Indfødsretsprøve: »Vi kunne lige så godt teste folk i viden om skak«

Fortvivlese og frustration prægede tirsdag sprogskolerne landet over, da den såkaldte indfødsretsprøve blev afholdt tirsdag den 7. juni.

For med regeringens skærpede krav og nye udforming af prøven, der skal bestås for at blive dansk statsborger, forventer formanden for De Danske Sprogcentre Poul Neergaard, at dumpeprocenten vil eksplodere.

- Jeg var selv til stede i vores prøvelokale, hvor der sad over 100 mennesker, der tog prøven. Stemningen var helt klart anderledes fortvivlet end sidste gang. Jeg oplevede mange, der gik meget frustrerede ud. Og mange så ud til at have opgivet på forhånd, siger han til Modkraft.

Nu retter han en skarp kritik af prøven.

Ifølge Poul Neergaard er der både tale om irrelevante spørgsmål i selve testen og et pensummateriale, der er sværere end niveauet i danskkurset Dansk 3, som skal bestås, inden testen kan tages.

Derudover koster det 738 kroner at tage indfødsretsprøven.

Hukommelsestest og sprogprøve i ét

- Når vil laver prøver i Dansk 3, er det som regel inden for et begrænset emnefelt, og svarene er forbundet med konteksten, siger Poul Neergaard, der er forstander på Københavns Sprogcenter.

De Danske Sprogcentre er en sammenslutning af over 50  af landets statsgodkendte sprogskoler og sprogcentre.

Han betegner derfor også testen som en sprogprøve.

- Pensum er svært tilgængeligt og på et højt, sprogligt niveau. Det indeholder mange specifikke begreber, som man kun vil støde på i denne sammenhæng. Jeg ved ikke, om man vil møde ordet stænderforsamling eller kongearvlov andre steder i den moderne verden. Jeg tror det ikke. , siger han med henvisning til to spørgsmål i testen.

Læs pensum til Indfødsretsprøven her

Eksempel fra pensum

Eksempel fra testen

I september sidste år annoncerede integrationsminister Inger Støjberg, at det skulle være endnu sværere at bestå statsborgerskabsprøven, som hører under kravene for at få dansk statsborgerskab.

Før skulle mans svare rigtigt på 22 ud af 30 spørgsmål. Men da regeringen sammen med Socialdemokraterne, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ændrede reglerne kort efter Støjbergs udmelding, blev antallet af spørgsmål forhøjet til 40. Det kræver 32 rigtige svar at bestå prøven.

Navnet blev desuden ændret fra statsborgerskabsprøve til indfødsretsprøve, som den også blev kaldt, inden den socialdemokratisk ledede regering erstattede den i 2013.

Poul Neergaard beskriver Indfødsretsprøven som en hukommelsestest mere end noget andet:

- Ud fra et omfattende materiale på 148 sider skal man huske små detaljer. Du ved jo ikke på forhånd, om du skal hæfte dig ved et årstal, en farve, en titel eller et ord. I prøven er den viden uafhængig af relevans og meningsfulde sammenhænge. Det virker det absurd og tilfældigt, hvad det lige er, man skal huske. Jeg har svært ved at se argumentet for, at det er relevant at vide, hvad Sylfiden handler om eller kende til noget om årstal i forhold til folkeviser.

Det tyder også på, at mange, der har taget prøven efter, den blev offentliggjort, har googlet, hvad Sylfiden for eksempel handler om.

Fra Googles Trends, hvor man kan finde ud af, hvor populære specifikke søgeord er i Googles søgemaskine.

Også andre ord, der relaterer sig til Indfødsretspræven er steget i søgningspolularitet. Screendump, Googles Trends.

Venstres indfødsretsordfører Preben Henriksen har sagt til TV2, at han er enig i, at spørgsmålet om Sylfiden for eksempel er »besynderligt.«

Men han forsvarer stadig prøven.

S: Relevant lærebog

- Som udgangspunkt er jeg en stor tilhænger af indfødsretsprøven. Og husk, at det ikke som sådan er paratviden - 35 af 40 spørgsmål kan besvares via det hæfte, man får udleveret. Så det er mere et tjek på, om man har læst op på det man skulle, siger han til TV2.

Til Berlingske siger Socialdemokraternes indfødsretsordfører Mattias Tesfaye om prøven og det tilhørende pensum:

- Jeg synes, det er en relevant lærebog, der er udsendt. Det er en fin indføring i dansk kultur og historie, og prøven skal ikke definere, hvad der skal til for at blive dansker. Den skal teste, om folk faktisk har åbnet bogen.

