Left Unity træder vande

Selv om det traditionelle toparti-system i Storbritannien ser ud til at blive undergravet i de her år, tyder intet på, at det bliver i form af en venstrebølge.

Når briterne den 7. maj 2015 går til valg til det britiske parlament forventes de to store britiske partier, Konservative og Labour, ganske vist kun at opnå omkring 60-65 procent af stemmerne mod op mod 90 procent for 20-30 år siden.

Hvis meningsmålinger op til valget holder, bliver det også meget svært for nogen af partierne at opnå absolut flertal i Underhuset.

Men det ser ikke ud til at vælgerflugten fra Konservative og Labour vil vandre mod venstre – det er i stedet liberaldemokrater, skotske nationalister, grønne og det fremmedfjendske og EU-kritiske United Kingdom Independence Party (UKIP), der ser ud til at samle utilfredse vælgere op.

Det britiske valgsystem hindrer sandsynligvis, at de mindre partier (med undtagelse af det skotske nationalistparti) opnår en større – eller blot proportional – repræsentation i det britiske Underhus.

Labour håber lige nu at stemmer til UKIP vil bane vejen for dets generobring af regeringsmagten – Labour er til gengæld meget spag i sin kritik af den nedskæringspolitik, som koalitionsregeringen af liberaldemokrater og konservative har gennemført i de sidste fem år. 

Svag parlamentarisk venstrefløj

Det halvandet år gamle venstrefløjsparti Left Unity ser ikke ud til at have større gennemslag. Partiet stiller ganske vist op, men kun med ti kandidater til parlamentsvalget og et par håndfulde til de lokalvalg, der samtidig afvikles i det meste af landet – men flere af dem er samtidig fælleskandidater med valgsamarbejdet TUSC, Trade Unionist and Socialist Coalition.

TUSC, der består af flere selvstændige organisationer (både fagforeninger og partier, blandt andet Socialist Party og Socialist Workers Party) opstiller omkring 130 parlamentskandidater, men forventes heller ikke at opnå et parlamentarisk gennembrud.

Den bølge af begejstring og kritik af nedskæringspolitikken, som Left Unity med sin stiftelse havde håbet at udløse i Storbritannien, er udeblevet.

Selvom Left Unity har 70 lokalafdelinger, har partiet kun omkring 2.000 medlemmer. Medlemstallet er ikke vokset i et år og vidner om stilstand på den britiske venstrefløj.

Alligevel mener Left Unitys nationale sekretær, Kate Hudson, at det går godt for partiet.

Langsom, men god udvikling

– Things are going modestly but well, svarer Kate Hudson, når man spørger hende, hvordan det går i Left Unity. Det kan næsten oversættes til »langsomt, men godt«.

– Vi har etableret et bredt venstreparti, som er socialistisk, feministisk og grønt og imod alle former for diskrimination, siger hun.

– Vi har skabt et internt demokrati baseret på et-medlem-en-stemme-princippet og med strukturer for inddragelse af grupper og tendenser i partiarbejde. Vi har holdt to nationale politikkonferencer og udviklet vores politik i åbne processer, som alle medlemmer har kunnet deltage i.

– Vi er primært afhængige af frivilligt arbejde af vores medlemmer og 'officerer,' selvom vi har en enkelt deltidsansat medarbejder, der understøtter afdelings- og medlemsskabsudvikling, siger hun.

Kate Hudson mener, at partiets største udfordring siden stiftelsen har været »at etablere partiet som en klar stemme mod sparepolitik, racisme og krig og opnå et godt niveau af mediedækning på den baggrund «.

Left Unity er især inspireret af partierne Podemos i Spanien og Syriza i Grækenland, som anses for søsterpartier. Ligesom de to partier opfatter Left Unity sig som et alternativ, ikke en korrektion til socialdemokratisk reformisme – i Storbritannien repræsenteret af Labour-partiet med Ed Miliband som formand.

Men partiet er stadig langt fra et nationalt gennembrud i Storbritannien.

Kigger mod syd

Netop fordi Left Unity ser sig selv som en del af en ny europæisk venstrebølge, prioriterer partiet forbindelser til udlandet højt.

– Vi har for nyligt ansøgt European Left [Europæisk Venstreparti, et fælleseuropæisk parti, som Enhedslisten i Danmark er medlem af, red.] om observatørstatus, siger Kate Hudson.

– Vi har siden vores stiftelse haft stærkt relationer til Syriza, som var en afgørende inspiration for Left Unity-projektet. I oktober 2014 organiserede vi en landsdækkende turné med Eduardo Maura fra Podemos sammen med talere fra Left Unity og Syriza. Møderne var meget velbesøgte og inspirerende.

– Vi har tætte forbindelser med Podemos-cirklerne i Storbritannien og Syrizas London-afdeling. Og vi arbejder for at opbygge solidaritet med Syriza-regeringen fra Storbritannien.

Valgaktiviteter lader vente på sig

Left Unity undlod, modsat søsterpartierne, at stille op til EU-parlamentsvalget i 2014 – som for Podemos vedkommende ellers blev et nationalt gennembrud.

Alligevel mener Kate Hudson, at partiets manglende opstilling var den rigtige beslutning:

– Vi havde ikke infrastruktur, størrelse eller penge til det. Vi ser ikke arbejde med valg som hovedfokus for vores politiske arbejde. Opbygning af opbakning i lokalsamfund gennem seriøse kampagner og aktivitet er en højere prioritet.

Ved de britiske lokalvalg i maj 2014 blev en håndfuld kandidater opstillet de steder, hvor partiet mente at have et vist niveau af lokal opbakning, og hvor det ikke modarbejdede anti-austerity kandidater fra andre lister.

Men ingen blev valgt. Det bedste resultat lød på 8,8 procent af stemmerne. Det blev opnået i valgdistriktet Wigan West i Manchester-området.

Mere af det samme

Spørgsmålet er, hvad Left Unity kan gøre for at blive stærkere. Har partiet gjort noget galt, siden det folkelige gennembrud lader vente på sig?

Det mener Kate Hudson ikke.

– Vi fortsætter en ikke-sekterisk tilgang til fremme af almindelige menneskers interesser. Og for solidaritet og fælles handling med andre anti-austerity-partier og -organisationer i og udenfor Europa. Jeg tror, vi har brug for at gøre mere af det, vi gør, men gøre det bedre.