Iran: Hassan Rouhani vinder præsidentvalget

Hassan Rouhani har vundet det iranske præsidentvalg. Mange kommentatorer havde forudset et tæt valg, men ifølge indenrigsminister Mostafa Mohammad-Najjar satte over 18 millioner iranere deres kryds ud for Rouhanis navn fredag den 14. juni. Det svarer til over halvtreds procent af de afgivne stemmer.

Rouhanis nærmeste rival, Tehrans nuværende borgmester Mohammad Baqer Qalibaf, fik kun seks millioner stemmer - under seksten procent af de afgivne stemmer. Rouhani behøver derfor ikke endnu en valgrunde for at blive erklæret vinder af valget.

Stemmeprocenten var ifølge indenrigsministeren på 72 procent.

Læs artiklen »Moderat præst vinder iransk præsidentvalg« hos Politiken.

Læs artiklen »Iran: Hassan Rouhani wins presidential election« hos Guardian.

Læs artiklen »Rouhani wins Iran’s presidential election« hos Al Jazeera English.

Samlingspunkt for reformkræfter

Hassan Rouhani er præst, og har en baggrund i Irans islamiske bevægelse under ayatollah Khomeini. Han anses for at være »moderat konservativ« og har været tæt allieret med den tidligere præsident Akbar Hashemi Rafsanjani. Han fungerede blandt andet som Rafsanjanis sikkerhedsrådgiver i begge hans præsident-perioder.

Rouhani blev til samlingspunkt for reformkræfter, efter Rafsanjanis kandidatur var blevet underkendt.

Alle kandidater skal på forhånd godkendes af Vogternes Råd. Vogternes officielle rolle er at værne om den Islamiske Revolution, i praksis betyder det, at de beskytter den øverste leder ayatollah Ali Khameneis magt. Mere end 680 kandidater lod sig registrerede, men kun otte mandlige præsidentkandidater blev godkendt af Vogternes Råd. Alle de godkendte kandidater er konservative og tæt på den øverste leder - inklusiv Hassan Rouhani. 

Den anden potentielle reform-kandidat, der blev godkendt af Vogternes Råd, tidligere vicepræsident Mohammad Reza Aref, trak sig under valgkampen, for at samle moderate og reformkræfter om Rouhanis kandidatur. Konservative stemmer lader til at være blevet splittet mellem de relativt mange kandidater.

Læs artiklen »Iran: Valg mellem seks konservative kandidater« hos Modkraft.

Læs artiklen »Iranians Choose A Centrist As Next President« hos Iran Pulse.

Borgerrettigheder og et konstruktivt forhold til omverdenen?

Rouhani har lovet at introducere et borgerrettighedscharter, og mange forventer, at han vil bløde op for undertrykkelsen i den islamiske republik. Han vil dog kun kunne gennemføre reformer med den øverste leder Ayatollah Ali Khameneis samtykke. »Reform-venlige« præsidenter, som Mohammad Khatami (præsident 1997-2005) har før forsøgt at reformere Irans autoritære politiske system uden held.

Rouhani har også lovet at indlede et »konstruktivt forhold til omverdenen«, hvilket tolkes som et ønske om at normalisere forholdet til Vesten. Iran har siden Den Islamiske Revolution i 1979 haft et anstrengt forhold til Vesten og været udsat for sanktioner.

Men en normalisering vil med al sandsynlighed kræve indrømmelser i forhold til Syrien, såvel som Irans kontroversielle atomenergiprogram. Indrømmelser som præsidenten ikke er i stand til at give. Atomprogrammet og udenrigspolitikken hører, som alt andet af afgørende betydning i Iran, under den øverste leder.

Præsidenten har til gengæld relativt meget at skulle have sagt på det økonomiske område. Men Rouhani overtager en økonomi, der ligger i ruiner efter flere års hårde sanktioner fra Vesten. Den iranske valuta Rialen er styrdykket, og inflationen ligger på over tredive procent.

Læs artiklen »Irans præstestyre strammer grebet op til valget« hos Modkraft.

Læs artiklen » Iran in numbers: How cost of living has soared under sanctions« hos BBC. 

Et ønske om forandringer

Det er det første valg siden det kontroversielle valg i 2009, hvor den nuværende præsident Mahmoud Ahmedinejad blev genvalgt til sin anden præsident-periode. Efter rygter om valgfusk, gik tusinder af iranere, der havde stemt på reformkandidaterne Mir-Hossein Moussavi og Mehdi Karroubi på gaden.

Det blev starten på en månedlang opstand mod styret - den såkaldte Grønne Bevægelse. Styret svarede brutalt igen. Bevægelsen blev nedkæmpet af politi og paramilitære Basij-militser. Flere demonstranter blev dræbt og hundredevis anholdt.

Med valget af Rouhani er der blevet sat et endeligt punktum for Mahmoud Ahmedinejads tid som præsident. Den kontroversielle præsident har siddet i to perioder og kunn derfor ikke genvælges ifølge iransk lov. Valget af Rouhani opfattes af mange som en genoprejsning for de reformkræfter, der led nederlag med den Grønne Bevægelse – nu genfødt i Rouhanis lilla kampagnefarve. 

Valget kan signalere, at præstestyret er parat til at løsne sit greb og indgå i dialog med både befolkning og omverden, mener nogle kommentatorer. Andre frygter, at valget af den »moderate« kandidat kan vise sig at være et spil for galleriet, der legitimerer det autoritære politiske system i befolkningens og resten af verdens øjne.

Iran er ikke et klassisk diktatur. Der er teknisk set et todelt politisk system, der på den ene side består af det konservative præstestyre, og på den anden side en demokratisk valgt præsident og parlamentet. I virkeligheden er magten dog koncentreret i hænderne på den øverste leder Ayatollah Ali Khamenei.

Men en ting er sikker, selvom Khameini har haft stor indflydelse på valget og fortsat vil nyde enorm magt, har flertallet af befolkningen med valget af Rouhani sendt et klart signal om at det ønsker forandringer.