Men den køber Poul Neergaard ikke.

Neergaard: Detailspørgsmål er uden relevans

- De fleste er nok enige i, at det er et rimeligt krav. Men jeg synes bare ikke, at prøven på nogen måde er udtryk for interesse for samfundet eller mangel på samme. Så er der i hvert fald ikke mange danskere, der interesserer sig for vores samfund, hvis man skal vide, hvad Sylfiden er, eller hvornår Carl Nielsen levede. Og selv hvis jeg havde læst materialet, er det slet ikke sikkert, at jeg lige præcis huskede de meget snævre tidsintervaller, svarmulighederne giver. Jeg vil måske strække mig så langt at sige, at det kan være relevant at kende navnet Carl Nielsen eller andre nøglepersoner i historien. Men at stille detailspørgsmål om årstal er uden for kontekst og uden relevans, siger Poul Neergaard.

Et spørgsmål falder desuden Poul Neergaard meget for brystet, forklarer han. Det er spørgsmål 17:

- Det hører i den grad ikke med i en statsborgerskabsprøve. Det er et relevant spørgsmål, hvis man skal konfirmeres eller konvertere. Men i forhold til statsborgerskab i et sekulært samfund, hvor vi normalt har religionsfrihed, hører det ikke hjemme. Og jeg tror også, de færreste danskere vil kunne svare på det. Det er meget nørdet viden om religiøse forhold. Det kan man næsten ikke tillade sig at spørge om, når mange til prøven sidder med en anden religiøs baggrund, siger Poul Neergaard.

»Absurde spørgsmål«

Og når der spørgsmål, der går på, hvilket gammel symbol, påskeægget har rødder i, og hvornår den første film i Olsen Banden-serien havde premiære, giver det ham indtryk af, at » der er en større gruppe mennesker - måske af fjernere kulturel afstamning, som man ike ønsker skal blive danske statsborgere,« som han formulerer det.

Læs DR-artiklen »Benny om Olsen Bandens første film: Det kan jeg da ikke engang selv huske«

- Desværre kammer prøven over på den måde mere end otte gange. Og det er jo otte forkerte svar, der skal til for at dumpe. Hvis det var et enkelt, kunne man måske trække på skuldrene af det. Men her er der så mange tvivlsomme spørgsmål, at det er et nåleøje at komme igennem. Det er fint, når der er spørgsmål om folkestyret. Og det er for eksempel relevant at spørge til skolepligten i Danmark, når mange udlændinge har børn, der skal i skole. Men der er så mange absurde spørgsmål, at det bliver svært at nå op på 32 rigtige, siger Poul Neergaard og spørger:

- Man nærmer sig tanken, at man lige så godt kunne give dem en nørdet bog om skakspil og så prøve dem i al mulig tilfældig viden om skak. Men hvad har det med statsborgerskab at gøre?

Til Berlingske svarer Mattias Tesfaye:

- Jeg prøver at appellere til, at folk forstår, at ansøgerne ikke kommer op til prøven uforberedt. De fleste har åbnet lærebogen. Det er derfor, de kan svare på spørgsmålene. Så alle dem, der sidder hjemme på Facebook og går ind på prøven og finder ud af, de ikke har bestået, har ikke den samme forudsætning, som de, der tog prøven. Ligeså vel som man vil læse op til en teoriprøve til kørekort, vil man også læse op til indfødsretsprøven. I virkeligheden bliver man testet i sin evne, vilje og motivation til at sætte sig ind i, hvad det er for et samfund, man beder om stemmeret i.

Testes også i aktuelle begivenheder

Udover spørgsmål om historie, kultur og samfund indgår der sidst i prøven fem spørgsmål, hvor svaret ikke kan læses ud af pensum, men kræver, at man følger med i den aktuelle debat og dækning i medierne.

Men også her er spørgsmål og svarmuligheder enormt svære, mener Poul Neergaard.

- Det er fair at stille spørgsmål til aktuelle hændelser. Jeg interesserer mig meget for udlændingelovgivning, men kunne da ikke huske, om det var i december eller januar, at paskontrollen blev indført. Problemet er, at det er et eksempel på, at det er svært at forstå spørgsmålet. For lovforslaget kom i december, men blev gennemført i januar. Og interesserer man sig ikke for mad, er spørgsmålet med Michelin-stjernen også svært. Man skal godt nok følge med i mange ting.

Har du ikke taget testen, kan du blandt andet gøre det hos TV2.