Annonce

19. marts 2007 - 15:15

Lancet-forsker kommer til Danmark

Forsker bag Lancet-studier om Irakkrigens ofre kommer til København.

Af Ole Wugge Christiansen/Monsun

En af forskerne bag de internationalt anerkendte Lancet-rapporter om dødeligheden i Irak kommer til Danmark.

Dr. Les Roberts, der er epidemiolog ved Columbia Univercity og chef for Health Policy i International Rescue Comittee, er inviteret til landet af Kirkmand-initiativet og SFs folketingsgruppe.

Les Roberts er en af forskerne bag de to rapporter om dødeligheden i Irak, som følge af den fire år gamle krig, der blev offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift The Lancet.

Den seneste rapport, der udkom i efteråret 2006, anslår, at op imod 655.000 personer kan være døde som direkte følge af krigen.

Les Roberts besøger København den 22. og 23. marts. Det er krigsmodstandere i Kirkmand-initiativet og SFs folketingsgruppe, der har inviteret epidemiologen til Danmark. De skriver i en pressemeddelelse at det sker for at sætte fokus på de enorme menneskelige omkostninger af Irakkrigen.

I samarbejde med dagbladet Information holder de to organisationer et offentligt møde på Borup Højskole den 22. marts. Les Roberts vil her holde et oplæg om undersøgelserne, debatten om dem og sit syn på Irak-krigen. Derefter diskuterer han med danske fagfæller og publikum.

Besøg Kirkmand-initiativets hjemmeside

Se emneliste fra Tidsskriftcentret.dk om Irakkrigen og dens ofre - striden om tal.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce