fortælling om de mange »Sonderwege« til kapitalismen og moderne statsdannelse, om de historiske strukturers træghed med forholdet mellem bønder og agrar overklasse som en determinerende faktor, og endelig bliver det en fortælling om den absolutistiske statsmagts forskellige rolle i udviklingen.
Fremstillingens styrke ligger også i den konsekvente inddragelse af krigenes, militærets og bureaukratiets rolle.
For Tysklands vedkommende følger Curt Sørensen regionens udvikling »fra et vakuum i Europa til kontinentets stærkeste politisk og økonomiske magt« (s. 177).
I anden halvdel af 1800-tallet blev Tyskland forenet i en nationalstat »og den nye industrielle kapitalisme samtidig absorberet i den bestående dominansstruktur. De to besiddende klasser, de preussiske junkere og de rhinlandske kapitalister, forenedes i en blok beskyttet og ledet af staten« (s. 237).
Det var en stat, som gennem sociale reformer samtidig søgte at tage brodden af den hastigt voksende arbejderbevægelse, og som helt frem til verdenskrigen formåede at fastholde arbejderbevægelsen som en politisk marginaliseret bevægelse.
Der var efter Curt Sørensens mening i årtierne indtil Første Verdenskrig en fatal modsætning mellem den hurtige, dynamiske økonomisk-sociale udvikling og den forstenede politiske struktur.
Fatal, fordi den havde eftervirkninger ind i mellemkrigstiden.
Curt Sørensen har en meget interessant gennemgang af den endeløse diskussion om en tysk »Sonderweg«, der stiller sig som opgave at forklare, hvorfor det hele endte i nazisme, ny verdenskrig og holocaust.
Uden at gå nærmere ind i Curt Sørensens omfattende analyse, kan man vist sige, at han med sine slutformuleringer: »Vejen var lagt frem mod verdenskrig og borgerkrig«, (s. 337) nærmer sig det, han ellers så ivrigt bekæmper, determinisme.
Med de lange kapitler om Øst- og Centraleuropa og om det østrig-ungarske dobbeltmonarki bevæger Curt Sørensen sig ind på områder, hvor han besidder kompetencer, der kun deles af ganske få her til lands.
Hvor kapitlet om Tyskland er forholdsvis traditionelt, får vi her meget nyt og aktuelt relevant at vide. Mange af os er på Herrens Mark, når vi skal forstå de historiske rødder til nutidens begivenheder.
Her kommer Curt Sørensen til hjælp med kyndige indføring i de enkelte landes eller regioner lange historiske processer helt tilbage fra det (øst)romerske imperiums opløsning.
Den kan han gennemføre i kraft af et indgående kendskab til centrale forfattere og til de debatter, som historikere og politologer førte bag det tidligere jerntæppe.
Hele denne geografisk kolossale del af Europa er gennem de seneste århundreder blevet gennemkrydset af sociale, religiøse, nationale og politiske strømninger, som har hæmmet fremkomsten af stabile statsdannelse af den vesteuropæiske type, og som resulterede i en meget ujævn social-økonomisk modernisering.
Områdets absolutistiske stater fik ikke den samme rolle i kapitalismens fremvækst, som tilfældet var i Vesteuropa, og de stærke de sejlivede godsejer-bonde relationer hæmmede udviklingen af et dynamisk borgerskab.
I mange henseender blev det østrig-ungarske dobbeltmonarki fra 1867 til 1918 »Europas sociale og nationale laboratorium« (s. 635) med et utal af nationale og sproglige konflikter.
Dette imperium dækkede et område, der rakte fra dele af det nuværende Polen, over Tjekkiet, Østrig, Ungarn til størstedelen af Balkan og de nordlige dele af Italien.
Det blev holdt sammen af en bureaukratisk absolutisme, men var på langt sigt dømt til sammenbrud.
Første Verdenskrig blev her som mange andre steder den udløsende faktor.
Curt Sørensen er især interesseret i den særlige variant af marxismen, som fik navnet »austromarxisme«, en marxisme, der navnlig udmærkede sig ved at tage det nationale spørgsmål alvorligt og ved at udvikle en slags model for, hvorledes socialister skulle leve med og i et multinationalt samfund.
Austromarxismen fik i en kort periode i mellemkrigstiden en rolle som en art formidler mellem den leninistiske bolsjevisme og den nordvesteuropæiske socialdemokratisme.
Østrig udmærkede sig yderligere gennem fremkomsten af en kristelig-social bevægelse med stærke antisemitiske islæt og med en leder og en ideologi, der inspirerede Adolf Hitler.
Når det gælder analysen af Rusland, er Curt Sørensen ikke helt så meget på hjemmebane. Men han er som alle andre optaget af, hvorledes det gik til, at det blev denne »underudviklede stormagt«, der lagde ryg til den bolsjevikiske revolution.
Til det formål trækker han på den lange række af udviklingsforskere, og han slutter sig overvejende til Teodor Shanins »anti-evolutionistiske« opfattelse.
I mange henseender var Rusland et geografisk og socialt monster med en overudviklet stat og en kompleks klassestruktur præget af en tung historisk arv af modsætninger mellem godsejere og bønder ved siden af en forholdsvis moderne industrisektor med et industriproletariat under hastig radikalisering.
Den sen-zaristiske modernisering kunne ikke føre landet op på et økonomisk og politisk stade, der kunne sammenlignes med Tyskland.
Det var Lenins styrke, at han gennemskuede landets faktiske svaghed og ikke mindst, at han efter 1905 revolutionen inddrog bønderne i sit revolutionære projekt.
Med dette bind skriver Curt Sørensen sig ind i de store internationale udviklings- og overgangsdebatter, som historikere og andre samfundsforskere har ført gennem det seneste halve århundrede.
Læsningen kræver tid og tålmodighed. For der er ikke mange bøger eller artikler inden for denne temakreds, der er undgået Curt Sørensens opmærksomhed.
Med et værk på over 1000 sider er det et urimeligt forlangende at ønske sig mere. Men man kunne man godt have undværet en del af de lange afsnit af forholdsvis traditionelt historisk tilsnit til fordel for mere indgående overvejelser om f. eks. religionens og de socio-kulturelle forholds betydning for de forskellige veje, som udviklingen tog.
Når de mange sider er læst og fordøjet, har man det indtryk, at Curt Sørensen allerede med dette bind i dansk og for så vidt også international sammenhæng har ydet en usædvanlig og imponerende indsats. Der er skabt store forventninger til bind 2 og 3.
Niels Finn Christiansen er pensioneret historiker.
Anmeldelsen bringes også i Arbejderhistorie – Tidsskrift for historie, kultur og politik, 1/2014
Curt Sørensen: Stat, nation, klasse. Bind I. Udviklingens veje frem mod moderne samfund og moderne politik. Frydenlund: København 2012. 1079 s., 399 kr.
Læs også et uddrag af Stat, nation, klasse på Kontradoxa.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96