Den svenske udgave af den internationale Occupy-bevægelse blev onsdag den 29. februar om morgenen ryddet af politiet i Stockholm, oplyser Occupy Stockholm på sin hjemmeside.
De unge aktivister blev bogstaveligt talt taget på sengen og fik kun kort tid til at samle nogle af deres ejendele sammen og forlade området. De lover dog, at rydningen kun er begyndelsen, og at de snarest vil besætte et nyt sted.
Læs artiklen »Occupy Stockholm vräks – Det här är bara början!« hos Occupy Stockholm
Rydningen af teltlejren på Brunkebergstorg i det centrale Stockholm skete uden varsel, selvom politiet, ifølge de svenske Occupy-aktivister, gentagne gange havde lovet dem det modsatte.
Aktivisterne besatte anlægget på pladsen foran den svenske nationalbank den 15. oktober 2011. Dermed nåede besættelsen at vare 138 dage.

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96