Dengang var Nynne 70 år. Som hun stod der med gnistrende øjne,

rødlakerede negle og flagrende gevandter fangede hun med hendes iver,

begejstring og smittende latter tilhørernes fuldstændige opmærksomhed.

style="mso-spacerun: yes">

Det forekom mig, at hun på én gang rummede

alle de faser, hun i sin kønsfilosofiske teori inddelte kvindelivet i:

Drømmetiden (0-20 år), Elsketiden (20-40

år), Arbejdstiden (40-60 år) og

style="mso-spacerun: yes">

Tænketiden (60-80 år).

Natten til d. 16. maj 2001 døde Nynne Koch. Hun blev 85

år.

Feministisk

filosofi

Nynne Koch var på mange måder en særlig markant skikkelse

i den nyere kvindebevægelse. Hun mente,

at kvinder grundlæggende set fortolker verden anderledes end mænd, og hun udviklede en feministisk filosofi omkring det, hun

kaldte for ’det kvindelige tydningsunivers’. Nynne satte først og fremmest

fokus på biologiens betydning for kvinders liv og kvindelige værdier. Hendes

interesse var især rettet mod seksualiteten.

Nynne Kochs kønsfilosofi er på mange måder af holistisk

karakter i sin stræben efter at udforske, realisere og bringe det universelle

ind i det levede liv. Hendes personlige drivkraft var at blive ét med det, der

er større end en selv. Hendes kønspolitiske drivkraft var, at hun ville

forandre samfundet, så kvinder får mulighed for at leve et liv i

overensstemmelse med deres længsler og behov. Nynne Koch har med sine idéer og

tanker både inspireret og provokeret. Nogle feminister fandt hende nok for

biologistisk i sit kvindesyn. Men samling skabte Nynne Koch alligevel på sit

felt, fordi hun var en spydspids i kampen mod mandlig dominans overalt i

samfundet og mod de patriarkalske normer og tankemåder, alle kvinder er oppe

imod og ser deres livsudfoldelse begrænset af.

For Nynne Koch havde kvindeforskningen et dobbelt sigte:

På den ene side skulle den udforme indholdet i en utopi om kønnene, men den

skulle på den anden side sandelig også være et redskab

style="mso-spacerun: yes">

til gennemførelsen af de utopiske forestillinger.

Denne dialektik mellem teori og praksis gennemsyrede også hendes eget liv.

Grundlagde KVINFO

Hun begrænsede sig ikke til blot at skrive et hav af

artikler, essays og bøger af mere eller mindre feministisk-filosofisk karakter.

Hun satte også utallige projekter igang og skabte med disse basis for

feministisk praksis. Nynne Koch arrangerede forelæsningsrækker i ’Feminologi’

på Folkeuniversitetet, her kom hundredevis af kvinder sammen og diskuterede på

kryds og tværs. Nynne grundlagde forlaget Melusine og i 1981 lancerede hun

kønsforskningens første tidsskrift ”Forum for kvindeforskning”.

Men det hun først og fremmest vil blive husket for er, at

hun i 1982 oprettede Kvinfo – center for information om kvinde- og

kønsforskning. Op igennem 80’erne og i

begyndelsen af 90’erne var Kvinfo et idémæssigt kraftcenter, som på mange måder

forbandt kvindeforskningen med kvindebevægelsen. Da de fysiske kræfter ikke

længere slog til, måtte Nynne Koch trække sig tilbage, og i 1994 fik Kvinfo en

anden leder dermed også en helt anden karakter.

Socialdemokratiseringen

af KVINFO

Nynne Koch har selv ved flere lejligheder offentligt taget

afstand fra den linje, som Kvinfo står for idag:

Når Kvinfo idag er blevet til diverse socialdemokratiske

kvindelige politikeres forlængede arm, når Kvinfo idag er blevet til en

central for pro-EU propaganda med et såkaldt feministisk islæt, når Kvinfo idag

er blevet så stueren og mainstream, at det ikke er til gene for nogen som helst

– så har det ikke noget med det Kvinfo at gøre, som Nynne Koch satte gang i.

Selv siger Nynne Koch i bogen ”Ved nærmere eftertanke” (s. 189-190):

”:..... Kvinfo er stadig meget benyttet.....men det har

ikke de initiativer, der var i min tid. Det hele er blevet mere underholdende,

mere appellerende, til uforpligtende passivitet....”

Hvorom alting er:

Nynne Koch var en stor inspirator for en hel generation af kvinder, der

ikke ville finde sig i, at deres liv blev stækket og begrænset af

mandssamfundets magthierarkier og patriarkalske normer. Nynne Koch gik hånd i

hånd med alle de kvinder, som kæmpede for, at det var deres egne længsler og

deres egen frihed, som skulle være drivkraften i livet.

Inge/autonom feminist

Litteratur:

* Karen Syberg: ”Ved nærmere eftertanke.

style="mso-spacerun: yes">

Nynne Koch ser tilbage” . Gyldendal, 1999.

* Et redaktionskollektiv: ”Der er en verden ved siden af

verden” – om Nynne Koch og kvindeforskningen. Forlaget April, 1985.