Nu handler det alene om overlevelse - intet andet

For få måneder siden var vurderingen af SF's situation: SF er for svag til at blive i regeringen, men også for svag til at gå ud – derfor bliv man.

Forløbet omkring Goldman Sachs viser med alt ønskelig tydelighed, at den vurdering var korrekt.

SF blev konstant kørt over internt i regeringen, og da man så efter et kaotisk forløb gik ud, var der ingen, der havde overblik – eller styrke - til at gøre det til en platform for partiets genrejsning.

Man kom ud af regeringen med røven - ikke hovedet - først.

De fleste top-SF'ere håbede vel til sidste sekund, at SF ikke gik ud af regeringen. Derfor handlede de interne slagsmål i landsledelsen og folketingsgruppen om, at alle skulle stemme imod Enhedslistens beslutningsforslag om en 'time out' inden salg af DONG-aktierne.

Selvom det var præcist hvad, Annette Vilhelmsen havde krævet.

Men det var for alt, alt for sent. SF havde for længst været med til at godkende salget af dele af DONG til Goldman Sachs, så det eneste nye var, at aftalen var kendt af offentligheden og SF's landsledelse.

Og det var mere end uklart, hvad en 'time out' skulle bruges til. Skulle hele processen gå om, så flere danske pensionskassen kunne komme med? Eller skulle DONG tilføres statsmidler? Hvad var kravet? Vi ved det ikke, og SF kom aldrig med et svar.

Alle SF'ere endte da også med at stemme for salget til Goldman Sachs. Og Pia Olsen støtter stadig dette salg.

Så SF gik ud af regeringen alene fordi, der var tvivl om, hvorvidt et par folketingsmedlemmer ville undlade at stemme imod Enhedslistens beslutningsforslag (hvad de så ikke gjorde!).

I stedet for at gøre Goldman Sachs til et brudgrundlag (forskellen mellem højre og venstre) er SF endt med at snakke om, at SF igen vil i regering.

Man er faldet af 'sporvognen,' fordi man gled i en 'bananskræl', nu forsøger den nye ledelse, at løbe 'sporvognen' op igen.

Samtidig med at man på en og samme tid fremhæver alle de resultater, SF har skabt, og delvist undsiger nogle af dem (den gensidige forsørgerpligt og forløbet i folkeskolekonflikten).

Det var altså en stor fejl, at SF faldt af regeringsvognen. Flere tidligere SF's ministre mener klart, at man bedst løber 'regeringsvognen' op igen, ved at skifte parti ('Skuden' forlader de synkende 'rotter').

For den kolde sandhed er, at SF ikke kommer i regering (de næste årtier).

Det ønsker hverken Socialdemokraterne og slet ikke de Radikale. Man har prøvet – det fungerede tydeligvis ikke, med alle de 'brokkerøve' og 'tågehorn' i SF's bagland.

Fra nu af handler det om overlevelse. Der er stadig top-SF'ere, der ikke kan forstå, at de ikke er ministre og drømmer sig tilbage. Men det er slut.

Det store spørgsmål er derfor, hvordan overlever SF næste folketingsvalg?

For mig at se har landsledelsen ikke noget svar. Man har, ligesom Annette Vilhelmsen, bedt om en 'time out' - og det er på det grundlag, man vil afholde et hasteindkaldt ekstraordinært landsmøde.

Per Henriksen er medlem af SF.