Annonce

Udland
8. maj 2015 - 15:48

Netanyahu udpeger folkemordstilhænger som justitsminister i Israel

Med udnævnelsen af Ayelet Shaked som justitsminister har Netanyahu sikret, at hans regering er så ekstrem, som han lovede op til valget i marts.

Mens politikere og kommentatorer i Danmark mener, at bus-kampagner med opfordringer til boykot af varer fra ulovlige israelske bosættelser er ekstreme, har den israelske premierminister  Benjamin Netanyahu dannet regering med støtte fra den yderste højrefløj.

Den ny, kvindelige justitsminister har udtrykt sympati for folkemord.

Krig mod det palæstinensiske folk

Ayelet Shaked hedder hun og er fra partiet HaBayit HaYehudi (Jødisk Hjem), der har forbindelse til bosætterbevægelsen.

I et opslag på Facebook fra 1. juli sidste år støtter hun udsagn fra en artikel af den afdøde bosætterleder, journalist og taleskriver for Netanyahu Uri Elitzur.

I den 12 år gamle artikel, som Shaked kalder »så relevant i dag, som da den blev skrevet« argumenterer Uri Elittzur for, at Israel skal droppe en sentimental retorik, og udskifte den med én, der svarer til at det »palæstinensiske folk har erklæret os krig, og vi må svare med krig«.

Læs »Netanyahu appoints Ayelet Shaked—who called for genocide of Palestinians—as Justice Minister in new government« hos Mondoweiss

Læs »Israeli lawmaker’s call for genocide of Palestinians gets thousands of Facebook likes« hos Electronic Intifada

Palæstinenserne må væk

En krig, fortsætter han, ikke en  »operation, ikke en langsom krig, ikke en lav-intensitetskrig, ikke kontrolleret eskalation, ikke ødelæggelse af terrorismens infrastruktur, ingen målrettede drab. Det må være nok med de uklare hentydninger. Dette er en krig. Ord betyder noget. Dette er en krig. Ikke mod terror, ikke mod ekstremister, og ikke engang mod det palæstinensiske selvstyre. Det er måde at undgå virkeligheden. Det er en krig mellem to folk. Hvem er fjenden? Det palæstinensiske folk. Hvorfor? Spørg dem, de begyndte«.  

Uri Elitzur fortsætter med at opliste grunde til, at det er palæstinenserne, Israel er i krig med, også »mødrene til martyrer, som sender dem til helvede med blomster og kys«:

»De bør følge deres sønner, intet ville være mere retfærdigt. De må væk, ganske som de huse, hvor de har opfostret slangerne. Ellers vil der blive opfostret flere slanger der«.

Shakeds opslag blev ganske vist taget ned, måske fordi en palæstinensisk teenager Muhammad Abu Khudair dagen efter blev kidnappet og brændt ihjel af en flok unge israelere i det besatte Østjerusalem   

Spinkelt flertal

Udnævnelsen af Shaked blev offentliggjort efter at det onsdag aften, halvanden time før fristens udløb, lykkedes Netanyahu at skaffe flertal for at danne regering.  Et meget spinkelt flertal blev det til, for Netanyahu kunne kun mønstre 61 ud af Knessets 120 medlemmer som støtte for hans regering.

Flere poster i regeringen står stadigvæk ubesatte, blandt andet udenrigsministerposten, der tidligere var besat af Avigdor Lieberman fra partiet Yisrael Beitenu. Han erklærede på et valgmøde i marts, at israelske palæstinensere der optræder »illoyalt mod staten Israel« bør have deres »hoveder hugget af«.

Læs »Lieberman: Disloyal Israeli Arabs should be beheaded« hos Haaretz
http://www.haaretz.com/news/israel-election-2015/1.646076

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce