Annonce

27. august 2001 - 13:54

Nyt handelsslag på vej

Mærker på gensplejset mad

EU Kommisionen har besluttet at indføre en mærkningsordning på alt mad, der indeholder gensplejsede organismer (GMO’er). Direktivet vil kræve, at alle madvare-ingredienser identificeres efter prduktionssted, og at produktet i givet fald mærkes som indeholdende gen-modificerede organismer.

EU kommisionen vil bruge direktivet som anledning til at ophæve et midlertidigt stop for indførelse af nye gensplejsede produkter, som folkeligt pres tvang EU til at indføre for tre år siden.

USA har presset hårdt på for at ophæve stoppet, men mener, at måden det nu sker på, er uacceptabel.

Bananer i skyggen

Sagen har høj dilpomatisk prioritet i USA. USA’s ledende diplomat på det økonomiske område, viceudenrigsminister Larson, siger således i et interview, at han rejser sagen overfor »alle, som kommer igennem denne dør, hver handelsminister, hver landbrugsminister, og hver økonomiminister fra Europa».

Bush-regeringen håber stadig at stoppe direktivet, inden det bliver vedtaget, men hvis EU står fast på den ny emærkeordning, kan det blive til det største handelsslag endnu mellem EU og USA. Det vil sætte banan-striden og hormon-bøf sagen i skyggen, skriver Boston Globe.

Blandt mulighederne, som USA overvejer, er et nyt sagsanlæg i verdenshandelsorgansationen WTO.

Kimball Nill fra USA’s Soya-bønne Forbund udtaler, at fødevareindustrien glæder sig over den skarpe amerikanske holdning.

– Bush administrationen har givet en meget klar melding til EU, som mange os følte, at vi savnede, siger han.

Af Sven Gårn Hansen/Monsun Nyheder

Læs Boston Globe via Common Dreams News Center

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce