Homoseksuelle tortureres

Tortur, seksuelle overfald, tvungen medicinsk og psykisk behandling, flugt fra deres hjemland. Bøsser, lesbiske og bi- og transseksuelle bliver over hele verden udsat for overgreb på grund af deres seksuelle orientering.

Ifølge Amnesty-rapporten bliver overfald med baggrund i folks seksuelle identitet for det meste ikke rapporteret eller undersøgt, og de ansvarlige sjældent stillet for retten.

Lesbiske mest udsat

Desuden mødes de seksuelle minoriteter verden over af en mur af tavs afstandtagen, som primært skyldes en generel accept i samfundene af disse overgreb. Men også frygt for repressalier og manglende ønske fra ofrenes side om at komme i rampelyset, er medvirkende årsag til tavsheden.

»Mens nogle regeringer tager aktiv del i at hælde brændstof på den homofobiske vold gennem hadefulde erklæringer og derved medvirker aktivt til diskriminationen, så påtager mange flere sig et ansvar ved ikke at gøre noget«, siger Amnesty International.

Udover risikoen for tortur og overgreb på politistationer og i fængsler, er fysisk og psykisk vold fra lokalsamfundet og selv fra familiens side udbredt.

Samfundsopfattelsen af heteroseksualitet som det eneste normale betyder, at især lesbiske er i fare for overgreb, der inkluderer tvungne ægteskaber eller seksuelle forhold til mænd.

Homofil ægyptisk djævlekult

Et eksempel på både myndighedernes og civilsamfundets diskriminerende behandling af homoseksuelle fandt sted i Ægypten den 10. maj i år, da 55 ægyptiske mænd blev arresteret i forbindelse med en fest på turist-flodbåden the Queen Boat.

Mændene blev anholdt af civile betjente, der havde infiltreret festen, og derefter afhørt i to døgn under anklager om bl.a. »udnyttelse af religion til at fremme ekstreme idéer«. Anklagen kan give op til fem års fængsel.

Bådens diskotek er kendt som et mødested for bøsser, og ifølge øjenvidner på stedet blev blandt andet en kendt professor ved Cairos Medicinske Fakultet slået i ansigtet og overdænget med nedsættende skældsord i forbindelse med arrestationen, der kun gik ud over dansende ægyptiske mænd, mens udlændinge fik lov at gå.

En kilde i anklagemyndigheden fortalte senere til journalister, at de anklagede »praktiserede afvigende ritualer og afholdt fester, hvor de praktiserede gruppesex og abnormale aktiviteter«.

Da den ægyptiske straffelov ikke indeholder paragraffer, der kriminaliserer homoseksualitet, er der tidligere brugt andre paragraffer mod bøsser, omhandlende »uanstændighed« og »offentlig usømmelighed«.

Dagen efter anklagemyndighedens udtalelse bragte ægyptiske aviser forskellige versioner af historien. Den statsejede avis Al Ahram fastslog, at de anklagede var medlemmer af »en ny djævletilbedende kult«. Al Ahrams dækning af den type sager bliver generelt anset for at dække anklagemyndighedens synspunkter.

Andre aviser mente, at kulten afholdt ugentlige bryllupper for mænd ombord på båden. Mange aviser offentliggjorde desuden de anklagedes navne og bragte billeder af dem med sort streg over øjnene.

Samvittighedsfanger

Først den 6. juni blev de anklagede fremstillet for en dommer, sigtet for »umoralsk opførsel« og »foragt for religion«. Ifølge Amnesty International, blev der under retshøringerne fremlagt retsmedicinske undersøgelser af alle de sigtede. Amnestys informationer tyder på, at undersøgelserne primært var udført for at fastslå om de anklagede havde praktiseret analsex.

I en pressemeddelelse udtaler Amnesty International i øvrigt, at organisationen mener, at hovedparten af ­ hvis ikke alle ­ mændene udelukkende er indespærret på grund af deres seksuelle orientering.

Amnesty International betragter dem derfor som samvittighedsfanger, og kræver deres øjeblikkelige og ubetingede løsladelse.

Amnesty kræver også en omgående undersøgelse af påstande om tortur og overgreb mod de fængslede bøsser.

Ingen hjælp til homoer

Men Amnesty har endnu ikke hørt fra de ægyptiske myndigheder, og hverken advokater eller menneskeretsgrupper er meget for at hjælpe de 55 anklagede mænd.

Ifølge avisen Cairo Times mente en advokat fra Hisham Mubarak Center for Law, Gasser Abdel Razeq, således på den ene side, at staten overskred sine beføjelser, hvis anklagerne var konstrueret på grund af manglende lovgivning mod homoseksualitet.

På den anden side slog han fast, at centeret kun fulgte op på sagen af hensyn til dokumentation, og ikke havde nogen intentioner om at yde juridisk hjælp til nogle af de anklagede.

Samme linie lagde Samir Al Bagouri fra the Association for Human Rights Legal Aid:

»Vi forsvarer generelt friheder, men der er røde linier, som vi bør stoppe ved«.

Og generalsekretæren for the Egyptian Organization for Human Rights, Hafez Abu Saada, udtalte, at forsvar af homoseksuelles rettigheder ikke var en del af organisationens mandat.

»Personligt bryder jeg mig ikke om homoseksualitet, og jeg ønsker ikke at forsvare dem«, sagde han.

Af Martin Lindblom/Monsun Nyheder