Annonce

20. april 2006 - 23:48

Moddemonstration aflyst

En moddemonstration vendt mod den højreekstreme gruppe De National-Liberales manifestation i Svendborg på lørdag er blevet aflyst af arrangøren, skriver Fyens Stiftstidende.

Peter Laustsen, der ene mand havde anmeldt moddemonstrationen »For tolerance og respekt. Mod racisme og fremmedhad«, mener ikke længere, den har noget formål, fordi han udelukkende havde til hensigt at forhindre højreekstremisterne i at få tilladelse til deres arrangement.

Men tilladelsen var allerede givet fra politiet, »så min anmeldelse har ikke længere noget formål«, siger han til Fyens Stiftstidende.

Den højreekstreme gruppe De National-Liberale vil lørdag den 22. april demonstrere i Svendborg med krav om, at imamerne Ahmed Akkari og Abu Laban fratages deres statsborgerskab og udvises af landet.

Gruppen ledes af den tidligere kandidat for Fremskridtspartiet, Lars Grønbæk Larsen, der blandt har gjort sig bemærket ved at kræve Grev Dracula rehabiliteret, fordi den verdensberømte vampyr blot forsvarede sit land mod invaderende muslimer.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs tidligere artikel: »Højreekstremister på gaden i Svendborg«

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce