Interview med Pierre Bourdieu fra ATTAC Frankrig

Monsieur Bourdieu, De har i nogle år været aktiv

fortaler for dannelsen af et europæisk netværk for sociale bevægelser, der gør

oprør mod neoliberalismens såvel åbenlyse som

mere usynlige følger. Det ser ud til, at der i Frankrig findes en

udbredt bevidsthed om at stille stat og kapital til ansvar for disse misforhold

... ?

Pierre Bourdieu:

style="mso-spacerun: yes">

indflydelsesrige faglige venstrefløje indenfor

samtlige store fagforeninger som

CGT, CFDT og FO. Udenfor dem opstod der autonome uafhængige fagforeninger som

SUD og GROUPE DE DIX, som kom fra anarkistiske og sociale bevægelser. Den

libertære (- anarkistisk/emancipatoriske -, aut.koll.) indstilling har indtil idag haft en stor

betydning, fordi disse grupper udfordrer de store fagforeninger til at

style="mso-spacerun: yes">

naturligvis en særlig politisk dynamik. Det er nok meget karakteristisk for

Frankrig - et land af specialister hvad

angår revolution – denne stærke forbindelse til de sociale bevægelser som f.eks.

Sans-Papiers (bevægelse af indvandrere/flygtninge uden gyldig opholdstilladelse, aut.koll.), som staten og

fagbevægelsen normalt helst ignorerer.

Disse bevægelser går efter

konkrete mål. I tilfældet Sans-Papiers f.eks. er fagbevægelsen ganske enkelt

tvunget til at forholde sig til dem politisk og moralsk. Dette har også gjort

sig gældende ved f.eks. det sidste valg i Frankrig. Her fandtes en række forsøg

på fra venstrefløjen at vende sig mod den

neo-liberale politik fra den socialdemokratiske regering under Lionel

Jospin. Alt det hænger sammen med en historisk relateret tradition og kultur.

Hvordan vurderer De de

aktuelle politiske og sociale brydninger i Frankrig?

Pierre Bourdieu: Udsalget af den

offentlige servicesektor og ophævelsen af enhver regulering af den frie

markedsøkonomi er en proces, hvis følger nu er begyndt at vise sig.

Forskellige affærer som f.eks.

Danone-skandalen (storproducent af

bl.a. mælke-produkter, aut.koll.), tydeliggør at folk begynder at begribe, at

staten siden EUs såkaldte Maastricht-aftale

ikke længere har nogen som helst indflydelse på denne udvikling. Hvad er

der så tilbage at gøre? Boykot, et symbol i neoliberalismens tidsalder. Den

enkelte forsøger indenfor rammen eget personligt forbrug at kaste grus i

koncernernes maskineri.

De har i 1993 sammen med

nogle andre kollegaer udgivet bogen

”verdens elendighed” (1993). En dokumentation over mennesker, som er ramt af

social udstødning og udgrænsning og som lever i banlieues (forstadsghettoer

med overvejende etnisk sammensætning, aut.koll.).Hvordan vurderer De

situationen for disse mennesker idag?

Pierre Bourdieu: Dette hører til

de helt store problemer. Hverken fagforeninger eller partierne har nogen som helst anelse om, at

problemet overhovedet eksisterer! Særlig den franske socialdemokratiske

regering er en katastrofe – man er noget flov og gør lidt, dvs. man laver et

par symbolske tilkendegivelser, det er alt. Fordi det er almindelig kendt, at

de fleste beboere i banlieues holder sig væk fra

valget, er de for politikerne ufarlige og betydningsløse.

Pga. det høje antal indvandrere

indenfor banlieues ville det være vigtigt at danne Indvandrenes Internationale som politisk

kraft. At danne en Internationale af tyrkere, berbere, marokkanere,

style="mso-spacerun: yes">

Tror De, at de riots, som hele tiden blusser op i

forstæderne kan blive begyndelsen på en modstand mod marginaliseringen - eller

fortaber de sig i sidste ende i den evige onde cirkel af formålsløs vold og

repression?

Pierre Bourdieu: Jeg tror, det

er vigtigt, at disse folk udvikler en politisk bevidsthed. Det er absolut

nødvendigt, at den formålsløse vold forvandles til en kraft, som orienterer sig

til politiske mål. Bevægelsen i Toulouse, en selvorganisering af immigranter,

som har opstillet til valget, bevæger sig i denne retning. Desværre var der en

del af dem, som i anden valgrunde allierede sig med socialisterne (Jospins

socialdemokrater, aut.koll.) og straks mistede indflydelse. De må forblive

uafhængige, ikke forbinde sig med socialdemokratiske grupperinger, som

style="mso-spacerun: yes">

falde.

- oversat og redigeret af folk

fra Autonomi-Kollektivet

Kilde:

Uddrag af et længere interview

fra den venstre-radikale, parti-uafhængige ugeavis Jungle World fra Berlin

href="http://www.jungle-world.com/" target="_blank">http://www.jungle-world.com/